Business-overblik: Danskerne har scoret 14 milliarder på at omlægge boliglån – men mange af dem er gået til forbrug

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Rigtig mange har konvereret deres boliglån til en højere rente mod at få skåret en stor del af restgælden. Det er bare ikke i alle tilfælde, at pengene er blevet brugt på rent faktisk at nedbringe restgælden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-overblik denne fredag morgen, hvor vi har været en tur rundt i nyhedsmøllen for at finde de vigtigste og mest opsigtsvækkende nyheder om økonomi og erhvervsliv.

Det skal i dag handle en del om boliglån. De rigtigt dyre af slagsen og dem, hvor danskerne har fået en stor gevinst ved at omlægge til en højere rente. Det skal også handle en smule om den allestedsnærværende energikrise, hvor Danmark nu vil presse EU længere i jagten på de såkaldt overnormale profitter.

Og så skal vi kigge lidt på regeringens 2030-plan, som det er lykkes Børsen at dykke ned i, inden den er fremlagt.

Lad os bare komme i gang!

Nu køber vi det køkken! Milliarder fra omlagte lån brugt til forbrug

Udsigten til at skære en gevaldig luns af boliggælden har fået danskere i titusindvis til at konvertere deres faste realkreditlån til en højere rente.

Men selv om det i årets første halvår gav boligejerne en gevinst på 14 milliarder kroner, er det er langt fra det hele, som er blevet brugt på rent faktisk at nedbringe gæld i boligen. Det skriver Børsen på baggrund af nye tal fra Nationalbanken.

Fristelsen til at bruge gevinsten til et nyt køkken eller måske en ny varmepumpe har nemlig været stor for mange. Faktisk er hele 40 procent, svarende til 6 milliarder kroner, gået til enten forbrug eller opsparing. Af de resterende 8 milliarder kroner er 4 milliarder kroner blevet brugt til at nedbringe realkreditgæld og 4 milliarder til at nedbringe bankgæld.

»Det er en overraskende lille reduktion i restgælden. Man skulle tro, når de laver de her konverteringer, så var tanken og håbet at få reduceret gælden. Nu har man omlagt en frygtelig masse, men ikke reduceret gælden særlig meget, og samtidig fået et risikabelt lån. Så har man ikke en stor stødpude at stå imod med,« siger professor i finansiering på CBS Jesper Rangvid til Børsen.

A' hva sagde du? – 7 procentlånet er allerede i spil

Vi bliver i boligejerens univers, men rykker over til Finans, som kan berette, at realkreditinstitutterne i princippet kunne have åbnet en 7-procentobligation med ti års afdragsfrihed onsdag.

Det viser beregninger, som Finans har fået Jyske Markets til at lave. Da renterne var højst onsdag, kunne en sådan obligation i teorien handles til en kurs under 100.

Hos Realkredit Danmark vil cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig ikke udelukke, at man snart kan se en 7-procentobligation.

»Vi kan godt risikere, at der kommer en 7er. Ingen kan udelukke noget, når det er så ekstremt,« siger Christian Hilligsøe Heinig til Finans.

Dan Jørgensen vil gå længere end EU og pålægge flere selskaber ekstra skat

EU-Kommissionen har fremlagt en plan, der skal forhindre, at de tårnhøje energipriser får folk til at gå fra hus og hjem.

Den indebærer blandt andet, at EU vil indføre en særskat på de energiproducenter, der tjener ekstra godt på de historisk høje energipriser. De penge skal i stedet sendes tilbage til kunderne.

Men når Dan Jørgensen (S) fredag rejser til Bruxelles for at forhandle en aftale på plads med resten af EUs energiministre, har ministeren fået mandat af Folketinget til at presse på for, at EU skal gå endnu længere. Det skriver vi her på Berlingske.

Dan Jørgensen har således fået mandat til at arbejde for, at aftalen kommer til at omfatte alle overnormale profitter, som de forskellige markedsaktører på energimarkedet opnår – et forslag, han præsenterede på et møde i Folketingets Europaudvalg i sidste uge.

»Regeringen så gerne, at forslaget omfattede alle de overnormale profitter, som aktørerne på energimarkedet opnår – eksempelvis også mellemhandlere,« fortalte Dan Jørgensen på mødet.

Regeringens 2030-plan står på smalhals

Finansminister Nicolai Wammen (S) vil på et pressemøde fredag fremlægge regeringens nye økonomiske 2030-plan. Men allerede i avisen fredag har Børsen set dele af planen med navnet »DK2030 – et grønnere, sikrere og stærkere Danmark«.

Planen udstikker rammerne for den offentlige økonomi i syv år frem mod 2030, og der bliver ikke mange penge at spendere. Tværtimod kan vi ifølge Børsen forvente finanspolitisk smalhals – ud over penge til flere ældre og børn samt flere penge til forsvar.

Der vil blot være omkring 12,5 milliarder kroner, som politikerne frit kan øge udgifterne med fra 2024 til 2030. Samt et råderum dedikeret til grøn omstilling på 2,5 milliarder kroner i 2030.

»Der er ikke mange penge tilbage i råderummet, når man tænker på, at det er over syv år. Det vil presse politikerne til at finde nye penge og lave reformer, hvis man har væsentlige, nye politiske prioriteter,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Michael Svarer til Børsen.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder fredag særligt øje med disse tre ting:

  1. OMX C25 er faldet med 14 procent på blot én måned. Det er ikke kun meget, men »finanskrisemeget«. Det bedste, man kan sige om den udvikling og den måned, er, at »det er godt, at den er overstået i dag«. Får vi trods alt en tålelig afslutning?
  2. Det er afslutningen på kvartalet, og det plejer at »regne« med nye Vestas-ordrer. Sker det i dag i et kvartal, hvor antallet af ordrer har været (for) lille?
  3. De seneste dage har forskellige finansielle størrelser været »usynkroniserede«. blandt andet er den amerikanske dollar ikke længere steget efter stor uro og  aktierutsjetur. Det kunne være et tegn på finansiel kapitulation, i det mindste forvirring og nok også lidt frygt for en finanskrise 2.0, som ikke mindst kunne tilføjes »energikrise«. Ser vi nu kulminationen på et skidt 2022 investeringsmæssigt eller begyndelsen til en ny finanskrise 14 år senere?

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA, lukkekurser torsdag:

  • Dow Jones: -1,54 procent
  • S&P 500: -2,11 procent
  • Nasdaq: -2,84 procent

Asien – fredag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei: -2,14 procent
  • Hongkong Hang Seng: -0,07 procent
  • Kina CSI: -0,21 procent

Tak, fordi du læste med. God dag – og god weekend, når du når dertil!