Bagmandspolitiet dropper hvidvasksag mod revisionshus

For tre år siden blev KPMG af Erhvervsstyrelsen meldt til politiet for mulige brud på hvidvaskloven. Lovovertrædelserne skulle være sket i forbindelse med KPMGs arbejde som revisor for Københavns Andelskasse. Nu er sagen imidlertid lagt ned.

Bagmandspolitiet har droppet hvidvasksag mod revisorkæmpen KPMG. Jonas Skovbjerg Fogh (arkiv)

I mere end tre år har en sort sky hængt over revisorkæmpen KPMGs danske hovedkontor på Østerbro.

For i foråret 2019 blev KPMG meldt til Bagmandspolitiet af Erhvervsstyrelsen, der mente, at firmaet havde brudt hvidvaskloven i forbindelse med dets arbejde som revisor for den skandaleramte Københavns Andelskasse.