God morgen og velkommen til ugens første Business-overblik.
Læs om, at hver anden leder er klar til at putte flere penge i lønposen, at en central advarsel fra et ministerium til Herlev Kommune i sidste øjeblik blev bremset, at Rusland og Kina forgæves forsøger at stoppe rigmanden Elon Musks hjælp til Ukraine, og – først – at en webshopbagmand trak 1,7 millioner kroner ud af sit selskab til byture og rejser.
Bagmand trak 1,7 mio. kr. ud af selskab til byture og rejser
På blot 203 dage mellem marts 2019 og januar 2020 nåede den aarhusianske webshopbagmand Nikolaj Duus Jakobsen at trække 1,7 millioner kroner ud af sit selskab til private formål.
Det fremgår af en hidtil ukendt kendelse om konkurskarantæne til den politianmeldte bagmand, skriver Berlingske.
På de ti måneder nåede selskabet både at skifte navn fra NDJ marketing ApS til Svendborg Marketing ApS samt skifte adresser til både Haderslev, Aarhus, Svendborg, Ringe og Roskilde, inden Nikolaj Duus Jakobsen selv sendte selskabet i konkurs med hjælp fra den berygtede revisor Johnny Hast Hansen og advokaten Khuram Riaz Ahmed.
Ifølge kendelsen fra Retten i Roskilde blev indstillingen fra Kammeradvokaten om at frakende Nikolaj Duus Jakobsen retten til at drive virksomhed vekslet til tre års konkurskarantæne i marts 2021. Samtidig beskriver kendelsen, hvordan han i selskabets korte levetid trak store penge ud af det.
»Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 4. november 2020 konstateret en række overførsler for i alt kroner 1.679.569,00, der dækker over omkostninger til restaurant, diskotek, taxa, udlandsophold mv. Skattestyrelsen betragter disse omkostninger som private udgifter, der er afholdt af selskabet for Nikolaj Duus Jakobsen,« hedder det i kendelsen.
Nikolaj Duus Jakobsen er ikke vendt tilbage på henvendelser fra Berlingske.
Hver anden leder er parat til at putte flere penge i lønposen
Fredag viste nye tal, at priserne i maj steg med 7,4 procent i forhold til samme måned sidste år. Det er det højeste niveau i 39 år.
Selvom årets første kvartal har budt på den største lønvækst i 13 år på det private arbejdsmarked, er den fortsat ikke på niveau med inflationen, skriver Børsen.
De buldrende prisstigninger får ansatte til at presse på for lønstigninger – og hver anden leder er parat til at give efter, viser en ny rundspørge fra fagorganisationen Lederne.
Dog kun delvist, svarer langt størstedelen af de adspurgte ifølge Børsen.
»Lige i øjeblikket er det arbejdstagers marked. Hvis man er utilfreds med jobbet eller lønnen, er det utroligt let at få andre tilbud. Arbejdsgiverne bliver nødt til at tage det ret seriøst, for at medarbejderne ikke pludselig forlader biksen,« siger Niklas Praefke, cheføkonomen i Lederne, til avisen.
Frygten er, at erhvervslivet lander i en spiral, der kan få økonomien til at koge over.
Kina og Rusland prøver forgæves at stoppe Elon Musk i Ukraine
Kina og Rusland forsøger forgæves at stoppe den amerikanske multimilliardær Elon Musks bidrag til Ukraine, nemlig forbindelsesvejene til hans netværk af kommunikationssatellitter.
I Kina diskuterer forskere under forsvarsministeriet ifølge South China Morning Post åbent i en videnskabelig artikel, hvordan man kan sætte Starlink-netværket med lige nu omkring 2.000 kommunikationssatellitter ud af spillet, hvis det bliver en trussel mod Kinas sikkerhed, skriver Finans.
Men det er ikke spor enkelt at spærre for kommunikationen. 11. maj skrev Elon Musk på Twitter, at satellitsystemet havde modstået alle russiske forsøg på hacking og jamming. Satellitter fra andre selskaber blev derimod ramt. Russiske forsøg på at ødelægge mobilkommunikationen og internetforbindelserne via den har også kun givet ringe resultater, fordi det er lykkedes ukrainerne at genskabe forbindelserne.
Elon Musk sendte få dage efter krigens start 24. februar den første sending af Starlink-modtagere til Ukraine. Senere er flere kommet til, og ukrainerne har flittigt brugt satellitforbindelserne, også militært – til lynhurtig koordinering af angrebsmål og til for eksempel kommunikationen mellem de forskansede soldater i stålværket Azovstal i Mariupol og den ukrainske forsvarskommando.
»Russerne har ret mange grunde til at være virkelig rasende på Elon Musk,« har den amerikanske militæranalytiker Trent Telenko skrevet på Twitter, hvor han har døbt krigen »Den første Starlink-krig«.
Central advarsel fra ministerium til kommune blev i sidste øjeblik bremset
Et helt centralt brev fra Indenrigs- og Boligministeriet med en advarsel til Herlev Kommune blev i sidste øjeblik bremset.
Derfor nåede brevet ikke frem, før kommunen godkendte et storstilet plejehjemsprojekt – døbt Herlev-modellen – uden at have lovhjemmel, skriver Berlingske.
Oprindeligt skulle brevet understrege, at projektet ville kræve større lovændringer. Men efterfølgende blev ordlyden redigeret kraftigt, viser interne dokumenter, som Berlingske har fået aktindsigt i.
Den tidligere advarsel blev udvandet, mens daværende minister på området Kaare Dybvad Bek (S) i det nye brev lovede, at han ville arbejde for at få ændret lovgivningen i kommunens favør.
Det møder kritik fra flere af Folketingets partier. Venstres boligordfører, Heidi Bank, kalder det »dybt kritisabelt, at ministeriet havde den her viden og samtidig valgte ikke at sende brevet«.
Fra Herlev Kommunes kommunaldirektør, Jesper Zwisler, lyder det, at kommunen hele tiden har været klar over, at »der var et udestående«.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Chefstrateg Andreas Østerheden fra Nordea holder mandag øje med disse tre ting:
Vi afsluttede sidste uge med de seneste inflationstal fra USA. Her overraskede tallene ved at komme ud højere end forventet, og selv om kerneinflation (renset for prisstigninger for energi og fødevarer) på årsbasis synes at være toppet, er den stadig høj og et godt stykke over den amerikanske centralbank, Feds, målsætning. Derfor vil Fed træde på den pengepolitiske bremse en tid endnu, indtil der kommer yderligere klarhed om prisstigningernes udvikling. Tallet var en klar katalysator for de store aktiekursfald i fredags, og investorerne vil følge morgenens markedsåbning for eventuelle tegn på en stabilisering af markedsstemningen.
Investorerne vil dermed have fokus på den vigtige udvikling i renterne, som vil svinge taktstokken over aktiemarkederne. Og disse vil formentlig handle mere sidelæns de næste par dage op til ugens vigtigste begivenhed: Rentemødet i Fed. Mødet starter allerede i morgen og kulminerer først onsdag med Feds pressekonference. Indtil da bliver det interessant at høre, om dagens talere fra Den Europæiske Centralbank (ECB) benytter muligheden for at give lidt mere information oven på sidste uges rentemøde i centralbanken. Det møde sendte renterne yderligere op, og centralbanken synes at være villig til at foretage aggressive renteforhøjelser i tråd med, hvad vi har oplevet fra Fed. Holzmann og Simkus fra ECBs styrelsesråd og ECBs næstformand Guindos taler i dag.
De eneste reelle økonomiske data af interesse er en række nøgletal fra Storbritannien. Her får vi blandt andet industriproduktion, månedlige BNP-tal og handelsbalancen. Som mange andre økonomier er Storbritannien også ramt af høj inflation og lavere vækst. I lyset af Bank of Englands rentemøde på torsdag vil det derfor være interessant at følge, da det kan give et hint om, hvilken tone centralbanken slår an på sit møde.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser fredag:
Dow Jones: -2,73 procent
S&P 500: -2,91 procent
Nasdaq: -3,52 procent
Asien – indeks mandag kl. 06.30:
Japan Nikkei: -2,80 procent
Hongkong Hang Seng: -2,81 procent
Kina CSI: -1,11 procent
Tak fordi du læste med!
