A-kæden i dansk erhvervsliv tager præsidentvalg med knusende ro: »Mindre forskellige end folk tror«

En kaotisk amerikansk valgdag med uklarheder og optræk til langvarige juridiske slagsmål om valgresultatet får ikke fremtrædende danske topchefer og bestyrelsesformænd til at ryste på hånden.

Amerikanere følger med i stemmeoptællingen i staten Florida. Olivier Douliery/AFP/Ritzau Scanpix

En række topchefer og fremtrædende bestyrelsesformænd, som Berlingske har talt med, tager det kaotiske præsidentvalg i USA med ophøjet ro.

Én af Danmarks mest fremtrædende erhvervsfolk, Nils Smedegaard Andersen, bestyrelsesformand for fødevaregiganten Unilever og for kemigiganten Akzonobel samt tidligere topchef for A.P. Møller - Mærsk, tror på, at den politiske situation i USA falder til ro.