Business-overblik: Lego-familien vil købe Legoland af børsen

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

foto
Arkivfoto: Legoland i Billund er bare et af otte Legolandsparker på verdensplan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Godmorgen til ugens sidste business-overblik fra Berlingske til en spændende morgen for dansk erhvervsliv.

Dette overblik indeholder nemlig en historie om, at den omstridte kapitalfond Blackstone sammen med Lego-familien er i gang med et historisk stort opkøb af Legolands ejer, britiske Merlin Entertainment. Men vi starter med chokerende tal for den nye regering. I år vil manglen på arbejdskraft hæmme de privatejede virksomheder i så stort et omfang, at de går glip af en indtjening på ti mia. kr.

1
Manglende arbejdskraft koster virksomheder milliarder kroner

Selv om mange reformer har fået flere danskere på arbejdsmarkedet, mangler danske virksomheder stadig masser af kvalificerede medarbejdere. I år vil manglen på arbejdskraft hæmme de privatejede virksomheder i så stort et omfang, at de går glip af en indtjening på ti mia. kr. Det skriver Berlingske.

Vanskeligheder med at skaffe den nødvendige arbejdskraft er et problem i mange europæiske lande. Og for EU-landene som helhed er manglen på arbejdskraft stigende fra 2018 og til 2019. Det viser en analyse fra PwC.

Men i Danmark har manglen på arbejdskraft taget et pænt dyk siden sidste år. Herhjemme ligger manglen på arbejdskraft også under gennemsnittet for EU-landene, men nogenlunde på linje med situationen i eksempelvis Norge og Finland.

Partner i PwC Ulrik Ræbild understreger dog, at problemet langt fra er forsvundet i Danmark, selv om det er blevet mindre.

»Det er klart, at det har en betydning, at de danske virksomheder har mindre positive forventninger til fremtiden end sidste år. Det spiller ind, når virksomhederne ser på væksten. De virksomheder, der har lavere forventninger til vækst, har ikke samme store behov for ny arbejdskraft. De fleste danske virksomheder forventer dog fortsat vækst i 2019, så problemet er der stadig, og det er stadigvæk store tal,« siger Ulrik Ræbild.

Forslag til ny ordning fra ny regering skulle gerne skaffe mere udenlandsk arbejdskraft for at afhjælpe problemet, mener Dansk Industri (DI).

»Det er positivt for virksomhederne, hvis de kan hente mere udenlandsk arbejdskraft. Det er der et stort behov for. Det er især nødvendigt at gøre det muligt at hente faglærte medarbejdere fra lande uden for EU. Vi står i den sitaution, at rigtigt mange faglærte går på pension over de kommende år, og det er et problem, fordi der er færre af de unge, som er faglærte. Derfor kan vi rigtig godt bruge flere faglærte fra lande som Ukraine, Hviderusland og Georgien,« siger Steen Nielsen, der er underdirektør i DI.

2
Legoland kan være på vej til opkøb

Erhvervsmediet Financial Times kunne fredag morgen berette om en skelsættende handel af danske Legoland. Ifølge mediet er Lego-familiens pengetank Kirkbi ved at strikke et købstilbud sammen til Merlin.

Købstilbuddet er nu bekræftet, så Merlin bliver købt af den britiske børs af et konsortium bestående af Kirkbi, der i forvejen ejer knap 30 pct. af Merlin, den omstridte kapitalfond Blackstone og det canadiske pensionsselskab CPPIB.

Underholdningsselskabet, der bl.a. ejer de otte Legoland-forlystelsesparker på verdensplan, kan blive solgt til en pris nær seks milliarder pund. Det svarer til knap 50 milliarder danske kroner.

I dag ejer den danske Lego-familie gennem Kirkbi 30 procent af Merlin Entertainments, der udover Legoland blandt andet ejer voksmuseerne Madam Tussauds. Legoland blev solgt ud af Lego-koncernen i 2005, da der i en periode var kristestemning i Lego.

Salget kommer kun en måned efter, at en amerikansk aktivistisk fond, ValueAct, har udtalt, at markedet undervurderer forretningen, og at Merlin dermed burde finde en køber uden for børsen.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

3
Eksperter sår tvivl om prisen på Molslinjen

Aktierne i Molslinjen fik muligvis en forkert pris, da rederiet i 2016 blev købt af børsen.

Ifølge Berlingske siger to fremtrædende danske professorer, at der kan være et problem ved afnoteringen, fordi minoritetsaktionærerne har fået en »pseudomarkedspris«, der ikke afspejlede de reelle værdier i selskabet.

Sagen, som professorerne Jesper Lau Hansen fra Københavns Univsersitet og Ken Bechmann fra CBS kalder principielt meget interessant, begyndte tilbage i 2016, da kapitalfonden Polaris og milliardæren Henrik Lind tvangsindløste mindretalsaktionærerne med afnoteringen af rederiet på fondsbørsen.

Her fik de små aktionærer 60 kr. per aktie, selv om en aktie i Molslinjen havde været oppe at koste 100 kr. Men tankerne om at afnotere selskabet og en række afgørelser fra myndighederne fik aktiekursen til at falde, og afregningskursen blev derfor sat til en pris, som mindretalsaktionærerne mener, er stærkt urimelig.

For nylig afgjorde en skønsrapport, at værdien pr. aktie burde have ligget på 106 kr. Men på grund af den lave likviditet blev der indregnet en rabat på 30 pct., og dermed blev prisen sat til 74 kr. pr. aktie. Det betød, at Polaris og Henrik Lind samlet skulle betale 22 mio. kr. til mindretalsaktionærerne. Både Lind og Polaris på den ene side og mindretalsaktionærerne på den anden var på hver sin måde uenige i den beslutning.

Nu har Polaris og Henrik Lind taget de indledende skridt til at sælge Molslinjen, lyder det fra Finans.

Ejerne har ifølge Finans' oplsyninger hyret investeringsbanken FIH Partners til at forberede en salgsproces, som tidligst ventes at køre i 2020.

Prisen anslåes til omkring 7,5 mia. kroner inklusive gæld.

Dermed er der udsigt til, at Molslinjen bliver en fin investering for Polaris og Henrik Lind, som har bogført aktierne i rederiet til knap 840 mio. kr., mens nettogælden lå på 2,2 mia. kr. ved udgangen af 2018.

Det sker på markederne

Japan Nikkei 225: -0,4 pct.

Hongkong Hang Seng: -0,6 pct.

China Shanghai Composite: -0,9 pct.

Sydkorea Kospi: -0,2 pct.

Singapore STI: -0,1 pct.

Det bør investorerne holde øje

Seniorstrateg Andreas Østerheden fra Nordea vil i dagens løb især holde øje med dissse tre punkter:

  • Så kom dagen endelige hvor G20 topmødet bliver skudt i gang i Osaka Japan. Det er i sig selv ikke G20 mødet der er interessant ud fra et investeringsperspektiv (man kunne sågar kalde det for et G2 møde), men derimod det forventede møde mellem Kinas præsident Xi Jinping og Donald Trump. Siden konflikten eskalerede tilbage i maj måned, er investorernes forventninger til en mulig aftale mellem de to parter blevet kalibreret, og det vil nu være positivt, hvis blot parterne bliver ved forhandlingsbordet. Vi udelukker heller ikke, at Trump pålægger yderligere told på kinesiske varer for at lægge pres på kineserne.
  • Selvom det formentlig ikke vil få så meget opmærksomhed, så vil der også være en række økonomiske data at følge med i. Vi holder særligt øje med industriproduktionen og arbejdsmarkedsdata fra Japan fra morgenstunden, og senere på dagen inflationstal fra Euroområdet. Industriproduktionen er interessant fordi vi fortsat oplever svaghed i industricyklen globalt, og fortsætter denne svaghed fremadrettet, kan det blive et problem for resten af økonomien.
  • I USA vil fokus være på data for det private forbrug og indkomster i maj måned. Den amerikanske forbruger holder fortsat høj kadence, men risikoen er, at svagheden i industricyklen for alvor rammer resten af økonomien, og ikke mindst forbrugeren, så bliver det hurtigt en større udfordring for det globale opsving. I den sammenhæng vil det også være relevant at følge de reviderede tal for University of Michigans forbrugertillid, som også her vil give en temperaturmåling på den private forbruger i USA.