Kære brevkasse
Min kone og jeg lavede et testamente som samlevende, før vi blev gift med ordlyden:
At vi siden september 1997 har samlevet papirløst
At ingen af os har oprettet testamente
At ingen af os har livsarvinger
Paragraf 1: Den længstlevende af os skal arve mest muligt efter førstafdøde
Paragraf 2: Såfremt vi ophæver vort papirløse samliv, bortfalder nærværende testamente.
Vi har nu været gift i 22 år og har to voksne piger.
Gælder testamentet stadig, og betyder det, at pigerne alene vil få tvangsarv, hvis længstlevende ønsker at skifte?
Venlig hilsen
N.A.
Tillykke med det indgåede ægteskab. Det lyder som en succes, og det glæder mig, da jeg som hovedregel varmt anbefaler ugifte at få papir på kærligheden. Det har kostet adskillige af mine kunder en tur på knæ og en regning fra blomsterhandleren, men jeg har kun fået positiv feedback på mine anbefalinger.
Du spørger, om jeres oprindelige testamente fortsat er gældende. Hertil er mit svar: nej. Testamentet gælder ikke længere, og det er der to forklaringer på. For det første skriver I selv, at hvis I ophæver jeres papirløse samliv, så gælder testamentet ikke længere. Hertil vil I måske sige, at jeres tanke med formuleringen var, at hvis I ophævede jeres samliv på grund af uoverensstemmelser, så skulle testamentet ikke gælde, men når I nærmest intensiverer jeres samliv – i hvert fald så meget, at I har fået papir på det – så er det jo tanken, at testamentet netop skal gælde. Jo, men hertil vil en jurist sige: Så skriv det da.
Svarene i brevkassen forsøger vi på redaktionen at udforme, så ikke alene spørgeren, men også andre af Berlingskes læsere kan få gavn af det. Og dit spørgsmål er velegnet til, at jeg gentager den opfordring, jeg ofte har bragt i mine svar: vær nu omhyggelig og præcis. Jura er en kontaktsport, hvor man risikerer at blive taget på ordet.
Juraen er overmåde konservativ, og det er farligt at basere sig på, at det, vi skriver, nok er rigtigt og nok skal blive opfattet rigtigt. Det gælder på alle områder, men det er naturligvis ekstra vigtigt på området for testamenter, hvor løbet som regel er kørt, hvis der opstår fortolkningstvivl. I nogle tilfælde kan kastanjerne reddes ud af ilden, men ofte til en høj pris. Enten i form af en splittet familie eller mange tusinde kroner til retssag om fortolkningsuenigheden. Det går ikke at haste en testamentetekst igennem.
Når jeg skriver, at der er to grunde til, at mit svar er »nej«, skyldes det, at det i arvelovens paragraf 89, jf. paragraf 87 er bestemt, at når to personer ved testamente har bestemt, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller, så bortfalder det, hvis parterne indgår ægteskab med hinanden, eller hvis en part indgår ægteskab med en anden.
Det kan måske overraske, at et samlevertestamente bortfalder ved ægteskab, men det gør det. Der er kun én undtagelse: hvis det i samlevertestamentet er bestemt, at testamentet også skal gælde, hvis der indgås ægteskab.
Må jeg også benytte lejligheden til at nævne, at det er en rigtig god idé at se på jeres testamenter med passende mellemrum. Hvis der sker noget meget usædvanligt i familien – for mennesker eller ved økonomien – så giver det sig selv, at der skal lyse en rød lampe, og at testamentet skal vurderes i det nye lys. Men også hvor livet går sin stille gang i Lidenlund, er det klogt at genlæse testamentet med et, to eller tre års mellemrum.
Jeg ved godt, at de fleste mennesker skal tage tilløb til at oprette testamente, og når det er på plads, så er lysten stor til bare at lægge det i skuffen eller bankboksen. Men prisen for denne lettelse kan være høj. For jer er det heldigvis gået godt, men jeg vil ikke anbefale, at et testamente kun gennemgås hvert 25. år.
Jeg vil også nævne, at jeg ikke tilråder bestemmelser i testamente om, at hvis der opstår uoverensstemmelser, skal testamentet bortfalde. Den formulering, I har benyttet, er anderledes end den formulering, der bruges i arvelovens paragraf 67 stk. 3. I jeres formulering er der ingen undtagelsesmulighed. Hvis I havde udeladt sætningen, så findes der i arvelovens paragraf 67 stk. 3 den mulighed, at testamentet ikke anses for bortfaldet, hvis »særlige omstændigheder taler imod det«. Men igen: her åbnes en fortolkningsmulighed, som ikke bør være i et velskrevet testamente.
Hvis situationen opstår, så tilbagekald testamentet, så er der ingen tvivl. Hver gang der er en fortolkningsmulighed, giver det spillerum, og på juraens område betyder det alt for ofte, at der bliver arbejde til to advokater og op til flere dommere i op til flere år for rigtig mange penge.
Og til sidst: eftersom testamentet ikke er gældende, vil arven skulle fordeles efter arvelovens almindelige regler, og det betyder, at ægtefællen arver 50 procent, mens børnene deler de andre 50 procent. Pigerne skal derfor ikke nøjes med deres tvangsarv. Det lyder derfor, som om I bør bede jeres advokat om hjælp til et nyt testamente.
Heldigvis har I spurgt i tide, og jeg kan sagtens forestille mig, at I ved mødet med jeres advokat kan få en del gode ideer til, hvordan I kan få flere fordele, end I ville have haft, hvis jeres første testamente havde været gældende. Held og lykke dermed.
Med venlig hilse
Allan Ohms, advokat (H),
mediator og aut. bobestyrer
www.forumadvokater.dk
