ATP er en perle, vi skal værne om

ATP er en magtfaktor i Danmark. Men med magten følger et kolossalt ansvar – der er ikke plads til at slå skæverter for den nye topchefduo i hele Danmarks pengetank.

Jens Christian Hansen er Berlingskes erhvervskommentator. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det har været pokkers bøvlet for ATPs formand, professor Torben M. Andersen, at finde sin nye topchef til den enorme pengetank i Hillerød. De nu næsten 3.000 medarbejdere forvalter en formue på 850 mia. kroner.

Meget tyder på, at formanden ikke har kunnet få ham eller hende, som han gerne ville have, og derfor har måttet finde på alternative løsninger til en af de mest magtfulde stillinger i Danmark.

For det første hører man som direktør i ATP til i »lavtlønsgruppen« af topchefer med en årsgage på omkring seks mio. kroner – det har indsnævret kandidatfeltet. For det andet har statens vagthund, Finanstilsynet, skullet godkende den daglige chef med afkrydsninger på »fit & proper«-listen – det har indsnævret kandidatfeltet yderligere.

Nu har ATP-bestyrelsen som noget nyt valgt en todelt ledelse. Vikaren, den midlertidige direktør Bo Foged, er blevet forfremmet til permanent, formel direktør. Ved sin side har han fået departementschef i finansministeriet Martin Præstegaard. Han får titel af viceadministrerende direktør.

Bo Foged har ellers i de seneste syv måneder stædigt fastholdt, at han ikke kandiderede til posten som ny topchef. Nu er han imidlertid kommet på andre tanker. Fair nok, det vidner om en vis ydmyghed over for opgaven.

Præstegaard kan med sit CV ikke have været i nærheden af at opfylde »fit & proper«-reglerne som topchef i en finanskoncern som ATP. Men han har åbenbart kunnet smutte igennem det ganske lille nåleøje som viceadm. direktør. Det må formodes, at Præstegaard er godkendt på forhånd af Finanstilsynet og sandsynligvis i lære som kommende topchef i ATP.

Det ligner en ideel løsning. Set udefra er det ganske godt fundet på.

Bo Foged med solid intern erfaring i ATP og dets virke, i finans og investeringer. Martin Præstegaard, også med erfaring i finans, men derudover også med en fintfølende politisk næse for kringelkrogene på Christiansborg. Både Foged og Præstegaard er i øvrigt to »uplettede« ledere, som nyder stor respekt. Begge to i 40erne.

»Fair nok, det vidner om en vis ydmyghed over for opgaven.«


Så ja, det kan sagtens tænkes, at denne særlige todelte direktionskonstruktion kommer til at virke, også i den praktiske verden. Forudsat de taler med én tunge, og det ikke ender i et internt magtopgør. Det er i høj grad op til Bo Foged og Martin Præstegaard at balancere magten imellem sig.

Ude i det virkelige erhvervsliv, hvor egoerne er en tand mere udtalte, er det yderst sjældent, at todelte topchefledelser virker. Her er den ultimative magt som altovervejende regel koncentreret om topchefen. Og derfor ser man da også, at det er topchefen, der må tage skraldet og en eventuel fyring, hvis det går galt.

ATP er en særlig størrelse. En perle, der er værd at værne om, og en konstruktion, mange lande misunder os. Overordnet set har ATP været en tordnende succes siden etableringen i 1964. Men ATP har ikke haft råd til at slå skæverter. I få fald risikerer den meget høje tillid til ATP at gå af fløjten.

Opgaven de senere år er blevet sværere. ATP skal agere som superkapitalist på finansmarkederne for at få så højt et afkast til de 5,2 mio. danskere som overhovedet muligt.

Samtidig skal ATP balancere på en knivsæg mellem hensynet til profit, etik, samfundsansvar, statsejerskab, aktivt ejerskab, have en klar holdning til eksempelvis topcheflønninger osv. ATP er i Danmark en finansiel leder, som andre tager bestik af.

Det giver ATP-ledelsen enorm indflydelse på det danske samfund bredt. Med mulighederne følger så også et tilsvarende stort ansvar. Det er vigtigt at huske.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Med magten følger et tilsvarende stort ansvar. Det er vigtigt at huske.«