Bankekspert ikke overrasket over droppede sigtelser i hvidvasksagen: »Der har måske også været et politisk pres for at få sagen undersøgt«

At sigtelserne mod tre tidligere direktører i Danske Bank er frafaldet, kommer ikke som en overraskelse for bankekspert Lars Krull.

Bagmandspolitiet dropper sigtelser mod flere tidligere Danske Bank-topchefer i hvidvasksagen, heriblandt Thomas Borgen (billedet). Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bagmandspolitiet (SØIK) har frafaldet sigtelser for overtrædelse af lovgivning om hvidvask mod tre tidligere direktører i Danske Bank.

En beslutning, der ikke kommer bag på seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull.

»Jeg er en af dem, der hele tiden har troet, at de ikke ville blive straffet, da der er to slags ansvar. Det personlige ansvar og så et selskabsansvar. De personer, der har handlet forkert, de er placeret langt væk fra ledelsen. Det er ikke det samme, som at man ikke kan finde nogen længere ned i systemet. Men det har Estland taget sig af.«

Sigtelserne var rejst mod Thomas Borgen, Henrik Ramlau-Hansen og Lars Stensgaard Mørch, der alle tre til Børsen bekræfter, at sigtelserne er frafaldet.

Thomas Borgen var administrerende direktør i Danske Bank, mens Henrik Ramlau-Hansen var økonomidirektør. Lars Stensgaard Mørch var tidligere direktør for afdelingen for udenlandske aktiviteter, som den skandaleramte estiske filial sorterede under.

Var det en overraskelse, at politiet valgte at undersøge dem som enkeltpersoner og altså ikke blot Danske Bank som selskab?

»Det var rimeligt nok, at man undersøgte det. Der har måske også været et politisk pres for at få sagen undersøgt,« forklarer Lars Krull.

Strafferet

Det er SØIKs samlede, juridiske vurdering, »at der ikke er beviser for, at nogen enkeltpersoner har udvist uagtsomhed i sådan en grad, at den kan karakteriseres som grov, og at de dermed har overtrådt lovgivningen«, skriver fungerende statsadvokat i SØIK Per Fiig i en mail til TV 2 om frafaldelsen af sigtelserne.

Strafansvar kræver grov uagtsomhed, forklarer Jørn Vestergaard, professor i strafferet, i en mail til Berlingske:

»Så skal der noget mere til end almindelig uopmærksomhed eller fejlbedømmelser af behovet for indgriben. Grænsen mellem grov og simpel uagtsomhed er skønsbetonet. Men anklagemyndigheden har jo bevisbyrden, og man skal ikke rejse tiltale, medmindre der er rimelig god sikkerhed for, at sagen ender med en domfældelse.«

Er det et nederlag for Bagmandspolitiet, at det ikke lykkedes at rejse en sigtelse?

»Det ville være et nederlag for SØIK at tabe en straffesag ved retten. Derimod kan man ikke kalde det et nederlag for SØIK, at der ikke er fundet grundlag for tiltalerejsning. Alt taget i betragtning er det oplagt, at sagen skal undersøges til bunds, herunder også i forhold til ledende medarbejderes eventuelle ansvar. Derfor var det helt efter bogen, at der blev rejst sigtelser, også selv om der sædvanligvis vises tilbageholdenhed med at gå efter enkeltpersoner i sager om systemfejl i den finansielle sektor.«

Danske Bank er fortsat sigtet af SØIK for at have overtrådt hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed. Flere analytikere vurderer, at banken ender med at få en pengebøde.

Ånde lettet op?

Bagmandspolitiet åbnede i 2018 en efterforskning af hvidvasksagen og rejste i maj 2019 sigtelse mod en række topchefer i Danske Bank. Allerede i januar oplyste Per Fiig, at sigtelserne mod seks andre Danske Bank-chefer var droppet. Men med det nye frafald af sigtelser har Bagmandspolitiet dermed frafaldet alle sagerne mod nu tidligere ledende medarbejdere, som politiet tilbage i marts 2019 valgte at sigte.

Betyder det her, at de Danske Bank-chefer, hvis sigtelser nu er frafaldet, at de er renset helt for mistanke?

»De har ikke levet op til det, som bestyrelsen ønskede, men til gengæld har de heller ikke svigtet så meget, at andre kunne straffe dem. I det store hele går de fri,« forklarer Lars Krull og tilføjer:

»Vi må antage, at hvis man bliver undersøgt af det offentlige, og man ikke finder noget strafbart, kan man ikke komme og sige, at de nok alligevel havde ageret ulovligt. Enten er du hvid eller ikkehvid.«

Flere investorer har sagsøgt blandt andet Thomas Borgen – vil det her frafald af sigtelser ændre noget i de sager?

»De, der har erstatningssager kørende, mener blandt andet, at Thomas Borgen ikke har informeret dem godt nok, hvilket har ført til tab. Deres synspunkt er nok stadig det samme. Men hvis man stævner netop Thomas Borgen, er man nødt til at kunne bevise, at hans handlinger har ført til deres tab. Det tror jeg bliver svært.«

Så han kan ånde lettet op?

»Selvfølgelig kan han det. Men vi står ikke henne ved stoppestedet endnu.«