Business-overblik: Betydelig risiko for russisk statsbankerot

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

 
Krigen i Ukraine har fået borgere i flere lande til at demonstrere mod Rusland. Video: Ritzau Scanpix. Redigering: Andreas Hein. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God morgen og velkommen til tirsdagens hurtige og effektive overblik over de vigtigste erhvervshistorier. Krigen i Ukraine trækker fortsat overskrifter verden over, hvilket også  præger dette overblik.

Tag hul på marts måned ved at læse om, at analytikere spår overhængende risiko for russisk statsbankerot, og at krigen i Ukraine får debatten om virksomheders ansvar i internationale konflikter til at rase. Forstå, hvordan de historisk hårde sanktioner rammer Ruslands finansielle infrastruktur, og hør, hvad regeringen siger til forslaget om at rive Ørsteds millionkontrakt med Gazprom over.

Krigen i Ukraine splitter de danske virksomheder, hvor langt skal man gå på eget initiativ?

Krigen i Ukraine får forbrugere til at stille høje krav til virksomhedernes sociale ansvarlighed, lyder det fra flere eksperter.

I en tid, hvor alles øjne hviler på krigen i Ukraine, er det ikke nok for de danske virksomhederne blot at følge de politiske anbefalinger. Virksomhederne skal selv gå forrest, hvis de skal tilfredsstille forbrugerne. Det siger flere eksperter til Finans.

Mens virksomheder som Salling Group på eget initiativ fjerner russiske varer fra hylderne, så udtaler virksomheder som Danfoss og Grundfos, at de ikke har i sinde selv at søsætte nogle initiativer mod Rusland. Forklaringen fra Kim Fausing, koncernchef i Danfoss, er, at de i Danfoss ikke er politikere, og at de derfor vælger at følge den politiske guidance på området.

Det er dog ikke nok, lyder det fra administrerende direktør i konsulenthuset Caliber Shahar Silbershatz.

»Virksomheder, der ikke har en proaktiv tilgang til deres forretninger i Rusland, kan blive udsat for granskning fra deres ansatte, kunder og endda investorer. Det kan føre til svækket omdømme og tab af loyalitet og appel over for forskellige stadeholders, hvilket kan påvirke selskabets finansielle resultater,« vurderer Shahar Silbershatz.

Sådan lammer de historisk hårde sanktioner Ruslands finansielle infrastruktur

De seneste uger har både EU, USA og Storbritannien ladet sanktionerne regne ned over Rusland. Sanktionerne er primært målrettet Putins inderkreds og de russiske banker. Enkelte af de russiske banker står nu til at blive udelukket fra SWIFT, en sanktion, der af flere i løbet af de seneste uger er blevet beskrevet som et supervåben.

Her på Berlingske giver vi dig det fulde overblik over, hvilken effekt de samlede sanktioner vil have.

På trods af overlap har hver enkelt af de vestlige stormagter samlet sin egen sanktionspakke over for Rusland. Resultatet af de samlede restriktioner er ifølge Jørn Fredsgaard Sørensen, afdelingschef for lande, banker og sektorer i Danmarks Eksportkredit (EKF), at Rusland kommer så tæt på isolation som muligt.

»Vi er så tæt på fuldstændig isolation, som det kan lade sig gøre fra Vestens side. Det er svært at sætte et konkret tal på, for der vil altid være udveje og smuthuller, eksempelvis gennem Kina, men vi er meget tæt på at gøre alt, vi kan fra Vestens side,« siger Fredsgaard Sørensen.

Betydelig risiko for russisk statsbankerot

Russiske banker udelukkes fra SWIFT, og russiske penge i de vestlige lande indefryses. Det får flere analytikere til at advare om, at Rusland risikerer at gå statsbankerot.

Det skriver Børsen tirsdag morgen.

Ønsker man som investor at beskytte sine aktier i russiske statsobligationer, kan man gennem en tredjepart købe en credit default swap. Priserne for disse CDSer afspejler markedets vurdering af risikoen for statsbankerot. Markedets vurdering prisætter nu risikoen for statsbankerot højere end under finanskrisen i 2008.

Prisen måles i dollar og er nu oppe på 550 basispoint, sammenlignet med cirka 100 basispoint, før krigen brød ud. Det er et udtryk for, hvor hårdt de vestlige sanktioner rammer Rusland.

De stigende priser for CDSer får chefanalytiker i Danske Bank Jens Nærvig Pedersen til at mene, at der er betydelig risiko for, at den russiske stat går statsbankerot.

Han bliver bakket op af cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen.

»Der er altså en reel sandsynlighed for en russisk statsbankerot, og det vidner om, hvor hårdt sanktionerne rammer russisk økonomi,« siger Søren Kristensen til Børsen.

Regeringen nægter at gå enegang mod import af russisk gas

Debatten fortsætter med at rase, efter at Berlingske lørdag skrev om, hvordan Ørsted havde i sinde at honorere sin kontrakt med russiske Gazprom indtil 2030.

Udmeldingen fik flere politikere fra begge sider af det politiske spektrum til at forlange politiske indblanding. Blandt andet skrev formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh på Twitter, at det bør være en politisk beslutning at rive Ørsteds kontrakt med Gazprom over.

Her på Berlingske kan du læse, at regeringen afviser at gå enegang uden om EU og rive Ørsteds russiske kontrakt midtover.

Det sker på trods af pres både internt i partiet og fra flere sider i Folketinget.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger til Berlingske, at eventuelle sanktioner skal koordineres internt i EU.

»Regeringens linje er, at vi arbejder for de hårdest mulige sanktioner mod Putin og Rusland. Men det er afgørende, at EU for at ramme Rusland så hårdt som muligt taler med én stemme,« siger Christian Rabjerg Madsen og fastslår, at EU og NATO-landene i fællesskab skal blive ved med at ramme »Putins krigsmaskine« på økonomien.

Tre forhold, som investorerne bør holde øje med

Investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet følger i dag altovervejende udviklingen i Rusland og Ukraine, tilsat også lidt andet:

  • Royal Unibrew aflægger som det sidste af de større danske selskaber regnskab.
  • Fra nøgletalsfronten holder investorerne øje med det amerikanske ISM for fremstillingssektoren.
  • I Europa er det fortsat Rusland/Ukraine, der tiltrækker opmærksomheden. Også i dag gælder det om at holde øje med udviklingen i olie/amerikanske dollar/aktieindeks og så naturligvis de rapporterede troppebevægelser/sanktioner og forhåbentlig fremskridt og gode nyheder i de forhandlinger, som i går startede mellem Ukraine og Rusland.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser mandag:

  • Dow Jones: -0,49 procent
  • S&P 500: -0,24 procent
  • Nasdaq: +0,41 procent

Asien – indeks tirsdag kl. 06.45:

  • Japan Nikkei: +1,32 procent
  • Hongkong Hang Seng: -0,41 procent
  • Kina CSI: +0,22 procent

Tak, fordi du læste med!