Business-overblik: Hotelkæder sætter byggeri på pause: »Der er over­ho­ve­det ikke no­get be­hov for de ho­tel­ler de næ­ste man­ge år«

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Adm. direktør for Cabinn Niels Fennet har sat byggerier på pause. Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, og velkommen til dagen derpå.

Dagen efter, at dronning Margrethe på sin 80-års fødselsdag talte til danskerne om, hvordan dagen blev noget anderledes end forventet, men hverken lang eller trist.

Og natten efter, at politikerne på Christiansborg blev enige om at genåbne mere af dansk erhvervsliv. Men sandelig også en dag med fortsatte gedigne tømmermænd i dansk erhvervsliv og økonomi, for hvem coronakrisen i sandhed er både lang og trist.

Her følger morgenens businessopdatering, hvor vi også skal omkring et voksende erstatningskrav mod Bech-Bruun – et krav, der intet har med corona at gøre.

1. Vi begynder med gode nyheder.

Natten til fredag blev Folketingets partier enige om en aftale, som betyder yderligere genåbning af Danmark fra på mandag. Ifølge Ritzau, der refererer en pressemeddelelse fra Statsministeriet, betyder dette blandt andet, at frisører, køreskoler, domstole, forskningslaboratorier og »visse liberale erhverv«, kan åbne fra mandag.

Restauranter, cafeer, højskoler og efterskoler, som havde håbet på også at komme med i denne omgang, skal fortsat holde lukket.

Samtidig bliver der etableret sektorpartnerskaber med brancher, fagforeninger og organisationer for at aftale de nærmere betingelser for genåbningen.

Politikerne har også aftalt, at de i næste uge fortsætter forhandlingerne om yderligere genåbninger.

Politikerne har taget udgangspunkt i Statens Serum Instituts (SSI) seneste analyse, som viser, at der er gode muligheder for at yderligere genåbning af samfundet, såfremt danskerne bliver ved med at holde afstand og overholde hygiejnereglerne, men altså også i advarsler fra faglig direktør i SSI, Kåre Mølbak, om endnu ikke at genåbne restauranter.

2. Banker frikender sig selv – vi hjælper stort set alle!

Hos erhvervskollegerne på Finans kan man læse, at bankerne frikender sig selv for beskyldninger om, at erhvervskunder ikke kan få den fornødne hjælp til at kæmpe sig igennem coronakrisen.

Det konkluderer bankernes egen interesseorganisation, Finans Danmark, efter at have indsamlet tal fra fire af landets største banker – Danske Bank, Nordea, Spar Nord og Nykredit Bank.

Tilsammen har de fire banker fra midten af marts til midten af april givet henstand, kredit og bevilliget overtræk for 62 mia. kr. til i alt 4.700 virksomheder, hvilket svarer til 98 pct. af de erhvervskunder, der har bedt om finansiel assistance.

Interesseorganisationen SMV Danmark – som repræsenterer de mindste erhvervsdrivende – har dog svært ved at genkende tallene. Her har man indtryk af »rigtig mange uformelle henvendelser, hvor virksomhederne får oplyst, at de faktisk ikke er egnede til lån,« fortæller cheføkonom Mia Amalie Holstein til Finans.

3. Skat kræver 1,2 mia. kr. af Bech-Bruun

En af de få sager, der momentant kan aflede opmærksomheden fra coronakrisen, er tvisten mellem advokatfirmaet Bech-Bruun og Skattestyrelsen i den årelange sag om svindel med udbytteskat

Torsdag aften kunne blandt andre Berlingske fortælle, at Skattestyrelsen kræver knap 1,2 mia. kr. af Bech-Bruun – helt præcist lyder erstatningskravet på 1.191.060.338 kr., hvilket er cirka 450 mio. kr. mere, end det tidligere har været kendt.

For præcis to uger siden modtog Bech-Bruun et såkaldt krævebrev fra Kammeradvokaten. I brevet kunne Bech-Bruun læse, at Kammeradvokaten på vegne af Skattestyrelsen forlanger 750 mio. kr. i erstatning for advokatfirmaets rådgivning af tyske North Channel Bank om udbytteskat.

Ifølge Skattestyrelsen rådgav Bech-Bruun den tyske bank om »bankens deltagelse i det setup, der medførte uberettiget refusion af udbytteskat.« Skattestyrelsen og Kammeradvokaten mener, at Bech-Bruun dermed har »handlet ansvarspådragende over for de danske skattemyndigheder«, hvilket altså takseres til 750 mio. kr. Bech-Bruun har afvist kravet som grundløst.

Men erstatningsbeløbet kan løbe op i et langt større beløb, fremgår det af krævebrevet fra Kammeradvokaten, som Berlingske har læst.

Helt nøjagtigt forlanger Skattestyrelsen 748.749.586 kr. af Bech-Bruun. Men med tillæg af renter »fra tidspunktet for Skatteforvaltningens udbetalinger« og frem til 2. april i år, da Kammeradvokaten afsendte krævebrevet, lyder det samlede beløb på knap 1,2 mia. kr.

Hele den historie kan læses her

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

4. Kæder sætter nye hoteller på pause

forsiden af Børsen kan man fredag læse, at coronakrisens favntag kom­bi­ne­ret med et vold­somt byg­ge­boom i hotelbranchen nu får fle­re ho­telkæ­der og in­ve­sto­rer til at sæt­te ho­tel­byg­ge­ri­er på pau­se.

Lavprishotelkæden Cabinn er buldret frem på den danske hotelscene. I Ørestad i København er fundamentet allerede lagt til et nyt hotel, der efter planen skulle byde på 300 værelser. Der kommer dog ingen vægge op foreløbigt, fortæller adm. direktør Niels Fennet, der har valgt at stoppe byggeriet af hotellet.

»Der er overhovedet ikke noget behov for de hoteller de næste mange år,« siger Niels Fennet til Børsen med henvisning til, at han også har parkeret planerne om at bygge et hotel til lufthavnspersonale på en grund på Amager, som han købte for et halvt år siden.

Også PFA har sat en bremse i hotelinvesteringer. Da coronakrisen brød ud, havde PFA Ejendomme netop udarbejdet en hensigtserklæring om opførelsen af endnu et hotel i samarbejde med en af de store hotelkæder. Dette projekt er nu sparket til hjørne, oplyser direktør for PFA Ejendomme, Michael Bruhn. Navnet på kæden er ikke oplyst.

Alene i København står det samlede udbud af hotelværelser til at vokse med 33 procent fra 2019 til 2022.

5. Direktør undrer sig. Hvorfor må Magasin ikke genåbne?

Her hos Berlingske kan du som en del af et større kompleks med en række virksomheder, der savner klarhed om, hvornår og hvordan de må genåbne, læse, at Magasins økonomidirektør, Peter Fabricius, har svært ved at forstå, hvorfor store byggecentre og butikker må holde åbent, når Magasin ikke må. Han håber, at kæden kan blive en del af genåbningens næste skridt.

I mere end en måned har regeringen tvunget kædens syv stormagasiner til at holde lukket, fordi de hører under kategorien storcentre, og dette har kostet Magasin flere hundrede millioner kroner i tabt omsætning.

Samtidig har direktøren kunnet se, at regeringen har tilladt andre store butikker, tøjbutikker, hypermarkeder og byggemarkeder at holde åbent. Nogle har selv valgt at lukke i en periode, men de fleste har også valgt at genåbne i denne uge. Men altså ikke Magasin, der ligesom de øvrige storcentre holder lukket indtil foreløbigt 10. maj.

»Der er mange butikker, der må holde åbent, som også har store geografiske arealer på størrelse med Magasin. Jeg kan virkelig ikke se, hvordan smittefaren skulle være større hos os, specielt fordi vi har de samme kontrolmuligheder som vores konkurrenter,« siger Peter Fabricius.

Tre forhold at holde øje med

Chefstrateg Andreas Østerheden, Nordea, har opmærksomheden rettet mod disse punkter:

  • Her til morgen handler det om Kina. Vi har fået BNP-tal for første kvartal 2020, tal for industriproduktionen og endeligt tal for det indenlandske forbrug i marts. Kina er det  første land, der er ved at komme sig over coronakrisen, og der er bedring at spore i data, som (langsomt) bliver bedre. Det til trods for, at det er det første BNP-tal, siden dataserien begyndte tilbage i 1992, der viser negativ vækst. Stemningen er god på markederne her til morgen, efter en blandet handelsdag i går.
  • Derudover får vi en række tal fra Europa, som bliver mødt med interesse og nervøsitet. Det drejer sig blandt andet om antallet af nye biler i Europa samt handelsbalancen i Italien for februar og ikke mindst inflationstallene fra eurozonen.
  • Sidst, men ikke mindst, er det værd at holde øje med regnskaberne, hvor blandt andet storbanken Morgan Stanley leverer regnskabstal og kommer med en analyse af udsigterne for den kommende tid.

Markederne her til morgen:

USA lukkekurser torsdag:

Dow Jones +0,14 pct.

S&P 500 +0,58 pct.

Nasdaq +1,66 pct.

Asien: Indeks kl. 06.20:

Japan Nikkei +2,35 pct.

Hongkong Hang Seng +2,31 pct.

Kina CSI +0,89 pct.