Der er blevet sagt bøh til bankerne og deres ledelser. Men hidtil heller ikke så meget mere. Hverken i Danmark eller i udlandet.
Derfor er det naivt at tro på, at kulturen grundlæggende lægges om i bankerne fra den ene dag til den anden. Det er et langt sejt træk, typisk med nye ledelser, med nye signaler og en ny indarbejdet erkendelse i bankerne om at være samfundets tjenere. Ikke dets udbyttere og modstandere.
Derfor er det på tide, at ejerne – herunder ikke mindst ATP – hvæsser kløerne og meget mere konkret kommer på banen. Der skal handling bag det aktive ejerskab, hvis det skal føre til et egentligt paradigmeskifte i finansen.
Den internationale kriminalitet er stigende, pengene er enorme, og det er fortjenesten således også for de banker, der servicerer de lyssky transaktioner. Nok er der udstedt bøder og indgået forlig i milliardklassen over de senere år, men alt tyder på, at disse bøder blot er betalt ved kasse ét, hvorefter det er »business-as-usual.«
Måske du har fulgt med i Berlingskes afdækning af hvidvaskskandalen i Danske Bank. Måske du så DRs »Mændene der plyndrede Europa« med storbanker, der bevidst var med til at tømme statskasser i Europa. Måske du genså TV-dokumentaren om en af verdens største banker, HSBC, og dennes omgang med mafiapenge og det, der er værre.
Eller måske du husker Nordea-formanden Björn Wahlroos, der for et par år siden hånligt fnyste ad dumme politikere, kontrolhelvedet og alt det omkostningskrævende compliance. Siden har Nordea været hængt ud, både med Panama-papers og hvidvaskningssager.
Så nej, den helt nødvendige kulturforandring i bankerne vil kun ske langsomt, og heller ikke skærpet regulering fra politikerne, herunder tilsynsmyndighederne, vil skræmme internationale forbrydersyndikater fra at bruge banksektoren. Historien viser desværre alt for tydeligt, at forbryderne altid er to til tre skridt foran lovgiverne, tilsynene og i yderste konsekvens politi og domstole.
Set i det lys er det på høje tid, at det højt besungne aktive ejerskab kommer på banen. At ejerne klart siger fra og ikke lader sig køre rundt i manegen af grådige bankledelser – men sætter hælene i og bliver mere aktive i bestyrelsesarbejdet.
Der er talt meget om, at bestyrelsesarbejdet er professionaliseret, at der er nedsat særlige bestyrelseskomiteer, at bestyrelsen derved er tættere på, hvad der konkret foregår i virksomhederne. Må jeg foreslå en værdi- eller kulturkomite etableret.
Det er svært at få øje på det nødvendige kulturskifte i bankernes bestyrelse, og derfor må aktionærerne overveje, om det er tid for de største selv at komme tættere på bestyrelsesarbejdet. Eksempelvis ved – som i Sverige – at der kommer eksterne, ikke bestyrelsesmedlemmer ind i disse komiteer.
Disse ledende investorer har i alt for lang tid udvist for stor passivitet. Det er ikke nok at stille sig op på generalforsamlingen med en forsigtig, løftet pegefinger, hvis der er noget, man som aktiv ejer er utilfreds med. Forsigtighed og pænhed kommer man ikke langt med i den finansielle verden, som den ser ud i dag. Det er hårdt mod hårdt.
Set udefra synes det aktive ejerskab at have fejlet i både Danske Bank og Nordea. Derfor hviler der et enormt pres på ikke mindst ATP, dens daglige ledelse og ATP-bestyrelsen med et »det vil vi simpelthen ikke være med til.«
Der er næppe lette løsninger, men der er et skrigende behov for, at ATP træder endnu mere i karakter. At ATP for alvor giver det aktive ejerskab konkret indhold. Husk på, det er vores allesammens penge.
Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator