Kære brevkasse
Sagen er den, at jeg – lidt tilfældigt – er blevet opmærksom på et begreb, som advokaterne åbenbart kalder »fælden ved skilsmissesæreje«.
Jeg har læst på nettet, at i bedste fald forvolder skilsmissesæreje i et testamente ingen skade, men i værste fald fører skilsmissesæreje til utilsigtede tab for arvingen.
Og derudover læser jeg: En tilsvarende »fælde« findes, såfremt man vælger skilsmissesæreje i sin ægtepagt – men efter at en uheldig advokat i 2000 blev dømt til at betale erstatning for at have overset fælden, har ingen (erfarne) advokater lavet ægtepagter om skilsmissesæreje. I dag anvendes alene kombinationssæreje og fuldstændigt særeje i ægtepagter.
I forbindelse med vores ægteskab 1. januar 2000 fik vi lavet et gensidigt testamente samt en ægtepagt.
I september 2008 fik vi disse dokumenter revideret af en advokat, og der blev skrevet en kodicil til testamentet og udarbejdet en ny ægtepagt.
Både i testamentet og i ægtepagten forekommer ordet »skilsmissesæreje« adskillige steder, så derfor er vi nu blevet i tvivl om, hvorvidt vores dokumenter indeholder denne »fælde«.
Men i begge dokumenter er der bemærkninger om, at længstlevendes skilsmissesæreje skal blive til særeje for den længstlevende, og at den førstafdødes skilsmissesæreje skal blive til fælleseje – er det ikke netop det, som kombinationssæreje går ud på?
Eller kan vi have et problem, vi overser?
Med venlig hilsen
P.V.
Tak for dit gode spørgsmål. Det er rigtig godt, at der er opmærksomhed omkring «skilsmissesæreje«.
Der er ingen god grund til at vælge skilsmissesæreje i den rene grundform. Desværre ser jeg i mange testamenter, når jeg behandler dødsboer, at det ikke er gået op for alle.
Ordet »kombinationssæreje« er først kommet ind i loven fra 1. januar i år. Indtil da brugtes alene ordet »skilsmissesæreje«, men nu fremgår det af ægtefællelovens § 12 stk. 1, at en aftale om, at fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Det kaldes for »kombinationssæreje«.
I mange testamenter er bestemt, at arven skal være »skilsmissesæreje«, men heldigvis er det ofte tilføjet, at ved død bliver førstafdødes skilsmissesæreje til fælleseje (i dag kaldes det delingsformue), mens længstlevendes skilsmissesæreje bliver til fuldstændigt særeje. Sådan forstår jeg, det er bestemt i jeres testamente, og så er den OK.
Fælden ved skilsmissesæreje i ren form består i, at skilsmissesæreje i ren form bliver til fælleseje (nu delingsformue), når ægteskabet holder op. Det sker enten ved død eller ved skilsmisse.
Hvis en arv for modtageren er gjort til skilsmissesæreje i ren form, og hvis arvingen overlever sin ægtefælle, der dør med en negativ formue, så skal arvingen aflevere halvdelen af skilsmissesærejet til boets kreditorer. Hvis det havde været kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje, kunne arvingen have beholdt det hele.
Til læserne: Hvis der i dit testamente er valgt rent skilsmissesæreje, uden at det er anført, hvordan skilsmisseejet ændrer karakter ved død, så bør testamentet revideres.
Må jeg – nu vi er ved advarslerne – gøre opmærksom på, at det kan skabe problemer, når en arv er gjort til en form for særeje. Jeg har som advokat oplevet, at ægtefæller bliver frustrerede, når den ene arver en million, der er gjort til en form for særeje, mens den anden arver en million, der ikke er gjort til særeje.
Nogle svigerbørn opfatter skilsmissesærejebestemmelsen som udtryk for, at deres svigerforældre har manglet tillid til dem. Derfor taler jeg altid grundigt med testatorer om emnet, og jeg forklarer ofte arvinger og deres ægtefæller, at der normalt kun er gode intentioner omkring valg af særejeformen.
Det bliver for langt her at komme nærmere ind på det – mit råd er blot, at arv kun gøres til særeje, når det er nøje overvejet, herunder alternativerne til denne form.
Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H) og mediator
Har De et spørgsmål til brevkassen, er De meget velkommen til skrive en e-mail til brevkassen@business.dk.
