Her er Danmarks bedste direktørkontrakt: Kunne få millioner i fratrædelse og beholde jobbet

Anne Hasløv, direktør for den statsstøttede fond Dansk Standard, var i forvejen bevilget 22 millioner kroner ved fratrædelse, hvad enten hun blev fyret eller selv gik. Nu kan Berlingske afsløre, at hun også var tæt på at få millioner udbetalt, selv hvis hun fortsatte i jobbet.

Anne Hasløv, den nu fratrådte direktør for den erhvervsdrivende fond Dansk Standard, bliver beskyldt for at manipulere af sin tidligere bestyrelsesformand, Lone Just. Men i en advokatundersøgelse stemples Lone Justs adfærd i Dansk Standard som »culpøs« og ansvarspådragende«. Bjarne Lüthcke (arkiv)

Gyldne faldskærme og overdådige fratrædelsesgodtgørelser for topchefer er set før i dansk erhvervsliv, og ofte forarger de den brede offentlighed.

Men det hører absolut til sjældenhederne, at en direktør kan få udbetalt sin fratrædelsesgodtgørelse, selvom hun slet ikke fratræder, men derimod beholder sit gode job.