Godmorgen, kære læser, og velkommen til ugens sidste Business-overblik. Det er fredag, og solen skinner, selvom det ikke længere er sommer.
På Berlingskes Business er vi stået tidligt op for at lave dette overblik, så du kan gå på weekend og føle dig opdateret om de vigtigste nyheder inden for erhverv og økonomi.
I dagens overblik skal vi forbi udviklere af havvind, statens tab på flyselskabet SAS og en ærgerlig gældssag i Sydbank. Men først skal du se en liste over Danmarks største virksomheder.
Velkommen til – og god læselyst!
Her er Danmarks 1.000 største virksomheder
Coronakrisen har i den grad sluppet taget i landets største virksomheder.
Det viser Berlingskes traditionsrige Guld1000-liste, hvor Danmarks største virksomheder er opført efter omsætning.
Virksomhedernes samlede omsætning voksede sidste år med 30 procent i forhold til året før. Til sammenligning voksede verdensøkonomien med knap ti procent.
Det er især landets transportvirksomheder, der har haft et gyldent år. Kigger man i toppen af listen, er det fortsat transportgiganten A.P. Møller - Mærsk, der sidder tungt på placeringen som Danmarks største virksomhed.
Selskabet øgede omsætningen med voldsomme 69 procent til 405 milliarder kroner båret af de rekordhøje fragtrater.
Grøn guldfeber på den danske havbund
En række nye selskaber strømmer ud for at plante deres flag på havbunden i Østersøen, Skagerrak og Nordsøen. Anledningen er et Danmark, som hungrer efter billig grøn strøm og en havvindteknologi, som pludselig ikke længere er afhængig af statsstøtte.
Det skriver Finans.
I sommer væltede det ind med ansøgninger til den såkaldte åbendørordning, hvor selskaber kan få lov til at opføre havvind uden om de statslige udbud. Det er projekter, som opføres uden statsstøtte, men en af de nye spillere i kapløbet om at opføre enorme havvindparker på markedsvilkår går skridtet videre.
Copenhagen Energy vil sende milliarder i statskassen, hvis de får lov til at bygge mellem 1,5 og 2,25 gigawatt havvind 100 kilometer ud for Thyborøn.
Og de er blot en af en hel række nye fremadstormende udviklere af vedvarende energi, som er kommet på banen de seneste år.
Danmarks ejerandel af SAS kun 600 millioner værd
SAS har været en dårlig investering for den danske stat og dermed de danske skatteydere. Den nådesløse konklusion fremgår af en opgørelse, som finansminister Nicolai Wammen (S) har fremlagt i Folketingets finansudvalg.
Det skriver Børsen.
De i alt 6,2 milliarder kroner, som staten Danmark lige nu har i klemme i SAS som enten direkte aktieinvesteringer eller lån, der er i risiko for at blive omdannet til aktiekapital under SAS’ hårde rekonstruktion, repræsenterer reelt kun en værdi på 600 millioner kroner i aktuel børsværdi.
Det fremgår ifølge Børsen af notatet fra Finansministeriet.
»Isoleret set har SAS været en ufatteligt dårlig investering for Danmark,« fastslår Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen til avisen.
Ida blev i årevis opkrævet gæld fra Sydbank – men det var dem, der skyldte hende penge
Det er et langstrakt forløb over 14 år, Finans kan beskrive. Men skåret ind til benet er sagen den, at førtidspensionisten Ida, der optræder uden fuldt navn, i årevis uretmæssigt er blevet opkrævet gæld af Sydbank.
For tre år siden drejede det sig om et beløb på over 280.000 kroner. Nu har Sydbank betalt Ida 14.000 kroner, fordi det – efter at en af Idas bekendte havde bestridt bankens krav – pludselig viste sig, at det var dem, der skyldte hende penge.
Banken havde blandt andet beregnet renter af hovedstolen to gange i et gammelt forlig, ligesom banken havde beregnet renter af et for højt sat inkassogebyr.
»Der er tale om en beklagelig, menneskelig fejl, som opstår tilbage i 1997, og som desværre ikke er opdaget af os eller andre. Der er ikke tale om systemfejl. Vi har rettet fejlen overfor kunden, og selvfølgelig beklaget og redegjort grundigt for forløbet,« skriver Sydbank til Finans.
Sydbank-sagen kommer i slipstrømmen af et punktum i Danske Banks store gældskaos, Som Berlingske og TV 2 begyndte at afdække i 2020.
Denne uge strøg Danske Bank yderligere 90.000 kunders gæld efter allerede af have strøget gælden for 155.000 kunder tidligere.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har i dag disse punkter stående på blokken:
Det er første fredag i måneden og tid til amerikanske arbejdsløshedstal. Er de stigende priser og pengepolitiske stramninger så småt ved at kunne aflæses i den amerikanske jobrapport, også selvom arbejdsmarkedet af natur er bagefter udviklingen og det modsatte af aktiemarkedet, som ofte er tre-seks måneder foran de økonomiske realiteter?
Der var store kursklø til blandt andet FLS, Vestas og GN Store Nord i går, hvor det danske aktieindeks faldt med 3,3 procent. Der må være plads til oprejsning i dag, efter at de amerikanske aktier, som i Shu-bi-dua sangen vendte minus til plus. Kommer det?
Høje fragtrater er godt for Mærsks bundlinje, men det er ikke noget, som får aktien til at stige; i hvert fald ikke her og nu. Investorerne bliver ved med at koncentrere sig om, hvad en normalisering af fragtraterne vil betyde for indtjeningen fremadrettet. Fortsætter den udvikling, hvor de kortsigtet gyldne tider ikke bestemmer aktiekursen?
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser torsdag:
Dow Jones: -+0,46 procent
S&P 500: +0,30 procent
Nasdaq: -0,26 procent
Asien – indeks fredag kl. 06.30:
Japan Nikkei: – 0,01 procent
Hongkong Hang Seng: – 0,62 procent
Kina CSI: +0,28 procent
Tak, fordi du læste med!