Godmorgen og velkommen til ugens andet Business-overblik.
I dag skal vi høre om mobiltelefoner i skolerne. Vi skal også høre om Nykredit Bank, hvor medarbejderne er gode til at tjene penge, om hvordan energiselskaber forgylder medarbejderne med store bonusser oven på Ukraine-krigen, og vi skal høre fra landets første digitaliseringsminister. Men vi starter et helt andet sted med en nyhed om en klimaordningen uden nogen effekt.
Vil have droppet mærkning af grøn strøm
Siden 2020 har forbrugerne kunnet købe grøn strøm af elselskaberne mærket med grønne blade. Men ordningen gør ingen forskel for klimaet og skal derfor skrottes. Sådan lyder det fra direktør i Norlys, Ulf Lund. Det skriver borsen.dk.
Det er Forbrugerombudsmandens mærkningsordning af grøn strøm. Ideen med grøn strøm er, at den skal skabe en indtægt hos producenterne, som kan bruges til at investere i nye vindmøller og solceller. Men flere eksperter og interesseorganisationer har kritiseret ordningen, fordi de mener, at certifikaterne ikke bliver brugt til at finansiere ny grøn strøm, og at de har stort set ingen klimaeffekt har.
Den kritik bakkes nu op af Ulf Lund.
»Der er brug for at finde et bedre alternativ. Indtil man finder på noget bedre, synes vi, at den nuværende ordning skal på pause eller droppes helt. Den giver ikke mening mere,« siger Ulf Lund.
Han mener, at ordningen oprindelig var en god måde at skaffe finansiering til omstillingen på, men at tiden er løbet fra den.
»Vi er et andet sted i dag. Strømpriserne er steget så massivt, at det ikke giver mening at have den samme mærkningsordning længere,« siger Ulf Lund.
Nykredit tjener mest pr. medarbejder
Medarbejderne i Nykredit Bank har travlt. De har så travlt, at Nykredit Bank er det pengeinstitut, som tjener mest pr. medarbejder. Det skriver finans.dk.
Mere præcist tjente Nykredit Bank 2,7 millioner kroner pr. medarbejder i 2022. Det er finans.dk. det har lavet listen over de 12 største pengeinstitutters indtjening pr. medarbejder. På andenpladsen er Ringkjøbing Bank, og nummer tre er Jyske Bank.
Ifølge koncerndirektør i Nykredit, Tonny Thierry Andersen, er banken de senere år vokset en del på formueområdet og erhvervsområdet. Det er nogle områder med stor volumen, og hvor der derfor er en større indtægt pr. medarbejder.
Tonny Thierry Andersen påpeger herudover, at Nykredit Bank nærmer sig en markedsandel på ti procent på erhvervsområdet, og det giver en højere indtægt pr. ansat, hvis en medarbejder laver et lån på 100 millioner kroner frem for én million kroner, fremhæver han.
Ifølge bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, Lars Krull, er der også en anden forklaring.
»Nykredit hjælpes på vej af, at en række stabsfunktioner bliver afholdt i realkreditselskabet. Nykredit ser derfor bedre ud, end selskabet i virkeligheden er, fordi det deler omkostninger med realkreditkoncernen,« siger Lars Krull til finans.dk.
Energiselskaber forgylder medarbejdere oven på Ukraine-krig
2022 var et hårdt år for både danskernes privatøkonomi og virksomhedernes indtjening – især på grund af de tårnhøje energipriser efter Ruslands invasion af Ukraine.
Visse energiselskaber har dog haft kronede dage, og nu beretter Finans på baggrund af anonyme kilder, at indtjeningen hos de såkaldte mellemhandlere har været så voldsom, at det har udløst bonusser på tocifrede millionbeløb – ifølge en af mediets kilder er der i de mest ekstreme tilfælde sågar tale bonusser på op til trecifrede millionbeløb.
Oplysningerne kommer frem, efter at Folketinget sidste år spændte et sikkerhedsnet ud under energibranchen – herunder elhandelsselskaberne – i form af en garantiordning på 125 milliarder kroner på grund af likviditetspresset mod selskaberne.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) måtte tidligere i år foreløbig opgive at beskatte tradingselskaberne for overnormale profitter, sådan som det er besluttet over for andre dele af energibranchen.
Finans har været i kontakt med Andel og Danske Commodities, der ikke vil svare på spørgsmål, mens Norlys holder sig til at bekræfte, at 2022 var et ekstraordinært godt år. Ewii oplyser, at man kun har udbetalt bonusser på under en halv million kroner.
Klart budskab fra landets første digitaliseringsminister
Vi skal ikke digitalisere mindre fremover, men vi skal gøre det, hvor der er brug for det og på en fornuftig måde. Sådan lyder det fra Marie Bjerre fra Venstre. Hun er landets nye, men også første digitaliseringsminister. Hun er ligeledes minister for ligestilling.
Ordene falder i et interview med Berlingske.
Heri svarer hun også på, hvorfor vi har fået en digitaliseringsminister. Det har både svenskerne og nordmændene haft i en række år.
»Grunden til, at Danmark nu også har det, er, at dagsordenen med digitalisering fylder så meget. Danmark er nummer 1 i offentlig digitalisering. Vi skal gerne bevare førertrøjen,« siger Marie Bjerre.
»Min opgave er at sikre momentum, og at vi sætter ind, hvor løsninger bidrager til det. Vi skal ikke bare digitalisere for at digitalisere, men gøre det, hvor vi får mest mulig værdi ud af det,« fastslår Marie Bjerre.
Folketinget har samtidig besluttet at oprette et egentligt digitaliseringsudvalg, sådan som det har været efterlyst i mange år for at skabe en koordineret indsats på hele området
Overraskende udmelding fra techtopchefer
Der skal ikke være nogen mobiltelefoner i landets skoler. Det gælder både i klasselokalerne og i skolegården. Sådan lyder meldingen fra to af topcheferne inden for it-branchen. Det skriver borsen.dk.
Det drejer sig om tidligere Microsoft-direktør, Nana Bule, og Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski. De mener begge, at det skader børn og unges fællesskaber, koncentration og mulighed for fordybelse, hvis de selv har ansvaret for, hvor meget de er på sociale medier, og hvornår mobiltelefonen skal være i tasken i løbet af skoledagen.
»Det er helt tydeligt, at vores børn ikke selv formår at kontrollere deres forbrug af sociale medier. Derfor bliver vi nødt til at hjælpe dem ved at sørge for, at mobiltelefoner hverken hører til i klasselokalet eller skolegården,« siger Nana Bule, der er formand for Digitaliseringsrådet.
André Rogaczewski er også medlem af Digitaliseringsrådet. Og både han og Nana Bule mener, at det er en god ting med læringsmulighederne ved digitale undervisningsmaterialer, men at mobiltelefonerne er et problem.
»Det er da ikke i orden at sidde og køre samtaler med alle mulige andre, når du er i et klasselokale og modtager gratis undervisning. Jeg forstår slet ikke, hvordan det kan være en mulighed på nogle skoler,« siger André Rogaczewski.
Langt de fleste skoler har regler for brugen af mobiltelefoner i skoletiden, men der er stor forskel på, hvor stramme reglerne er.
Nana Bules børn går i en skole, hvor mobiltelefonerne bliver låst inde i et skab. Den slags er der mere brug for, mener hun.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Seniorinvesteringsstrateg Simon Kristiansen fra Nordea holder tirsdag særligt øje med disse tre ting:
Præsidenten for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, vil i dag præsentere den halvårlige pengepolitiske rapport til det amerikanske senat. Siden sidste centralbankmøde har makrotallene overrasket positivt, stik mod centralbankens og markedets forventning. Der vil derfor være fokus på, hvad Powell og Co. har i sinde at gøre for at få økonomien endnu mere ned i gear. Herunder særligt hvor langt man vurderer, at centralbankrenten skal op, for at målsætningen om en inflation på 2 procent bliver nået.
På den anden side af Atlanten udgiver ECB sin rundspørge blandt forbrugerne. De europæiske forbrugere udgør som bekendt den vigtigste brik i det økonomiske puslespil, og skal man have held med at lande økonomien blødt i et vækstleje stærkt nok til at undgå en dyb recession, men så svagt at inflationen mister fart, kræver det blandt andet hjælp fra forbrugerne. Der vil derfor være ekstra fokus på disse tal, som vil vise, i hvor høj grad de stigende forbrugspriser har sat sig i forbrugernes syn på fremtiden.
Tilbage til USA får vi tal for lageropbygningen i detailbranchen og gældsudviklingen blandt de amerikanske forbrugere. Førstnævnte bliver særlig interessant, for det siger lidt om, hvor optimistisk man ser på fremtiden. Forventer virksomhederne, at forbrugslysten forsvinder, har man ikke lyst til at ligge inde med store lagre, hvilket vil sætte sig i tallene. Her forventer konsensus en nedgang på 0,4 procent i januar.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser tirsdag:
Dow Jones: +0,12 procent
S&P 500: +0,07 procent
Nasdaq: -0,11 procent
Asien – indeks tirsdag kl. 07.15:
Japan Nikkei: +0,35 procent
Hongkong Hang Seng: -0,19 procent
Kina CSI: -0,48 procent
Tak, fordi du læste med!
