God morgen og velkommen til torsdagens hurtige Business-overblik.

Måske bliver bankerne alligevel ikke ramt af konflikt. Arbejdsgivere og bankansatte vil gøre et nyt forsøg på at blive enige om en ny overenskomst. På kort tid er der væltet tyrkiske træpiller ind i landet, men mistanken er, at det i virkeligheden er ompakkede russiske træpiller, der på den måde omgår sanktionerne. Og så skal vi i en tur i Danske Bank, der hænger fast i en imagekrise, der virker afgrundsdyb.

41.000 finansansatte får måske alligvel en overenskomst

Lidt inspiration fra industriens dugfriske overenskomst kan også tø en rigtig dårlig stemning op andre steder på arbejdsmarkedet. Det er kun under 14 dage siden, at arbejdsgivere og lønmodtagere måtte opgive at blive enige om en overenskomst for landet 41.000 finansansatte og 120 finansielle virksomheder. Siden har de forhandlet i Forligsinstitutionen.

Men nu er der nyt:

»Vi har et fælles ansvar overfor virksomhederne, medarbejderne og samfundet. Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at lande en ansvarlig og bæredygtig aftale. Fra FA’s side sendte vi allerede i går en invitation til Finansforbundet med bud på flere mulige forhandlingsdatoer i næste uge,« siger Nicole Offendal, adm. direktør i FA i en pressemeddelelse onsdag eftermiddag.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet vil genoptage forhandlingerne om en ny overenskomst på tirsdag. Der foregår også i øjeblikket forhandlinger om en nye overenskomster for bygge- og transportsektoren.

Rusland er ikke tvunget i knæ økonomisk

Med den lange række af sanktioner har vesten håbet at kunne tvinge Rusland i knæ økonomisk, men her et år efter krigen mod Ukraine brød ud, holder russerne stadig den økonomiske skanse.

De vestlige landes eksport til Rusland er faldet med mellem 50 og 75 procent, men de vestlige varer er i vid udstrækning erstattet af import fra Kina og Hongkong, der nu leverer over 40 procent af Ruslands samlede import.

Men sanktionerne har effekt, det er bare som en langsom nedslidning af russisk økonomi. Jo længere krigen varer, desto hårdere vil sanktionerne virke og desto større bliver afkoblingen fra den vestlige økonomi og afhængigheden af Kina og desto mere vil udgifter til krigsførelsen knuse den private sektor, lyder det i en analyse fra Berlingske økonomiske redaktør Ulrik Harald Bie.

Fyringerne ruller – men én branche har kronede dage

Selvom fyringerne ruller, er det ikke alle steder, at fyringer er lig med nedskæringer og dårlige økonomiske tider.

De såkaldte outplacement-konsulenter har »skingrende, sindssygt, vanvittigt travl«, lyder det fra Jesper Magnusson, direktør i Maiko til Finans.

Maiko er en såkaldt outplacement-forretning, som specialiserer sig i at rådgive virksomheder, medarbejdere og ledere i forbindelse med afskedigelser.

I øjeblikket rådgiver Makio 600 kunder. I samme periode sidste år lød antallet på 218. En af de hidtil bedste måneder for firmaet var december 2022, hvor der blev varslet 1.402 fyringer.

Og fremtidsudsigterne ser gode ud for Makio og konkurrenterne med de nyeste beskæftigelsestal.

»Der bliver opsagt rigtig mange mennesker lige nu, og det ser ud til, at det fortsætter. Sagen er også, at der stadigvæk er lav arbejdsløshed,« siger Jesper Magnusson.

Landets outplacement-konsulenter fik travlt under coronakrisen, da usikkerheden fik flere virksomheder til at svinge sparekniven. Nu er der kommet gang i butikken igen.

Tobakskoncern: Kan ikke gennemføre frasalg af russiske forretninger

Tobakskoncernen Philip Morris indrømmer nu, at de ikke kommer til at sælge deres russiske forretning.

Amerikanske Philip Morris havde ellers som en lang række internationale selskaber annonceret planer om at trække sig fra det russiske marked, efter præsident Vladimir Putin for at knap et år siden indledte invasionen af Ukraine.

Philip Morris International siger nu, at de »hellere ville beholde« sin forretning i Rusland end at sælge på stringente Kreml-vilkår, hvilket fremhæver udfordringerne for virksomheder, der forsøger at forlade landet uden at få et stort økonomisk hit. Det skriver Financial Times.

Den russiske regering har i kølvandet af krigen og den store internationale kommercielle exit indført regler, der giver myndighederne mulighed for at diktere værdien af solgte aktiver, størrelsen på nye ejeres udbytte og adgang til pengestrømmen i aktiverne. Det rammer den værdi, de sælgende aktionærer kan få ved en afhændelse af aktiverne.

»Jeg kan ikke bare miste tålmodigheden og gå. Det er deres penge, det er ikke mine penge, jeg styrer det her for dem. Hvis jeg havde en køber, der kunne gennemføre transaktionerne, ja, så ville vi gøre det, men det eksisterer ikke. Der er intet håb, så jeg vil hellere bare beholde det hele,« siger Jacek Olczak, topchef i Philip Morris, til Financial Times.

»Tyrkiske« træpiller vælter ind i Danmark: Ekspert mistænker sanktionsburd

Der er mistanke om, at sanktionsbelagte træpiller fra den krigsførende nation Rusland fortsat den dag i dag finder vej til danske pillefyr, hvor de fyrer op for danske husstande, institutioner og virksomheder.

Nu giver nye tal det første praj om den alternative rute, som træpiller kan have bevæget sig ud på, siden EU i april sidste år satte en stopper for importen af russisk træ. Det skriver Børsen.

Den danske import af træpiller og træbriketter fra Tyrkiet var i 2020 og 2021 et rundt nul. Men sidste år steg importen pludselig til hele 2 mio. kg træpiller og 23.100 kg træbriketter fra Tyrkiet.

En voldsom stigning og en åbenlys indikator på omgåelse af sanktioner mener Kim B. Olsen, der forsker i sanktionerne mod Rusland hos Dansk Institut for Internationale Studier, Diis.

»Det her er klart noget, man skal være meget opmærksom på, og som bør få alle alarmklokker til at ringe. Det må vi også gå ud fra er sket, når vi ser et så signifikant skift,« siger han.

Danske Bank kan man bare ikke lide

Danske Bank ønsker at male et billede af, at banken nu kan se fremad efter afsløringerne af den store hvidvasksag og en række andre negative sager. Men danskerne ser anderledes på det. Befolkningen vurderer fortsat Danske Bank til at være allerdårligst blandt de 20 største banker i Danmark. Det skriver Børsen på baggrund af en ny image-undersøgelse.

»Målingen viser en bank i afgrundsdyb krise. Vi har ganske enkelt aldrig set virksomheder i andre brancher have så dårligt et image som Danske Bank, selvom det endda går i den rigtige retning,« siger Christian Stjer, administrerende direktør i konsulenthuset Voxmeter, til Børsen.

Ud af 3.000 mulige point scorer Danske Bank kun 912 point i målingen, mens vinderen, Ringkjøbing Landbobank, opnår 2.449 point i målingen. På andenpladsen kommer Arbejdernes Landsbank.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Chefstrateg Josephine Cetti fra Nordea holder torsdag øje med disse tre ting:

I begyndelsen af året forventede markedet, at den amerikanske centralbank ville sætte renten ned mod slutningen af 2023. Over de seneste par uger har vi dog fået nøgletal, som har peget i retning af et fortsat stærkt arbejdsmarked, høje detailsalg, og en inflation der ikke aftager helt så hurtigt som ønsket. Markedet tror nu ikke længere på rentenedsættelser. Mange tror nu, at renten vil forblive høj i længere tid, eller endda at Fed vil være nødt til at sætte renten endnu højere op, således at de mod slutningen af året ikke ender på 5-5.25 procent, men nærmere 5.25-5.50.

Markedet tolkede referatet fra det seneste rentemøde, som udkom i går, som værende understøttende for de her nye højere slutrenter. Men der var også nogle tegn i referatet på, at Fed medlemmerne er usikre på, hvor økonomien er på vej. Nogle hæftede sig ved, at både forbruget og investeringerne begyndte at vise tegn på svaghed mod slutningen af 2022.

Selvom mange investorer har konkluderet, at de seneste tal afspejler en forstærket økonomi, er der også andre, som mener, at det er for tidligt at udelukke en større afmatning i den amerikanske økonomi i løbet af 2023. Forklaringen er, at de højere renter slår igennem på den brede økonomi med en del forsinkelse. Der er ingen gylden regel, men det kan tage mellem 18 og 24 måneder, før rentestigningerne for alvor slår igennem. Hvis man for eksempel kigger på Danmark, slår de højere renter først rigtigt igennem på forbrugerne i år. Danskere, der har F1, F3, F5 lån i deres boliger skal per 1. april betale en langt højere rente, end de var vant til sidste år. For hver million man har lånt, kan det være op til 2.000 kr. ekstra om måneden, man skal finde frem for at betale ydelsen på lånet, og det er altså penge, de fleste mennesker skal spare andetsteds, hvilket bør påvirke forbruget over det kommende år.

Man har over de seneste 6-9 måneder også set, at bankerne har skærpet udlånskravene overfor virksomhederne, og det er blevet tiltagende dyrere og sværere for dem at låne. Det vil højest sandsynligt også påvirke investeringerne. Nogle af disse effekter på forbruget og investeringerne så man ikke sidste år, men de vil i stigende grad begynde at påvirke økonomien, og det kan derfor virke lidt præmaturt, at mange nu helt affejer muligheden for en recession i både USA og Europa.

Til marts vil ECB have hævet renten med 3,5 procent point på otte måneder, og Fed med 4,75 på tolv måneder, og der kommer endda flere rentestigninger. Der er derfor en pæn sandsynlighed for, at vi engang i andet halvår ser effekten af disse historisk høje rentestigninger slå mere kraftigt igennem på økonomierne, og at de nuværende forventninger til renterne måske er løbet lidt af sporet.

I dag får vi også nøgletal fra USA der viser hvordan det går med aktiviteten i fremstillingssektoren. Der kommer også inflationstal fra Japan, som bliver interessant, da den japanske centralbank på det seneste har måtte intervenere med obligationsopkøb, fordi investorerne igen er begyndt at spekulere imod deres rentekurvekurve kontrol. Vi får også nogle Fed medlemmer på talerstolen og skal høre fra Bostic og Daly.

Der kommer også en del regnskaber blandt andet fra Alibaba og Anglo American.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser onsdag:

  • Dow Jones: -0,26 procent

  • S&P 500: -0,16 procent

  • Nasdaq: +0,13 procent

Asien – indeks torsdag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei: -1,34 procent

  • Hongkong Hang Seng: +0,22 procent

  • Kina CSI: +0,04 procent

Tak, fordi du læste med!