Business-overblik: De vinder mest ved de lave renter

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Den rigeste del af samfundet får mest ud af det, når centralbanker sænker renterne for at sætte gang i økonomien, viser nyt studie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Godmorgen.

I dagens Business-overblik ser vi nærmere på, hvem der ifølge et nyt forskningsprojekt får mest gavn af centralbankernes lempelige pengepolitik. Vi kaster også et blik på boligmarkedet, hvor priserne fortsatte himmelflugten i marts.

Men vi begynder med en svindeldømt restaurantejer.

Trods svindeldom fik ejer af Burger King-restauranter millioner i coronastøtte

I juli 2020 fik erhvervsmanden Riaz Butt, som blandt andet var franchiseejer af otte Burger King-restauranter i Danmark, en dom på to og et halvt års fængsel for moms- og skattesvindel. Alligevel lykkedes det ham at hente millioner af kroner i coronahjælpepakker til de samme otte burgerrestauranter, skriver Finans.

Den økonomiske kriminalitet er ifølge dommen foregået i perioden 2013 til 2016, hvor Riaz Butt officielt hyrede ansatte til sine firmaer via fem forskellige vikarbureauer, der hverken afregnede moms, skat eller afgifter. Det fremgår desuden af dommen, at statskassen sammenlagt er blevet snydt for 28 millioner kroner, og at syv tiltalte er blevet dømt.

Sideløbende med at Riaz Butt var for retten i sagen om moms- og skattesvindel, søgte han om lønkompensation og kompensation for faste omkostninger til sine restauranter. Ifølge Finans har Riaz Butt sammenlagt modtaget 2,8 millioner kroner i lønkompensation og 670.000 kroner i kompensation for faste omkostninger.

Riaz Butt, som også ejede flere andre restauranter, et hotel og en bowlinghal, ankede med det samme dommen i juli til frifindelse, men han har ikke ønsket at udtale sig om sagen, skriver Finans.

Nyt studie: De rigeste høster de største gevinster ved lave renter

Når centralbankerne sænker renterne for at sætte skub i hjulene, er det samtidig med til at skabe større ulighed i samfundet. Det fremgår af et nyt studie fra Københavns Universitet, skriver Børsen.

»De klart største gevinster ved en lavere rente har dem med de højeste indkomster,« siger Niels Johannesen, økonomiprofessor på Københavns Universitet, til Børsen.

Han er en af forskerne bag studiet, der sætter tal på ulighedseffekterne af lavere renter. Og ifølge professoren er der et klart billede af, at alle vinder på lave renter, men at dem i toppen af samfundet vinder mest. Det hænger blandt andet sammen med, at man ofte har en relativt større gæld, jo rigere man er – og dermed også opnår en større rentebesparelse ved en rentenedsættelse.

Det eneste sted, hvor de laveste indkomster ser ud til at have den største gevinst af en rentesænkning, er i forhold til jobskabelse. Det skyldes, at en lavere rente sætter gang i økonomien og gør det mere attraktivt for virksomheder at investere og skabe nye job. Alle andre effekter klinger bedst i kassen hos de rigeste – og de effekter ser ud til at være meget større.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Vilde prishop i marts er ekstra brænde på boligbålet

Hverken rentestigninger eller røde advarselslamper ser ud til at dæmpe danskernes købelyst på boligmarkedet, hvor både huse, lejligheder og fritidsboliger bare bliver dyrere og dyrere, skriver Berlingske.

Fra februar til marts er priserne steget henholdsvis 2,3 procent, 2,2 procent og 3,8 procent på landsplan, og på årsbasis er der nu tale om tocifrede stigninger for alle tre boligtyper, viser nye tal fra Boligsiden.

»Det er meget voldsomme tal,« påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank.

Netop prisudviklingen på boligmarkedet bliver i øjeblikket overvåget nøje. For et par uger siden meddelte Det Systemiske Risikoråd, at det på sit næste møde i juni forventer at opfordre S-regeringen til at iværksætte nye tiltag, der kan lægge en dæmper på boligmarkedet.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark, opfordrer politikerne til at være varsomme, hvis de vælger at gribe ind.

»Indgreb eller ej mod boligmarkedet, så er det altid vigtigt at være opmærksom på, at fine-tuning af boligmarkedet er en vanskelig disciplin. Vi har før været vidne til, at man enten har sat for meget kul på boligmarkedet eller er endt med for meget modvind efter indgreb,« påpeger han.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med

Her er tre ting, som investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet følger i dag:

  • På nøgletalsfronten er det især PMI-tal for Tyskland og eurozonen, som investorerne vil koncentrere sig om. Vi står fortsat midt i en coronapandemi. På den ene side har kan vi øjne afslutningen, men på den anden side er vi måske nu i en tredje smittefase.
  • På den første danske handelsdag efter påske »indhentede« de danske aktier en del af det, som de var »bagud« i forhold til de amerikanske stigninger i påskedagene. Kommer der endnu en god aktiedag, eller er forskellen i udvikling nu udlignet?
  • Der bliver ved med at »dryppe« nye informationer om, hvad der skete, da hedgefonden Archegos kollapsede. Samlede positioner på op til 50 milliarder dollar kunne have udløst endnu større paniksalg end det, vi så. Er bankerne færdige med at likvidere positioner?

Det sker på markederne

USA – lukkekurser tirsdag:

  • Dow Jones -0,29 procent
  • S&P 500 -0,10 procent
  • Nasdaq -0,05 procent

Asien – indeks onsdag kl. 06.15:

  • Japan Nikkei +0,33 procent
  • Hongkong Hang Seng -0,65 procent
  • Kina CSI -0,53 procent