Godmorgen og velkommen til tirsdagens hurtige Business-overblik, der som altid klæder dig på fra morgenstunden med dagens vigtigste erhvervshistorier – her på årets længste dag.
Læs om, at Energistyrelsen advarer om en mulig forsyningskrise, at en recession vil ramme Danmark, hvis Rusland lukker for gassen, at benzinprisen stikker af fra olieprisen, at EU advarer flere lande mod igen at skrue op for kulfyrene, at over 5.000 virksomheder er på randen af kollaps oven på coronaepidemien, og at Tour de France næppe bliver en god forretning for Danmark.
God læselyst!
Energistyrelsen advarer gasaktører om mulig forsyningskrise
Rusland har skåret ned på sin levering af gas til Tyskland med 60 procent. Og netop den gas, vi får leveret via Tyskland, er afgørende for den danske industri.
Det har fået Energistyrelsen til at udsende en »Early Warning«, som indebærer, at aktørerne på gasmarkedet skal forberede sig på, at der kan opstå en egentlig forsyningskrise.
På nuværende tidspunkt er de danske lagre 75 procent fyldte, og den fælles EU-målsætning lyder, at lagrene skal være 80 procent fyldte 1. november i år.
Hvis der skulle opstå en egentlig mangel på det danske marked, har Energistyrelsen en nødplan klar. Den skal sikre, at danskere stadig har mulighed for at opvarme deres huse, fordi en række virksomheder skal skære ned på eller helt stoppe deres forbrug.
Store virksomheder som Novo Nordisk, Arla, Danish Crown, Royal Unibrew, Rockwool, Dansk Shell og Carlsberg er på listen over »ikkebeskyttede« virksomheder, der ikke er sikret gasforsyning, hvis der indtræder en alvorlig forsyningskrise. De har alle et naturgasforbrug på over 2,6 millioner kubikmeter årligt. Listen har i alt 60 virksomheder og dækker dem med det største forbrug.
Hvis Rusland lukker for gassen, bliver en recession i dansk økonomi en realitet
Fordi flere af de største danske virksomheder er afhængige af russisk gas, kan en potentiel leveringsmangel betyde, at den danske økonomi bliver ramt af recession.
»Det er faktisk svært at se for sig, at vi kan undgå en recession, hvis Rusland lukker for gassen,« siger Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, til nyhedsbureauet.
Hvis der bliver lukket for gassen, kan det medføre, at virksomhederne må stoppe deres produktion i en kortere eller længere periode.
Det kan også være dårligt nyt for de ansatte. Hvor der for tiden er rekordmange beskæftigede på arbejdsmarkedet, vil manglende gas også medføre fyringsrunder hos de ramte virksomheder.
Til næste år vil det danske Tyra-felt være i drift, og Danmark vil igen være nettoeksportør. Derudover vil det være muligt at købe ekstra gas fra Norge, når Baltic Pipe åbner senere på året.
Benzinprisen stikker af fra olieprisen
Oftest kan man regne med, at olie- og benzinprisen følges ad. Når prisen på olie stiger, så gør benzinpriserne det også.
Men nu har benzinprisen langt overhalet olieprisen. Det er ikke set de seneste ti år. Det skriver Børsen.
Lige nu er en liter ren benzin uden moms og afgift 5 kroner dyrere end den rene oliepris.
Årsagerne er mange. Raffinaderierne, der producerer brændstof, har kapacitetsproblemer og kan ikke følge med efterspørgslen, ligesom sanktionerne mod Rusland spiller ind. Derudover er dollaren styrket markant. Det gør det dyrere at købe med danske kroner, at kursen er steget fra 6,2 til 7,08 kroner.
Kim Blindbæk, seniorøkonom i Sydbank, forventer ikke, at forskellen vil ændre sig på kort sigt, men han forventer heller ikke, at benzinpriserne kommer til at stige meget mere.
»Nu ser vi ind i en periode, hvor den globale økonomi nok kommer ned i et lidt lavere gear, blandt andet fordi alle de globale centralbanker strammer pengepolitikken. Derfor kunne man godt forestille sig, at efterspørgslen efter benzin nok ikke vil stige yderligere. Hvis efterspørgslen efter brændstof kommer ned, giver det raffinaderierne lidt mere luft til at producere det, der svarer til efterspørgslen,« siger han til Børsen.
I går var prisen for en liter benzin hos Circle K 17,59 kroner – det er næsten en fordobling siden maj 2020, hvor literprisen var under ti kroner.
EU advarer om tilbagefald: Fokuser på investeringer i vedvarende energi
Formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, advarer medlemslandene om at nedjustere deres ambitioner for den grønne omstilling. Tyskland, Østrig og Holland har meldt ud, at de vil skrue op for brugen af kulværker, efter at Rusland har skåret i gasforsyningen. Samtidig forventes det, at Italien vil følge trop.
Ursula von der Leyen mener, at landenes regering skal blive ved med at fokusere på »den massive investering i vedvarende energi«. Det skriver Financial Times.
Den overhængende fare er, at Rusland inden vinter vil tilføre endnu mindre gas til det europæiske spotmarked.
Og hvor en række medlemslande nu søger efter alternative løsninger i den værst tænkelige situation, mener formanden ikke, at dét skal bruges som en undskyldning for at slække på udviklingen af vedvarende energi.
EU har et ønske om at øge kapaciteten, hvad angår grøn energi, ligesom planen også er at finde alternative gasløsninger. For eksempel er USA begyndt at sende mere flydende naturgas (LNG) over Atlanterhavet.
Over 5.000 virksomheder på randen af kollaps oven på corona
Tusinder af virksomheder kan risikere at ende i konkurs, hvis ikke de finder en måde at tilbagebetale de coronalån på, der forfaldt 1. april.
Det viser en ny opgørelse fra Skattestyrelsen over 45.085 virksomheder med coronalån for i alt 21,6 milliarder kroner ifølge Finans.
89 procent af virksomhederne har allerede tilbagebetalt deres gæld til staten, eller også har de indgået en afdragsordning, men tilbage står 5.155 virksomheder. Her har Gældsstyrelsen fået til opgave at tvangsinddrive gælden, fordi virksomhederne ikke har gjort det fornødne for at afvikle lånene.
»Det er en voldsom stor gruppe virksomheder, der desværre nu er et mulehår fra konkurs. Jeg frygter et stort hop i antallet af konkurser de kommende måneder,« siger Martin Kyed, cheføkonom i SMVdanmark, til Finans.
Tour de France bliver næppe en god forretning
Det bliver ikke bare en folkefest, men også en »ubeskriveligt« god forretning for Danmark, når Tour de France kommer til Danmark. Sådan har erhvervsminister Simon Kollerup (S) omtalt det kendte cykelløb, som starter i København 1. juli.
Men en række eksperter sår nu tvivl om den udmelding. Det skriver vi om på Berlingske. En ny analyse fra Idrættens Analyseinstitut dykker ned i data fra 107 europæiske regioner, som har afholdt én eller flere etaper mellem 2004 og 2018. Her er konklusionen, at der ikke er nogle beviser for, at et Tour de France-besøg har en positiv indvirkning på økonomien.
»Vi kan ikke se, at der skulle være nogen signifikant økonomisk effekt af at holde Tour de France. Det har ikke nogen målbar effekt på hverken økonomien eller på beskæftigelsen. Hvis man kigger udelukkende på den økonomiske del, bliver det ikke nogen stor forretning« siger Christian Gjersing Nielsen, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut.
Dertil kommer omkostningerne. Baseret på en aktindsigt, som Politiken har fået, vil den samlede regning som minimum lande på 180 millioner kroner.
Et af de andre argumenter, der ofte bringes på banen til fordel for at afholde Tour de France, er, at der vil komme flere turister til.
Men også her skal man passe på med at være for optimistisk omkring løbets betydning, fortæller Jon Sundbo, der er professor i oplevelsesøkonomi ved Roskilde Universitet, til Berlingske.
»På målbare parametre giver megaevents i langt de fleste tilfælde kun et meget lille økonomisk overskud for de regioner, byer og lande, der arrangerer dem,« siger han.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Her er, hvad investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med tirsdag:
Efter sidste uges store aktienedtur er investorerne ved at have vænnet sig til stigende renter og recessionsrisiko. Dagen fortsætter formentlig, hvor den slap i går, men med mere afdæmpede stigninger. Kan de danske aktier lægge 1 procent oven i gårsdagens stigning?
USAs præsident, Joe Biden, forsøger at berolige amerikanerne med, at en recession kan undgås. Udtalelsen kommer efter en samtale med tidligere minister og økonomiprofessor Lawrence Summers. Det bør investorerne dog ikke lægge alt for meget i. En recession ser ud til at være meget sandsynlig og måske også midlet til netop at kontrollere den inflation, som den amerikanske centralbank forsøger at styre tilbage til 2 procent langsigtet
Jyske Bank købte i går som ventet Handelsbanken, og for investorerne var det altafgørende, at der ikke blev delfinansieret ved at udstede aktier til en meget lav kurs. Markerer Jyske Banks ageren overgangen til, at de nu for alvor og langsigtet, ikke kun i tale, men også i handling, har ejerne med i deres beslutningstanker? I så fald er der mere godt nyt i vente for aktionærerne de kommende år.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser fredag:
Dow Jones: -0,13 procent
S&P 500: +0,22 procent
Nasdaq: +1,43 procent
Asien – indeks tirsdag kl. 06.25:
Japan Nikkei: +2,17 procent
Hongkong Hang Seng: +1,43 procent
Kina CSI: +0,18 procent
Tak, fordi du læste med!
