Kære brevkasse
Vores far er død, og vi er tre søskende, der arver. Vi har fået privat skifte og har nu et spørgsmål. I vores forældres testamente står der, at en ejerlejlighed skal tilfalde min søster, mens min bror skal have sommerhuset. Der står, at de begge skal kunne udtage til 85 procent af den offentlige vurdering, og det fremgår af testamentet, at vi tre skal arve lige meget. Undertegnede skal arve kontant.
Vi har indhentet to ejendomsmæglervurderinger på ejerlejlighed og sommerhus, og det fremgår af disse, at ejerlejligheden har en markedsværdi, der er 3,5 millioner kroner højere end 85 procent af den kontante (offentlige) ejendomsværdi, og at sommerhuset er 1,7 millioner kroner mere værd end 85 procent af den kontante ejendomsværdi.
De to mener, at de skal have ret til at købe ejerlejlighed og sommerhus til den laveste pris, så vi sparer arveafgift. Jeg mener, det skal være sådan, at værdien som vurderet af ejendomsmæglerne skal lægges til grund. Ellers føler jeg ikke, at vi arver lige meget. Hvem har ret?
Med venlig hilsen
M.P.L.
Jeg mener, du har ret.
Jeres forældre har bestemt, at I skal arve lige meget, det vil sige en tredjedel til jer hver – I skal altså arve lige (meget). Dette lighedsprincip må derfor være det overordnede princip. Når det princip skal opfyldes, må fast ejendom ligesom kontanter sættes til kurs 100.
Hvis I ikke anvender mæglervurderingsprisen – for eksempel et gennemsnit af de to vurderinger – og lader det indgå i bobeholdningen, så er der jo ikke kurs 100 på det hele, og dermed er det overordnede lighedsprincip ikke fulgt.
Jeg bemærker, at lighedsprincippet jo også er arvelovens udgangspunkt, så skal det fraviges, kræver det en klar testamentebestemmelse herom.
Hvis der ikke havde stået noget om, at arven skal ligedeles, og hvis I ikke havde fået mæglervurderinger, så kunne man muligvis være nået frem til, at der var denne udtagelsesret, og den ville skulle respekteres, medmindre tvangsarvereglerne derved ville blive tilsidesat. Når jeg skriver »muligvis«, forklares det i, at enhver arving som udgangspunkt kan forlange, at et aktiv vurderes og udlægges til markedsprisen.
Umiddelbart vil jeg mene, at det ikke ville gælde med den citerede bestemmelse om udtagelsesretten, men at der gælder et almindeligt princip om, at et testamente skal fortolkes, og at testators vilje skal søges udfundet bedst muligt. Der kunne tænkes fortolkningsgrunde, som ville føre til et andet resultat.
Når jeg fabulerer om disse eventualiteter, skyldes det, at dit spørgsmål så godt viser vigtigheden af, at testamentsopretteren gør sig overvejelser om, hvordan testamentet skal forstås. Det må have stået dine forældre klart, at når to får ret til at købe til favørpris, så vil det betyde, at den, der skal arve kontant, bliver stillet ringere, da kontantarven jo er til kurs 100, og det konflikter med bestemmelsen om ligedeling.
Muligvis har dine forældre haft tanker om at spare afgift. Det ville normalt være muligt, men i jeres sag er den mulighed forpasset, fordi I fået mæglervurderinger, og så kan I ikke vælge 85 procent-prisen.
Der foreligger det, som i retspraksis kaldes »særlige omstændigheder«, fordi I har en aktuel viden om, at 85-procent prisen er forkert. Hvis mæglervurderingen ikke var foretaget, ville der alt andet lige kunne ske udlæg til 85-procent prisen, men bestemmelsen om, at I arver lige ville medføre, at 85 procent-prisen alligevel ikke kunne benyttes.
Jeg har ofte i brevkassen fremhævet, at det kan være fornuftigt at spare afgifter, men det bør ske på lovlig og gennemtænkt måde. Alligevel oplever jeg ofte i dødsboer meget kreative »løsninger«, som viser, at mange vil gå ret langt for at spare penge.
I det eksempel du spørger til, kan det vel tænkes, at der ligger afgiftstænkning i bestemmelsen. Da I skal arve lige, kan det dårligt være andet, men i stedet for en afgiftsbesparelse er resultatet indtil nu en uenighed om ret store beløb, og i værste fald kan sådan uenighed hurtig splitte en familie. Det er en høj pris, og med stor sikkerhed må jeg antage, at dine forældre ikke har ønsket en sådan høj pris. Det er derfor, at eksemplet er velegnet til at advare andre læsere om dette.
Oprettelse af testamente er ikke så enkel en disciplin, som mange tror – herunder internetportaler, der udbyder skabeloner, som med eller uden vejledning kan udfyldes – det fører alt for ofte til skuffelser og ofte også til retssager. Det vanskelige ved testamenter er ikke at læse, hvad der står, men at se det i en sammenhæng, forstå betydningen og – ikke mindst – forstå, hvad der ikke står, men som burde stå der.
For nogle år siden bragte vi i brevkassen en undersøgelse af læsernes testamente, og vi så en del eksempler på, at der var problemer med netop beskrivelsen af arvefordelingen. Du kan læse om denne undersøgelse på dette link: https://forumadvokater.dk/forum-advokaters-testamenteundersogelse/
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H), mediator og bobestyrer
www.forumadvokater.dk
