En stor del af de københavnske boliger var nedslidte. Der var petroleumsovne, køkkenerne var faldefærdige, og der var intet bad. Boligmassen i hovedstadsområdet var i 1990erne ganske enkelt ikke tidssvarende, og derfor stod politikerne med et valg. Enten skulle der bruges offentlige midler, eller også skulle man give de private udlejere et økonomisk kødben, så de ville stå for forbedringen.
Nu forklarer to af de politiske hovedpersoner, hvorfor man valgte det sidste. Og de forsvarer den beslutning, der har ført frem til den nuværende debat om den amerikanske kapitalfond Blackstones indtog på det københavnske boligmarked.
Del:
