Nattelivskoncernen Rekom er sender tirsdag sine over 2000 ansatte i Danmark hjem, efter at regeringen onsdag i sidste uge opfordrede danske barer og natklubber til at holde lukket for at inddæmme coronavirus.

Koncernen Rekom, der har over 90 barer og natklubber i Danmark, har fulgt den opfodring, og har siden lukket alle sine steder ned.

De 2000 ansatte er sendt hjem med lønkompensation.

I en meddelelse til pressen siger direktør i Rekom Adam Falbert, at koncernen »gør alt, hvad vi kan for at holde på alle vores medarbejdere.«

»Virkeligheden er bare, at så længe alle vores barer og natklubber holder lukket, så tjener vi ingen penge,« siger han.

»Derfor har vi valgt at benyttes os af den lønkompensationsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i weekenden.«

Det betyder, at alle ansatte - både på fuldtid, deltid og timelønsansatte - bliver sendt hjem med fuld lønkompensation.

/ritzau/