Aktier: Gå ikke glip af en god krise

Jens Christian Hansen Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Velkommen til et nyt år. Er du også træt at de evindelige krisehistorier? Krise mig her, og krise mig der.

Den dårlige nyhed er, at krisesnakken nok fortsætter ind i 2019. Der er altid en god krise at gribe fat i. Den gode nyhed er, at kriser ofte kan være afsættet til en ny optur.

Krisesnakken er voldsom, mens den står på, som eksempelvis i de senere uger hvor aktiemarkederne er kastet ud i voldsomme fald og derfor får påhæftet »krise« i hver en linje. Men får man det lidt på af stand, så handler det om justering af aktiepriserne, så børskurserne matcher realiteterne. Uden at det påvirker den generelle økonomiske udvikling i samfundet synderligt.

Egentlig er det overraskende, at vi taler så meget om kriser netop i disse år. Der er vækst i både USA og Europa, arbejdsløsheden er rekordlav, og Kina holder – foreløbigt i hvert fald – på med en årlig vækst på seks procent.

Den mest kontante og dramatiske form for synlig krise er de voldsomme ryk på aktiemarkederne. Kigger man imidlertid over et 30-års sigte, så viser aktier sig som et ganske godt sted at anbringe sine penge med et gennemsnitligt årligt afkast på syv-otte procent.

Aktier over en bred front, også i Danmark, faldt kraftigt i 1990 og årene derefter som følge af Golfkrigen, olieprisstigninger m.v. Og hertil kom også en bankkrise med udlånshidsige småbanker, som måtte lukke på stribe eller opsuges af andre.

I løbet af nogle få år under daværende chef for Finanstilsynet, Eigil Mølgaard, blev der lukket eller tvangsfusioneret omkring 100 banker, sparekasser og andelskasser.

I 1997/98 røg verdens aktiemarkeder ind i den asiatiske tigerøkonomikrise. Det daværende C20-indeks i Danmark dykkede i løbet af nogle måneder med 28 procent.

I 2000/2001 brast først dotcom-boblen med nye IT-aktier, og senere blev den børskrise kraftigt forværret af terrorangrebet mod USA i september 2001, som satte alle verdens børser i choktilstand.

Men op gik det igen, lige indtil det hele ramlede i 2008, da finanskrisen ikke bare sænkede aktiemarkederne, men trak minusvækst med sig i kølvandet i en række lande rundt om i verden. Det var for alvor en krise, som kunne sammenlignes med 1930ernes krise.

Herefter gik det igen overraskende hurtigt fremad på aktiemarkederne med små og lidt større nedture hen ad vejen – men faktisk med en ubrudt stigning frem til 2017. Herefter med fald på alle aktiemarkeder i 2018.

I USA er S&P 500-indekset i 2018 faldet med ca. ti procent, Europa 500 med 20 procent og Kinas CSI 300-indeks med 30 procent. Er det en krusning eller en kortslutning?

Selv om aktier skal handles på fremtiden, kan det give mening at kigge på mønstre bag ud i tiden. Aktieeksperter hæfter sig ved, at de gode afkast typisk kommer i kraftige ryk og typisk i forlængelse af en forudgående nedtur. Men hvornår ved ingen.

Vil du konkret vide, om det bliver i 2019, kan du ligeså godt spørge en spåkone, der kigger i kaffegrums som en aktieanalytiker, der kigger i Excel-ark.

En af dem, jeg følger, er direktør i Maj Invest, Jeppe Christiansen, som jævnligt skriver her i Berlingske Business. For få dage siden skrev han, at man som aktieinvestor burde nedsætte sine forventninger til aktieafkast over de kommende år – til et årligt afkast fremover fra nul til fem procent på en bredt sammensat aktieportefølje.

Og som han tilføjede: »Det er i øvrigt det holdbare niveau i en verden med lavinflation«. Det er nemlig pointen; over lang tid skal aktier prisfastsættes til en værdi, der skal matche den underliggende økonomiske udvikling.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator