Business-overblik: Minister øjner stop for brevpost – et almindeligt brev kan blive til dyr pakkepost

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Det kan blive markant dyrere at sende breve i fremtiden, for de vil skulle sendes på en anden måde, lyder udmeldingen fra transportminister Benny Engelbrecht (S). Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God morgen og velkommen til ugens sidste Business-overblik.

Læs her om, hvordan tiden for at betale coronalån for 23,3 milliarder kroner tilbage snart nærmer sig, hvordan det, der bare ikke måtte ske i 2022 på aktiemarkedet, nu truer forude, og hvordan det kan blive endnu mere dyrt at sende et brev i Danmark fremover. Men først, hvordan den bedste investeringsfond i Danmark i 2020 fik aktienedtur sidste år.

Efter fænomenalt år: Dansk hedgefondforvalter i aktienedtur

Højt at flyve, dybt at falde. Det har den danske hedgefondforvalter Jens Larsson oplevet på egen krop i 2021, hvor hans fond St. Petri Capital endte med et negativt afkast på fire procent. Det skriver Børsen.

Det kommer, efter at Larssons fond i 2020 endte som den bedste investeringsfond i Danmark med et afkast på 98 procent og dermed langt over det brede aktiemarked. Larsson forklarer til Børsen, at han havde regnet med, at renterne ville stige i 2021 og derfor havde shortet en række rentefølsomme techaktier, altså satset på kursfald. Det var blandt andet Tesla-aktien, der steg 54 procent sidste år, og dermed endte som en dårlig satsning for Jens Larsson.

»Visse værdiansættelser er trukket for langt, og vi har været for tidligt ude. Det har taget længere tid, fordi centralbankerne valgte at fastholde en ekstremt ekspansiv pengepolitik. De har pumpet likviditet ud i systemet for at holde aktiefesten kørende lidt længere til fordel for den rigeste del af befolkningen, der har alle aktiverne, i stedet for at gøre det, der pengepolitisk er mest fornuftigt,« siger han til Børsen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Coronalån for 23,3 milliarder kroner skal nu betales tilbage

Nu er der ikke lang tid tilbage. Den 1. april skal de første rater af coronalånene betales tilbage, og efter at være blevet udskudt flere gange har der nu ophobet sig en samlet lånepulje på 23,3 milliarder kroner. Og det er ikke ligefrem noget, erhvervslivet ser frem til at betale tilbage. Det skriver Finans.

»Tilbagebetalingen af coronalånene er noget, man har frygtet i erhvervslivet. Jeg frygter det også, og det er noget, vi kommer til at følge tæt,« siger politisk direktør i Dansk Industri Emil Fannikke Kiær til mediet.

Ifølge revisionsselskabet BDO er der 47.512 danske virksomheder, der har optaget et momslån i forbindelse med coronanedlukningerne. I gennemsnit har de hver lånt cirka 475.000 kroner. Flere erhvervsorganisationer har anmodet om, at tilbagebetalingerne kan blive udskudt yderligere, efter at to ratebetalinger fra henholdsvis november 2021 og februar 2022 i september blev udskudt til først at skulle betales 1. april.

Minister øjner stop for brevpost: Et almindeligt brev kan blive til pakkepost

Inden udgangen af dette årti kan det være slut med at kunne sende et klassisk brev.

Brevmængderne falder nemlig hele tiden og lå på 193 millioner i 2020, og nu vurderer transportminister Benny Engelbrecht (S) over for Finans.dk, at det ikke vil være økonomisk forsvarligt, at PostNord i fremtiden har en særlig brevservice, hvis brevmængden kommer ned under 50 millioner årligt.

I stedet skal breve formentlig sendes som pakkepost. Det vil gøre dem væsentligt dyrere  at sende. Til gengæld vil de kunne spores, og der kan være dag til dag-levering.

Mindste pakke koster nu 65 kroner, portoen for et brev 11 kroner.

»Der er lavet mange prognoser gennem årene, og de har næsten alle været for optimistiske. Men bedste mands bud er, at vi nærmer os dette punkt ved årtiets udgang,« siger Benny Engelbrecht til Finans forud for politiske forhandlinger i løbet af i år.

Det, der ikke måtte ske i 2022, sker nu

2022 bliver et solidt aktieår med udsigt til positive afkast på mellem fem og ti procent, og hvor investorerne med relativ ro i maven kan lægge penge i aktiemarkedet.

Sådan spåede mange internationale finanshuse inden jul, men nu sker det, der ikke måtte ske, skriver Berlingske. Den amerikanske centralbank er skræmt over den høje inflation i USA og vil derfor gøre, hvad den kan, for at tøjle de hastigt stigende forbrugerpriser.

De finansielle markeder frygter nu, at banken strammer pengepolitikken for meget og for hurtigt ved at begynde at trække penge ud af økonomien. Det plejer at skabe turbulens på aktiemarkedet.

Renterne er samtidig begyndt at bevæge sig hurtigt opad. Den tiårige, danske rente er i ugens løb steget fra 0,04 til 0,12 procent.

»Føj for en overraskelse for aktieinvestorerne. Feds overraskende hårde toner indikerer, at aktiekursmodvinden i 2022 kan komme tidligt, og den øger ret beset risikoen for negative aktieafkast i 2022,« siger Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Her er, hvad investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med fredag:

  • Det er første fredag i måneden og dermed tid til den amerikanske beskæftigelsesrapport. Efter de seneste nøgletal, stigende beskæftigelse og meget fokus på inflation, holder investorerne øje med antallet af nye job, der bliver skabt i USA. Her lyder forventningerne for december måned på 447.000 nye job uden for landbruget.
  • De danske aktier har haft et par hårde introduktionsdage til 2022. Stigende inflationsforventningerne og et skifte til mere cyklisk eksponering har gjort ondt på det danske indeks og de mange life science-aktier. Falder der lidt mere ro over markedet i dag?
  • Ørsted fik sig en gevaldig torsdagsnedtur. Fra højdepunktet i starten af 2021 og til nu er aktien faldet med mere end 40 procent. De grønne aktier er kommet ned på jorden igen. Nedturen er markant og hård, og investorerne leder efter tegn på en stabilisering. Kommer den i dag?

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser torsdag:

  • Dow Jones: -0,47 procent
  • S&P 500: -0,10 procent
  • Nasdaq: -0,13 procent

Asien – indeks fredag kl. 06.15:

  • Japan Nikkei: -0,21 procent
  • Hongkong Hang Seng: +1,19 procent
  • Kina CSI: +0,35 procent