Godmorgen, og velkommen til tirsdagens Business-overblik.
Her følger dagens vigtigste erhvervshistorier. Vi skal i dag forbi store kursfald i grønne selskaber, prop i forsyningskæderne hele vejen fra Asien og til virksomheder, der har vanskeligheder ved at imødekomme efterspørgslen.
Vi begynder i Københavns Lufthavn, der på vej mod mere normale tilstande.
God læselyst – og god tirsdag!
Flere fly på vingerne
De rejsende er begyndt at vende tilbage i Danmarks største lufthavne. Efter en hård sommer i 2020, der stod i coronakrisens tegn, bliver langt flere fly sendt på vingerne i år.
Tallene taler deres tydelig sprog. I Københavns Lufthavn havde man i juni i gennemsnit 17.000 daglige rejsende, hvilket er en fordobling i forhold til måneden forinden. Dog er der fortsat langt til de 83.000 daglige rejsende, før coronapandemien ramte verden. Sammenlignet med juni 2019 er trafikken under 20 procent af normalen for Københavns Lufthavn. Det skriver Finans.
»Det er første gang, siden krisen ramte luftfarten frontalt i marts sidste år, at vi tør tro, at nu begynder det at vende. De sidste dage af juni nåede vi op mod 30.000 rejsende dagligt, og lige nu tyder alt på, at rejsefeberen stiger yderligere et par grader ekstra i juli,« siger Peter Krogsgaard, der er kommerciel direktør i Københavns Lufthavn.
Du kan også indlede dagen med at lytte til Berlingskes nyhedsoverblik her.
Cyklen, siruppen og mikrochippen sidder fast i Asien
Coronakrisen har fået forbrugerne til at handle fysiske produkter som aldrig før. Nu kan produktionen – især i Asien – ikke følge med. Det skriver vi på Berlingske.
Dette har medført, at en amerikaner i øjeblikket vil have svært ved at få en Starbucks-kaffe, såfremt han ønsker at få kaffen serveret med sirup. De store bilkoncerners fabrikker har sat tempoet for produktionen af biler ned, fordi virksomhederne mangler mikrochip, og i København kan der være lange ventetider på en ny cykel.
Dette er blot nogle af de mange udfordringer, der de seneste måneder er skyllet hen over detailkæder og butikker, der sælger produkter, som bliver transporteret dertil fra især Asien. Pandemien har for alvor afsløret svagheder i den globale forsyningsforbindelse, der i årtier har været central i den hastige globalisering.
»Der er tale om en global forsyningskæde, der er presset fra produktionen til levering. Jeg har set det ske gennem årene, men aldrig at det er foregået på samme tid over hele verden,« forklarer Lars Mikael Jensen, der er netværkschef i Mærsk, til Berlingske.
Også møbelhuset Ikea har haft store vanskeligheder med at få sine produkter til Danmark. Samtidig modtager Ikea stadig flere ordrer, oplyser Peter Langeskov, der har ansvaret for logistik i Ikea i Danmark.
»Det skaber en dominoeffekt, som øger presset på produktion og distribution. Samtidig oplever vi øget salg og efterspørgsel af produkter, som understøtter behovet for nye funktioner i hjemmet som for eksempel hjemmearbejdspladser. Samlet set er udfordringen at få udbud og efterspørgsel til at passe helt sammen lige nu,« siger Peter Langskov.
Grønne selskaber lover for meget: Nu daler aktiekurserne
Massevis af selskaber profilerer sig på bæredygtighed, men i mange tilfælde er der tale om tomme løfter. Det vurderer eksperter i Finans, efter at de bæredygtige aktiers himmelflugt er blevet afløst af kursfald i 2021.
Peter Garnry, aktiechef i Saxo Bank, mener, at for mange selskaber har oversolgt klimapotentialet til investorerne. Et potentiale, som virksomhederne ikke kan leve op til, og derfor får kurserne tæsk.
»Det her et kæmpe wake up call til ledelserne i mange selskaber inden for grøn energi. De skal blive meget bedre til at styre markedets forventninger,« mener Peter Garnry.
Især selskaber, der beskæftiger sig med grøn energi, havde et godt år i 2020. I første halvdel af 2021 er udviklingen så vendt. Peter Garnry nævner det amerikanske selskab Plug Power som eksempel og omtaler det som »symptomatisk for dele af det grønne marked«.
Virksomheden udvikler grønne batterier på brint og har store kunder som detailkæden Walmart, internetgiganten Amazon og Nike. Fra begyndelsen af 2020 og frem til januar 2021 steg Plug Power-aktien med mere end 2.800 procent. Siden er aktien faldet med 60 procent på grund af skuffende salg og regnskabsfejl.
Bankerne om ny kviklånslov: »Umuligt at kontrollere«
Den nye kviklånslov har gjort det svært for banker som Danske Bank og Arbejdernes Landsbank. Den opdaterede kviklånslov trådte i kraft for knap et år siden. En af de nye bestemmelser var, at reklamer for de hurtige lån og reklamer for spilfirmaer ikke længere måtte optræde samme sted. Lovens formål er at forhindre, at personer optager kviklån for at spille. Bankerne siger dog til Børsen, at det i praktisk er »umuligt at kontrollere«, om reklamerne er placeret ved siden ad hinanden.
Hvis Danske Bank eksempelvis reklamerer for forbrugslån, må bankens logo ikke være placeret ved siden af en spilreklame i en sportshal. Det samme gælder på busser, plakatsøjler, sociale medier eller i en fodboldkamp i tv.
»Samlet set har vi derfor i dag færre sponsorater, ligesom vi har svært ved at aktivere sponsoraterne på en tilfredsstillende måde, idet vi fortsat er begrænset i vores ageren på sociale medier,« siger John Blaabjerg Veje, chef for Brand & Marketing i Danske Bank.
For Arbejdernes Landsbank betød loven med det samme, at bankens logo ikke længere kunne sidde på herrelandsholdets trøjer, fordi den anden sponsor på trøjen var bettingfirmaet Oddset.
Danske bilister har gæld på 1,1 milliarder kroner
For to år siden blev der indført nye dagbøder til bilister i uforsikrede biler for at undgå, at mange kørte rundt på vejene uden en forsikring. Nu viser nye tal, at dagbøderne langtfra bliver betalt, og tallene taler for sig selv: 10.930 uforsikrede biler og et utal af ubetalte bøder på 250 kroner stykket, som i alt løber op i 1,1 milliard kroner. Det skriver Finans.
Tallene stammer fra garantifonden Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring, som driver dagbødesystemet.
»Det er et meget voldsomt beløb,« siger Kristian Pihl Lorentzen, der er Venstres trafikordfører, og som stemte for dagbødereglerne i 2018.
Antallet for uforsikrede biler er ganske vist faldet markant fra knap 50.000 køretøjer uden forsikring pr. 1. januar 2019 til de i dag knap 11.000.
Tre forhold, investorerne bør holde øje med
Her er, hvad investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet holder øje med i dag:
JP Morgan og Goldman Sachs indleder den amerikanske bankregnskabssæson. Tallene bliver rigtig gode, men næppe tilstrækkeligt fremragende til at medføre kursstigninger. Bankerne har for vane at stige mellem regnskaber og ikke efter gode regnskaber
Demant/GN Store Nord genvandt halvdelen af det tabte fra fredag efter Joe Bidens dekret om at forsøge at presse priserne på høreapparater og medicinalprodukter ned. Var det »kursmæssigt det« og går livet ellers videre for aktionærerne?
Jyske Bank opjusterede forventningerne for tredje gang. 2021 bliver et af de bedste år for de danske banker de seneste ti år. En række faktorer spiller positivt ind og sammen samtidig. Aktiekurserne afspejler dog ikke helt det gode indtjeningsniveau og skeptikerne siger, niveauet ikke er langtidsholdbart. De kommende uger og måneder vil vise, hvem som får ret.
Det sker på markederne
USA – aktier, lukkekurser mandag:
Dow Jones: +0,36 procent
S&P 500: +0,35 procent
Nasdaq: +0,21 procent
Asien – aktier, indeks tirsdag kl. 06.40:
Japan Nikkei: +0,57 procent
Hongkong Hang Seng: +1,86 procent
Kina CSI +0,24 procent
