Kære brevkasse
Jeg læser med stor interesse jeres brevkasse vedrørende arveproblematik, og jeg har et spørgsmål relateret hertil.
Hvis man i sit testamente fastlægger, at der af den arv, som ens barn vil modtage, skal afsættes eksempelvis ti procent til barnebarnet (og 90 procent til barnet), hvad er så boafgiften til barnebarnet, hvis barnet lever på min dødsdag?
Mit barn betaler 15 procent i afgift. Betaler barnebarnet da 15 procent eller 15 + 25 procent?
Eksempelvis hvis der er en million kroner i boet. Hvorledes ser regnestykket så ud? Skal barnet have 900.000 kroner og barnebarnet 100.000 kroner?
Håber at I kan hjælpe. Jeg har haft svært ved at finde svar på nettet.
Mvh
N.P.
Boafgift har man haft siden 1995. Før 1995 hed det arveafgift. Og selvom det i 28 år har heddet boafgift, så er udtrykket arveafgift så indarbejdet, at boafgift aldrig er slået igennem som begreb for hr. og fru Danmark. Der ligger en pointe i navngivningen af afgiften, men pointen forsvinder desværre med det samme igen.
Den gamle arveafgift var en afgift på arvelodden. Boafgiften er derimod en afgift på arvebeholdningen i boet. I realiteten er konsekvensen af, at der er tre afgiftssatser, at boafgiften stort set kommer til at virke som en afgift af den enkelte arv. Forskellen til gamle dage er mest fordelingsteknisk.
Når du bestemmer, at din søn skal arve 90 procent og dit barnebarn ti procent, skal man ved opgørelsen af boafgiften i første række se på, hvilken afgiftssats den enkelte arving tilhører. Allerede nu har alle brevkassens læsere svaret 15 procent, hvilket også er det korrekte svar.
Havde der været tale om en ægtefælle eller en velgørende fond eller forening, ville svaret have været nul, og havde der været tale om en fjernere slægtning startende med bror/søster og udefter, ville svaret have været 25 procent og 15 procent, som beregningsteknisk bliver op til 36,25 procent. Når de forskellige afgiftssatser er fastlagt, kan boafgiftberegningen begynde.
I bobeholdningen, eksempelvis to millioner kroner, trækker man først den afgiftsfrie arv ud. Det er eksempelvis 500.000 kroner til den velgørende fond. Så er der 1.500.000 kroner tilbage. Dernæst beregnes boafgiften på de 15 procent.
Inden beregning af boafgiften fradrages et grundbeløb, der i 2023 er 321.700 kroner. Der skal altså betales boafgift af 1.178.300 kroner (1.500.000 fratrukket 321.700). Boafgiften er 176.745 kroner. Den vil blive fordelt ud over alle de arvinger, der skal betale boafgift i forhold til enkeltes arvelod.
Til sidst ser man på, hvem der skal betale tillægsboafgiften på de 25 procent. Er der eksempelvis en bror, der skal arve 500.000 kroner, så skal de 25 procent tillægsboafgift beregnes af de 500.000 kroner minus den boafgift, som er blevet udredt af arvelodden på de 500.000 kroner. Med udgangspunktet i en afgiftspligtig arvebeholdning på 1.500.000 kroner og en boafgift heraf på 176.745 kroner, kan en tredjedel af de 176.745 kroner eller 58.915 kroner henføres til den tillægsboafgiftspligtige arv på 500.000 kroner.
Grundlaget for beregning af 25 procent tillægsboafgift er 441.085 kroner, og tillægsboafgiften er 110.271,25 kroner. Broderen skal altså betale i alt 169.186,25 kroner i tillægsboafgift. Hans afgiftsbelastning er 33,84 procent.
Det korte svar på dit spørgsmål er, at såvel dit barn som dit barnebarn alene skal betale 15 procent i boafgift. Inden beregningen af boafgift fratrækkes det nævnte grundbeløb på 321.700 kroner, og ved en beholdning på 1.000.000 kroner, vil der være 678.300 kroner, som der skal beregnes 15 procent boafgift af. Boafgiften er 101.745 kroner. Denne fordeles med 90 procent til dit barn og ti procent til dit barnebarn. Barnet arver netto 808.429,50 kroner, og barnebarnet arver netto 89.825,50 kroner.
Med venlig hilsen
Erik Øvlisen, advokat (H),
Log ind eller opret en profil
Så er du nemt videre og kan deltage - det kræver ikke abonnement.
Se mere
