Godmorgen og velkommen til tirsdagens Business-overblik.
I dag skal vi blandt andet forbi stifteren af Fitness World, amerikanske renter, indsatsen mod Rusland og Amazon og abort.
Dansk fitnessmilliardær nærmer sig to milliarder i formue
Henrik Rossing er blevet milliardær på at sælge træningscenterkæden Fitness World, og efter et år, hvor hans og konen, Sophie Rossings, selskab Bensimon Rossing præsterede et overskud på 252 millioner kroner, nærmer egenkapitalen sig 1,8 milliarder kroner.
Det skriver Jyllands-Postens Finans.
Bensimons Rossing er begyndt at fokusere på aktier og obligationer, hvor markedet er hårdt ramt. Selskabets portefølje af obligationer havde i 2020 en værdi på mere end 100 millioner kroner, men blev siden solgt helt fra med et tab på ti millioner kroner.
I stedet nåede selskabets aktieportefølje en værdi på knap 1,1 milliarder kroner efter en aktiegevinst på 200 millioner i 2021.
Parret bag Bensimon Rossing satser nu på bilvaskkonceptet Wash World og iværksætterselskabet My Home Box.
Den tiårige amerikanske rente ramte tre procent
Renten på den amerikanske tiårige statsobligation rørte mandag tre procent for første gang i mere end tre år, efter at investorer forberedte sig på, at den amerikanske central bank, Federal Reserve, kunne hæve renten igen.
Den amerikanske tiårige rente røg lige over tre procent i den tidlige eftermiddagshandel i New York, amerikansk tid, viste Bloomberg-data ifølge mediet.
Det er det dobbelte af, hvad renteniveauet var i begyndelsen af året og det højeste siden december 2018. Midt på eftermiddagen var renten på 2,99 procent, hvilket ifølge Financial Times er en stigning på 0,05 procentpoint på dagen.
Generelt er renterne i år steget med den hurtigste stigningstakt i 40 år. Det skyldes den amerikanske centralbanks forsøg på at dæmpe inflationen, som ramte 8,5 procent i marts.
Nordjysk selskab dropper kontrakt med russere
For fire måneder siden kunne den nordjyske industrikoncern Carsoe Group fortælle, at man havde indgået endnu en stor kontrakt med det russiske rederi Russian Fishery Company. Men nu bliver kontrakten droppet.
Aftalen var ellers, at Carsoe Group skulle levere fiskefabrikker for 500 millioner kroner til installation på over 100 meter lange fisketrawlere hos det russiske rederi. Nordjyderne havde tidligere fået en ordre på 800 millioner kroner.
Men til Børsen oplyser Hugo Dissing, der er administrerende direktør i Carsoe Group, at han ikke længere vil arbejde for russiske kunder, der ellers ifølge mediet fylder meget i virksomhedens ordrebøger.
EU barsler med sanktioner mod russisk olie
Mens der lige nu kæmpes med at håndtere en potentiel nedlukning for russisk gas, kan europæiske virksomheder måske se frem til, at der også kommer sanktioner mod russisk olie.
Flere internationale medier, herunder Reuters, skriver ifølge Finans, at et nyt forslag om at indføre sanktioner mod køb af russisk olie med virkning fra udgangen af året er under opsejling i EU-Kommissionen.
Det ventes at være en del af den sjette sanktionspakke, som kommer fra EU inden for de næste par uger.
»Da vi begyndte med sanktionspakkerne, var energi slet ikke i spil. Med i sidste sanktionspakke blev kul så inkluderet, og olien rykker tættere og tættere på. Jeg vil sige, at det er overvejende sandsynligt, at der kommer sanktioner mod olie,« siger Peter Thagesen, underdirektør i DI, til Finans.
Amazon vil hjælpe amerikanske medarbejdere med abort
Den enorme onlinehandelsvirksomhed Amazon vil hjælpe de medarbejdere økonomisk, som ønsker at rejse for at få foretaget en abort. Det skriver Reuters.
Det er selskabets respons på ny lovgivning i nogle amerikanske stater, der begrænser adgangen til at få en abort og et forsøg på at hjælpe de ansatte med at omgå den.
Ifølge en meddelelse til medarbejderne mandag, som Reuters har set, vil Amazon betale rejseomkostninger for op mod 4.000 dollar årligt for ikkelivstruende, medicinske behandlinger – herunder aborter. Det nye personalegode gælder, hvis operationer ikke er tilgængelige inden for 161 kilometer fra medarbejderens hjem, og virtuel behandling ikke er en mulighed.
Andre virksomheder som storbanken Citigroup og Yelp har ligeledes annonceret tiltag som reaktion på ny abortlovgivning.
Verden skriger på deres enorme maskiner – men ingen kan tjene på at lave dem
Udsigterne for verdens vindmølleproducenter har aldrig være lysere. På den lange bane, vel at mærke. For ingen af dem kan i øjeblikket tjene penge på at bygge og sælge de op mod 280 meter høje, grønne kraftværker. Indtil søndag aften var Vestas undtagelsen. Det har et »elendigt regnskab« ændret på.
Egentlig skulle regnskabet for årets første kvartal i verdens største vindmølleproducent først være sendt på gaden onsdag morgen. Men pludselig sendte Vestas det ud søndag aften klokken 22.55.
Selvom omsætningen er steget knap 27 procent i forhold til samme periode sidste år, taber Vestas 5,7 milliarder kroner på bundlinjen i årets første kvartal. Og selskabet nedjusterer sit vigtige finansielle mål om en overskudsgrad før særlige poster (ebit-margin) fra nul-fire procent til mellem minus fem og nul procent for hele 2022.
Med aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersens ord er regnskabet simpelthen »elendigt«.
Tre forhold, som investorerne bør holde øje med
Andreas Østerheden, chefstrateg i Nordea, har fokus på disse tre punkter i dag:
1. Finansmarkederne oplevede store udsving i løbet af i går – særligt på vore hjemlige himmelstrøg, hvor hvad der ligner en fejlordre ramte de nordiske aktieindeks med kraftige fald om formiddagen. Generelt sluttede markederne med fald i Europa efter fredagens sure stemning i USA.
De amerikanske aktier hentede lidt af det tabte fra fredag med pæne stigninger. Den seneste tids kursfald kan selvfølgelig ikke forlænges med brædder, men der tegner sig stadig et billede af, at det nuværende aktiemiljø vil være usikkert for en tid endnu i lyset af de pengepolitiske stramninger, centralbankerne foretager. Markederne vil være afventende op til det vigtige centralbankmøde i den amerikanske centralbank, der begynder senere i dag og kulminerer med pressekonference i morgen. Forventningen er, at centralbanken hæver renten med 0,5 procentpoint, og annoncerer starten af deres program for at reducere obligationsbalancen.
2. Selvom regnskaberne ikke har været toneangivende for retningen på aktiemarkederne, så er det alligevel relevant at følge. Det bliver spændende at dykke ned i Pfizers regnskab, hvor mange nok vil følge salget af covid-19-vaccine og deres antivirale pille mod covid-19. Derudover vil en række andre selskaber som AMD, Airbnb, Starbucks, BP, BNP Paribas, Deutsche Post mv. aflægge regnskab.
3. På den økonomiske front bliver det mest interessante fabriksordrerne fra USA og JOLTS jobrapporten, som giver lidt mere indsigt i dynamikkerne på jobmarkedet. Arbejdsmarkedet er fortsat en god grund til, at den amerikanske centralbank Fed på sit møde vil holde fast i en strammere pengepolitisk linje, da arbejdsmarkedet – med deres egne ord – er usundt varmt på nuværende tidspunkt.
Det sker på markederne
Aktier – indeks og udvikling i procent
USA – lukkekurser mandag:
Dow Jones: +0,26 procent
S&P 500: +0,57 procent
Nasdaq: +1,63 procent
Asien – indeks tirsdag kl. 06.30:
Japan Nikkei: -0,11 procent
Hongkong Hang Seng: +0,12 procent
Kina CSI: +2,41 procent
Tak, fordi du læste med!
