Beskæftigelsesminister efter Wolts skæbneafgørelse: Vi skal lukke mulighederne for at snyde systemet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fortsætter frontalangrebet på »falske selvstændige«. Hun siger, at det ikke længere skal være muligt at snyde systemet, efter skattemyndighederne har fældet dom over takeaway-tjenesten Wolt.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger, at det står højt på regeringens dagsorden at bekæmpe »falske selvstændige«, efter Wolt har modtaget en principiel afgørelse fra skattemyndighederne. Søren Bidstrup

Der er huller i loven på arbejdsmarkedet, som skal lukkes.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), efter virksomheden Wolt og dens blå leveringsbude har modtaget en omfattende afgørelse, som slår fast, at samtlige 5.000 bude er lønmodtagere – og ikke selvstændige.