Afhøringer i udbyttesagen: Knappe ressourcer, rodede IT-systemer og manglende kontrol skabte kaos

Tirsdag fortsatte Undersøgelseskommissionen om Skat sine afhøringer i forbindelse med sagen om svindel med udbytteskat. Denne gang kom turen til tidligere medarbejdere i Skats administration, der kunne fortælle om en løbende kaotisk situation gennem mange år affødt af nedskæringer og affolkning.

Skat afhøring Frederiksberg
Retten på Frederiksberg, hvor Skattekommissionen skal kulegrave de sidste 15 år i Skat, onsdag den 6. marts 2019. Tirsdag den 19. marts blev endnu en runde af afhøringer afholdt; denne gang var det tidligere medarbejdere i Skats administration, som i sin tid sad med indberetningerne af refusion af udbytteskat til udenlandske selskaber, der skulle afgive forklaring. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rodede IT-systemer. Manglende ledelsesansvar. Nedskæringer og færre medarbejdere til at løfte opgaver. Resultatet: En kaotisk administration i Skat, som udenlandske svindlere gennem mange år udnyttede til at lænse statskassen for 12,1 mia. kr. Således lød konklusionen fra tidligere medarbejdere i Skats administration, da Undersøgelseskommissionen for Skat tirsdag udførte endnu en runde afhøringer i Retten på Frederiksberg.

Undervejs kunne medarbejderne fortælle om en administration, der var plaget af mange problemer, som kun blev forstærket med årene, da der kom flere nedskæringer i Skat og færre hænder på rattet i administrationen. Alt fra rod i IT-systemer til manglende ledelsesinvolvering og kontrol med de mange udbetalinger kom for dagens lys under afhøringerne, hvilket skabte grobund for en kaotisk administration.

»Ressourcerne var hele tiden nedadgående. Vi blev hele tiden færre og færre,« sagde tidligere ansat i Skats administration af udbytterefusion, Bente Klein Fridberg.

Kun én i bogholderi til sidst

Undersøgelseskommissionen om Skat har som opgave at kulegrave de sidste 15 års skandalesager i Skat, inklusiv svindlen med udbytteskat. Det er meningen, at kommissionen skal afholde i alt 106 afhøringer inden årets udgang.

De første afhøringer startede tidligere i marts måned, og indtil nu har det været tidligere ansatte i Skatteministeriets Interne Revision (SIR), som har skullet forklare om de mange advarsler, de gav til Skat om den manglende kontrol med udbytteskat. Nu var turen så kommet til det administrative kontor, der i sin tid sad med udbytteområdet.

De tidligere administrationsmedarbejdere kunne oplyse om et vingeskudt mandskab, og situationen blev kun værre jo flere år, der gik. Afdelingen blev ifølge medarbejderne løbende affolket på grund af automatisering og besparelser. Dette havde en afgørende effekt på, hvor god kvalitet af bogføring og kontrol administrationen kunne præstere.

»Vi blev færre og færre. Til sidst var det jo kun mig, der sad i bogholderiet,« fortalte Birgitte Normann Grevy, der i sin tid stod for bogføringen af indberetninger og udbetalinger af udbytteskatten.

Ifølge Jette Knudsen, endnu en tidligere medarbejder i administrationen, var de forskellige IT-systemer, som medarbejderne indtastede oplysningerne i, en stor kilde til frustration i det daglige arbejde. Nogle gange kunne det nemlig hænde, fortalte hun, at der gik så meget kuk i systemerne, at den gemte historik om indberetninger vedrørende udbytteskat røg ud af systemet. Det gjorde det kun sværere for administrationen at kontrollere de milliarder, der blev udbetalt, hvilket løbende blev diskuteret på kontoret, sagde Jette Knudsen.

Det er en oplevelse, som Birgitte Normann Grevy under afhøringen sagtens kunne genkende. Kontrollen med udbytteskatten var et tilbagevendende bekymringspunkt for administrationen, fordi sådan en kontrol reelt set ikke eksisterede.

»Det var kontrollen, man primært var bekymret over. Lisbeth Rømer (tidligere afdelingschef i Skat, red.) sagde, at man udbetalte i blinde, fordi der ikke var nogen kontrol,« tilføjede Birgitte Normann Grevy.

Set i bagklogskabens lys, sagde Jette Knudsen, skulle man have ført en mere stringent kontrol over, hvilke bankkonti pengerefusionerne havnede på. Det var nemlig, fordi man kunne føre refusionerne mellem forskellige konti, at der kunne snydes så stort med udbetalingerne, forklarede hun. Men fordi det ikke var et krav fra Skats side, at man skulle have refusionerne på en bestemt konto, blev der ikke gjort noget ved det, fortalte Jette Knudsen.

»Når man ser på det i dag, havde det været smart at få en kopi af bankudskriften, for så havde man kunnet se aktiviteterne på kontoen. Men det var aldrig på tale,« sagde hun.

Svindeldømt ansat vil ikke vidne

Afslutningsvis under afhøringerne kom det frem, at en central hovedperson i hele miseren om Skat og sagen om udbytteskat ikke vil stå frem med sit vidnesbyrd. Det drejer sig om den tidligere Skat-ansatte Sven Jørgen Nielsen, der er blevet dømt ved by- og landsretten for groft bedrageri, skatteunddragelse, bestikkelse og for at have snydt med refusioner af udbytteskat. Dermed vil undersøgelseskommissionen ikke i denne omgang få indblik i Sven Jørgen Nielsens rolle i sagen om udbytteskattesvindel.

»Jeg skal bemærke, at Sven Jørgen Nielsen og hans bisidder har frameldt sig at møde op til kommissionens afhøringer, da Sven Jørgen Nielsen ikke ønsker at afgive forklaring på nuværende tidspunkt,« oplyste undersøgelseskommissionens formand, Michael Ellehauge, som afslutning på dagens vidneforklaringer.

Sven Jørgen Nielsen blev sidste år idømt fem års ubetinget fængsel for sit bedrageri, som han havde foretaget med sin ven Torben Wulff Dileng, der fik fire et halvt års fængsel.

Det var oprindeligt planlagt, at Sven Jørgen Nielsen skulle have stået skoleret for undersøgelseskommissionen og afgivet vidneforklaring 26. marts i år. Men nu er planerne altså blevet ændret, og det er uvist, hvornår og om den svindeldømte eks-medarbejder i Skat skal afhøres.