Business-Overblik: Dansk topchef frygtede at skulle fyre 60.000: »Jeg var skidebange. Det var helt forfærdeligt«

Her er de vigtigste businessnyheder, du bør kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du fra morgenstunden kun behøver at læse én artikel for at være opdateret.

Adidas-topchef Kasper Rørsted ved Dansk Erhvervs årsdag. I august forlængede han sin kontrakt med den tyske gigant, så den nu løber til 2026. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til fredagens Business-Overblik og dermed ugens sidste.

I dag er det præcis et halvt år siden, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned i kampen mod covid-19, hvilket markeres i alle større erhvervsmedier.

Vi begynder hos Dagbladet Børsen med en åbenmundet dansk topchef. På Dansk Erhvervs årsdag i går holdt den administrerende direktør i Adidas, danske Kasper Rørsted, et oplæg, hvor han ikke lagde skjul på krisens omfang for den tyske gigant. Den største krise i virksomhedens historie.

»Jeg var skidebange. Det var helt forfærdeligt. Vi sad i april og vidste ikke, om firmaet ville gå ned, og om vi skulle opsige 60.000 medarbejdere. Det var helt forfærdeligt,« sagde Kasper Rørsted ifølge Børsen i sit oplæg.

En digital strategi og fokus på opretholdelse af likviditet betyder, at Adidas forventer at levere et overskud på 700 millioner euro i tredje kvartal efter at have tabt 330 millioner euro i årets andet kvartal.

Artiklen er ikke lagt på Børsens hjemmeside endnu, men kan læses på side 18 i den trykte avis.

Søren Skou i opråb

Vi bliver hos Børsen, der også i dag bringer et større debatindlæg fra A.P. Møller - Mærsk-topchef Søren Skou. Her kalder chefen for verdens største containerrederi på mere frihandel og åbne grænser som en løsning på den globale recession i kølvandet på coronakrisen.

Men han er samtidig bekymret for, at coronapandemien får verdens største økonomier til at lukke sig om sig selv, skabe tilbagerulning af produktionen og øget protektionisme, hvilket vil skade den globale velstand.

»Vi kan som global aktør se, at covid-19-pandemien har betydet mere statsstøtte overalt i verden og flere diskussioner om hjemtagning af produktion og protektionisme. Det er den helt forkerte vej at gå og svarer til at øge skatterne over for forbrugerne, fordi produkterne bliver dyrere, end de behøver at være. Der er behov for en anden retning, så knuden ikke bliver strammet for hårdt,« siger Søren Skou til Børsen i en artikel i forbindelse med sit debatindlæg.

Coronakrisen har ændret danskernes privatforbrug historisk

Coronakrisen med nedlukningen af Danmark har givet den største omvæltning af danskernes privatforbrug, der er set i nyere tid.

Tidligere populært forbrug som rejser og flybilletter er næsten forsvundet, mens andre former for forbrug er skudt i vejret, f.eks. køb af elektronik.

Det viser nye tal for danskernes privatforbrug fra Danske Bank, som Berlingske har set her på halvårsdagen for, at statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned. Tallene dækker en million danskeres brug af kort og MobilePay, som Danske Bank ejer, og omfatter både salg i butikker og onlinekøb.

Forbruget ligger i øjeblikket seks procent lavere end før 11. marts, da danskerne blev sendt hjem, men ifølge privatøkonom Louise Aggerstrøm Hansen fra Danske Bank har genåbningen af samfundet generelt også betydet et øget forbrug.

IT-investor pantsætter villaen i Nordsjælland

IT-iværksætteren og -investoren Morten Lund, der blandt andet har haft en andel i både internettelefoniprogrammet Skype, handelsplatformen Tradeshift og den hedengangne Nyhedsavisen, har pantsat sin 380 kvadratmeter store villa i Nordsjælland gennem et millionlån.

Det skriver Finans ud fra oplysninger fra CVR-registeret, Tinglysningen og Morten Lund selv, der over for mediet beskriver det »som at spise glasskår«.

I august måtte han tage et lån på ni millioner kroner til 12 procent i rente ved at stille sikkerhed i sin private villa for at finansiere opførelsen af et byggeri i Tisvildeleje, der er model for projektet Poshtel med bæredygtige landsbyer med grøn teknologi. Lånet måtte tages, da investorerne sagde stop efter forsinkelser og uforudsete omkostninger, skriver Finans.

Tre forhold, investorerne skal holde øje med

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, har noteret sig disse tre fikspunkter for ugens sidste børsdag:

  • ECB fastholdt som forventet renterne. Den seneste tids styrkelse af euroen giver udfordringer, både med hensyn til vækstforventningerne og med inflationen. Spørgsmålet er, om investorerne omsætter ECBs bekymringer til, at dollaren på kort sigt kan have nået bunden over for euroen?
  • De amerikanske aktier er kommet i usikkert terræn og mangler faktoren, som kan give retningen. September er en lunefuld måned og kan igen vise sig fra sin mindst positive side. Spørgsmålet er, om der kommer en større hændelse, som kan få investorerne til at ryste?
  • Nordeas meddelelse om, at banken ikke kommer til at udlodde udbytte for 2020, kommer ikke som nogen større overraskelse, hverken for Nordeas eller andre bankers investorer, som allerede har indstillet sig på, at udbyttet først kommer i 2021. Det, som investorerne ikke ved, er derimod, om der kommer ekstraordinære store udbytter for 2021, eller om den del, som ikke udloddes i år, går til konsolidering?

Det sker på markederne

USA lukkekurser torsdag

  • Dow Jones -1,45 pct.
  • S&P 500 -1,76 pct.
  • Nasdaq -1,99 pct.

Asien indeks fredag kl. 06.45

  • Japan Nikkei +0,56 pct.
  • Hongkong Hang Seng +0,42 pct.
  • Kina CSI -0,21 pct.