Boligejere i store dele af landet er i fuld sving med at indhente noget af den tabte friværdi. For tredje måned i træk stiger salgspriserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse.
»Det sker efter en tung og hård vinter på boligmarkedet, hvor priserne faldt med i omegnen af ti procent. Men markedet er lige nu i gang med et comeback,« påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank i en kommentar til Boligsidens Markedsindeks for maj, som netop er blevet offentliggjort.