Banker strammer skruen over for andelsforeninger: Skal betale minusrenter af hver en krone

Fra årsskiftet bliver andelsforeninger som Jacob Andersens ramt af yderligere negative renter. Se de største bankers rentesatser og beløbsgrænser og læs eksperters råd til, hvad foreningerne kan gøre med deres opsparinger.

Andelsboligforeningen A/B Eberthus har fået et brev om, at den snart skal betale negativ rente af alle de penge, den har stående i banken. »Jeg tænkte, at det var meget nemt for Danske Bank,« siger foreningens formand, Jacob Andersen. Niels Ahlmann Olesen

Jacob Andersen peger op mod tredje sal i en herskabelig ejendom fra 1907 med røde mursten, spir og karnap.

Dér bor han sammen med sin kæreste. I en lille andelsboligforening på en ganske kort gade, Blekingegade på Amager, der fungerer som bindeled mellem den trafikerede Amagerbrogade og områdets travle metrostation.