God morgen og velkommen til ugens første Business-overblik på en for de fleste lidt kortere uge, da fredag jo er store bededag og dermed fridag.
Læs her, at en rådgiver blåstemplede fyrstelig direktørbonus ved at sammenligne et lilleputselskab med milliardkoncerner, at danskerne igen kan få strøm til fast pris, at detailgiganter siger nej til leverandørers usaglige prishop, at USA indfører nye sanktioner mod topfolk, der har nøgleroller i afregning for russisk gas, og – først – at den dyreste beslutning under finanskrisen i mere end 14 år har været omgivet af hemmelighedskræmmeri.
En redningskrans for milliarder blev glemt efter finanskrisen
Den dyreste beslutning under finanskrisen – danmarkshistoriens største udstedelse af statsobligationer – har i mere end 14 år været begravet i hemmelighedskræmmeri.
I den ellers storroste Ragnvid-rapport blev den nemlig ikke endevendt, og først 14 år efter er det mørke kapitel nu ved at blive belyst. Det skriver vi her på Berlingske.
Det drejer sig om slutningen af 2008, hvor den daværende finansminister, Lars Løkke Rasmussen (V), godkendte danmarkshistoriens største udstedelse af 30-årige statsobligationer – for 90 milliarder kroner. Heraf købte pengetanken ATP for 56 milliarder kroner.
Det var dén enkeltstående beslutning under finanskrisen, der udløste de største omkostninger, og det møder nu hård kritik fra fra en lang række observertører, at der først nu kastes lys over hændelserne.
Rådgiver blåstemplede fyrstelig direktørbonus – sammenlignede lilleput mod milliardkoncerner
Sammenlignet med andre virksomheder var det helt efter bogen, når topchefen i den lille statsstøttede fond Dansk Standard, fik en velvoksen bonus på næsten to millioner kroner i 2020 oven i sin i forvejen fyrstelige løn.
Sådan lød vurderingen af Dansk Standard-direktørens bonus fra den internationale rådgiver Mercer i april 2021.
Den nu fyrede Anne Hasløv fra Dansk Standard kunne hæve en løncheck på 7,4 millioner kroner.
Meget usædvanligt har Mercer benchmarket bonussen mod direktørbonusser i 19 langt større virksomheder. Det skriver vi her på Berlingske.
»Det her er noget af den ringeste rådgivning, jeg har set,« siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.
Danskerne kan igen få strøm til fast pris
Flere energiselskaber åbner nu igen for fastprisaftaler på strøm.
Siden 25. februar har det kun i meget lille grad været muligt, da langt størstedelen af landets energiselskaber lukkede ned for nye aftaler som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine.
Det skyldes de stærkt skiftende energipriser. Men flere elselskaber melder nu ud, at de igen vil åbne for muligheden, skriver Finans.
Selskabet Ewii og Nordlys fortæller, at det blandt andet skyldes mange henvendelser fra kunder.
Fastprisaftaler betyder, at man som kunde kan få strøm til den samme pris over en periode.
Man betaler typisk en smule mere, mod at man til gengæld kan regne med, at prisen ikke svinger meget fra måned til måned.
Detailgiganter siger nej til usaglige prishop
Dagligvaregiganten Coop og detailkæden Normal kritiserer, at flere leverandører udnytter forsyningsproblemer og stigende energipriser til selv at sætte deres priser op for at få dækket udgifterne.
»Der er desværre kommet et mantra om, at alting stiger, og at man alene kan henvise til, hvordan verdenssituationen ser ud lige nu. Men den bider vi altså ikke bare på,« siger Torben Mouritsen, der er administrerende direktør for Normal, hvor Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen er hovedaktionær, til Børsen.
Både han og koncerndirektør Per Thau fra Coop oplever at få præsenteret prisstigninger, som leverandørerne ikke kan argumentere sagligt for.
»Vi oplever også, at der er nogle leverandører, der lægger for meget på. De tænker, de lige kan helgardere sig,« siger Per Thau til avisen.
Hvis det sker, bliver der købt mindre ind, og man forsøger i stedet at finde alternativer.
USA smækker sanktioner ned mod nøglespiller i russisk gasbetaling
USA strammer nu sanktionerne mod Rusland som følge af den russiske invasion af Ukraine og sortlistede søndag en stribe finanstopfolk.
Blandt dem rammes for første gang toppen af Gazprombank, som spiller en nøglerolle i Vesteuropas betaling for russisk gas, skriver den britiske finansavis Financial Times.
Også topfolk fra en af de russiske storbanker, Sberbank, bliver omfattet af sanktioner, og alle russiske embedsmænd, der anklages for overtrædelse af menneskerettighederne, vil få visumbegrænsninger.
Ligeledes forbyder USA nu virksomheder at levere regnskabs- og konsulentbistand til Rusland.
EU er ligeledes i gang med at forberede en ny stribe af sanktioner, men ifølge avisen er Ungarn tilbageholdende med at sige ja til den sjette runde af sanktioner mod Rusland.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet følger i dag særligt med i disse tre ting:
Fredag kom der endnu en større amerikansk nedtur, men det ser ikke ud til, at korrektionen er slut endnu. Fra morgenstunden er der udsigt til et USA-fald på 1 procent.
De danske aktier faldt mere end 3 procent fredag og havde en af de meget rå dage. På trods af udsigt til flere amerikanske fald og fald i Asien vil de danske aktier formentlig kun indlede ugen med en moderat nedtur.
Bavarian Nordic kommer med regnskab. Tallene vil i sig selv tiltrække sig mindre opmærksomhed. Investorerne vil spejde efter nyheder i Bavarian Nordics pipeline og specielt med hensyn til covid-19 og RSV.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser fredag:
Dow Jones: -0,30 procent
S&P 500: -0,57 procent
Nasdaq: -1,40 procent
Asien – indeks mandag kl. 06.45:
Japan Nikkei: -2,26 procent
Hongkong Hang Seng: -3,81 procent
Kina CSI: +0,06 procent
Tak fordi du læste med!
