Bankdirektør Varnæs har brug for en ansigtsløftning

Berlingskes erhvervskommentator Jens Christian Hansen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Vi elsker Matador, har et blødt punkt for den konservative og rare bankdirektør Varnæs i Korsbæk Bank og drømmer os i en stille stund tilbage. Til dengang der var sol om sommeren, sne om vinteren og et på overfladen udskyldsrent lokalsamfund. Overskueligt.

Der er i midlertid løbet mange penge ud af lokalbankerne over hele Danmark, siden Matador gik sin sejrsgang. Nogle vil påstå, at bankdirektør Varnæs er død og begravet årtier tilbage i tiden. Og dog.

I den meget lille Totalbanken i Aarup på Vestfyn sidder formanden Poul Fischer nu på 27. år som formand for banken. Matadoren i byen. Det er Fischers bank, selv om han og sønnen »kun« ejer 18 procent. Et magtopgør mellem »dem og os« udspiller sig.

Fischer er sur over, at der ind fra højre er kommet et forstyrrende element i form af investorer fra København og omegn, som har købt sig ind i banken og vil have det hele lavet om. Spekulanttyper, fnyses der i Aarup. Men hallo Fischer, Totalbanken handles på børsen, og aktien er således åben for alle investorer.

»Et yderst ekstraordinært indgreb i en privatejet virksomhed.«


Så hård er konfrontationen, at Finanstilsynet er gået ind i ejerslagsmålet og har frataget de angribende investorer stemmeretten på generalforsamlingen i april. Det er et yderst ekstraordinært indgreb i en privatejet virksomhed.

To markant forskellige opfattelser og holdninger kolliderer i Aarup. Fischer-familien har stor lokal magt og indflydelse med ejerposten i lokalbanken, mens afkastet på aktien næppe har førsteprioritet. Angriberne derimod har købt op for at score en profit. Det er børsmarkedet mod lokalsamfundet.

Disse sammenstød mellem de lokale og udefrakommende investorer verserer i flere lokalbanker landet over i disse år. Med forskellig styrke og med lidt forskellige indgangsvinkler. Men fælles for kampen om lokalbankerne er, at sunde og veldrevne lokalbanker typisk er markant underprissat på børsen.

Ud over Totalbanken er eller har der været aktionæroprør og kamp om magten i Lollands Bank, Skjern Bank, Danske Andelskassers Bank, Nordjyske Bank med mange flere. Små lokalbanker, der frivilligt eller nødtvungent er blevet suget op af større banker.

Der er i dag 65 pengeinstitutter tilbage i Danmark. For 15 år siden var der 176. Den tendens ventes at fortsætte. En række regional- og lokalbanker er krakket som følge af dårlig ledelse og hidsige udlånsridt, kun meget få lokalbanker har frivilligt ladet sig opsluge.

Der er stærke følelser i dette udskilningsløb. Hensynet til det lokale mod hensynet til alene at tænke på aktieprofitten. Kan de hensyn kombineres? Ja, Ringkjøbing Landbobank er en af de mest succesfulde danske banker netop nu. Men indrømmet, der er ikke så mange andre.

Der er mange gode ting at sige om sunde, veldrevne lokalbanker, dem må vi værne om. Den lokale forankring giver fordele til lokalsamfundet, som store eller større banker ikke tilbyder. Lokalbanken giver lokalsamfundet noget at være sammen om, typisk ved at lokale køber aktier i banken. Et langsigtet perspektiv.

Mange lokalbanker har stemmeretsbegrænsning, som bliver kritiseret. Og ja, det kan være en sovepude for direktører og formænd i lokalbanker. Men omvendt giver den begrænsning mulighed for at tænke langsigtet. Til kritikken fra investorer må man bare sige, at de kender konditionerne, når de køber sig ind i en lokalbank med stemmeværn.

Det vil være synd og skam, hvis lokalbanker helt forsvinder fra landkortet. Men det kræver, at de lokale ledelser og bestyrelser hele tiden fornyr sig, holder sig sunde og ikke misbruger lokalpatriotismen til blot selv at fastholde magten. Varnæs har brug for en ansigtsløftning.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Synd og skam, hvis lokalbanker helt forsvinder fra landkortet.«