Brevkassen: Sådan undgår du skattemæssige konsekvenser af pengeoverførsler til udlandet

I denne uges brevkasse svares på to spørgsmål om gaver og arv, når den ene part bor i Danmark, og den anden part bor i udlandet. Brevkassen kommer i den forbindelse ind på fordele og ulemper ved gaver, lån og arv, når der er tale om, at gavegiver eller gavemodtager, långiver eller lånemodtager samt arvelader eller arving bor i Danmark.

Advokat Erik Øvlisen kommer i denne uges brevkasse med sine råd til, hvordan du undgår skattemæssige konsekvenser af gave- og arveafgift, når den ene part er bosat i udlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære Brevkasse

Jeg har to spørgsmål, som jeg håber, at brevkassen kan hjælpe mig med.

Spørgsmål 1: Min mor bor i Sverige, hvor man ikke har gaveafgift. Vil min mor kunne give mig en gave på 1.000.000 kroner, uden at der skal betales gaveafgift?

Spørgsmål 2: Min datter bor i Frankrig. Jeg vil gerne overføre penge til min datter, så jeg slipper for, at der til sin tid skal betales arveafgift. Kan brevkassen en god finte?

Med venlig hilsen

S.B.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Jeg vælger at svare på begge spørgsmål under ét, da jeg i min dagligdag mødes af spørgsmål om de skattemæssige konsekvenser af pengeoverførsler mellem generationerne, når den ene bor i Danmark, og den anden bor i udlandet.

Den danske skattelovgivning er kompliceret nok i sig selv, så jeg har for lang tid siden konkluderet, at jeg ikke har intellektuel kapacitet til også at kende (alle) andre landes skattelovgivning. Det handler derfor altid om, at min rådgivning går til grænsen, det være sig gaten i lufthavnen, Øresundsbroen, færgeterminalen eller vejene ind i Tyskland. Min rådgivning kan, ligesom denne besvarelse, ikke stå alene. Den part, der bor i udlandet, må derfor også søge råd hos en skattekyndig i det pågældende lands skattelovgivning. Dette gælder også, når der er tale om forhold, der involverer Sverige eller Frankrig.

Den danske skattelovgivning om lån, gaver og arv har en asymmetri indbygget. Helt overordnet beskattes lån ikke. Hverken med skat, gaveafgift eller boafgift (arveafgift). Det er en såkaldt skattefri formuedisposition mellem to personer.

Jeg skal i svaret på spørgsmål 2 vende tilbage til, at dette udgangspunkt i nogle tilfælde fraviges. For gaver gælder, at der skal betales gaveafgift, hvis gavegiver eller gavemodtager er bosiddende i Danmark. For boafgift gælder, at der som udgangspunkt alene skal betales boafgift, såfremt arvelader var bosiddende i Danmark, idet arvingens bopæl er underordnet. Oven i dette kommer, at der er afgiftsfrie bundgrænser for gaver og arv, men at disse bundgrænser er forskellige. Bundgrænsen for gaver er i 2021 68.700 kroner og 308.800 kroner for arv. Det er blandt andet denne indbyggede asymmetri, som kan udnyttes ved overførsler mellem generationerne.

Det helt korte svar på spørgsmål 1 (som er forkortet af hensyn til pladsen, jeg har til rådighed) er, at en gave fra din mor bosat i Sverige er en dårlig idé, mens et lån eller en arv på en million er en god idé. En gave udløser en gaveafgift på 15 procent af 931.300 kroner eller 139.695 kroner.

Et lån eller en arv udløser ingen dansk skat eller afgift. Du beskattes ikke af lånet, når du modtager det, og en arv, i form af at du ikke skal betale lånet tilbage til din mors dødsbo, udløser ikke boafgift, da din mor bor i Sverige.

For dig står tilbage at afgøre, om du hellere vil låne 1.000.000 kroner nu og have pengene i hånden, eller om du vil vente til din mor går bort. De fleste følger ordsproget om, at »en fugl i hånden er bedre end ti på taget« – altså et lån.

Besvarelsen af spørgsmål 1 gælder efter dansk skattelovgivning helt uafhængigt af, hvor gavegiver, långiver eller arvelader er bosiddende, så længe der er tale om bopæl uden for Danmark. For fuldstændighedens skyld vil jeg nævne, at jeg faktisk har haft en sag, hvor en svensker bosat i Sverige som gave havde fået en fast ejendom beliggende i Sverige fra sin i Sverige bosatte mor. Selvom han aldrig havde fortalt Skat om gaven, så fik Skat oplysning herom via en udveksling af oplysninger om ejerskabet til fast ejendom mellem de danske og svenske skattemyndigheder. Stor var hans overraskelse, da han fik en hyggehilsen fra Skat med anmodning om betaling af gaveafgift.

Svaret på spørgsmål 2 (som også er forkortet) er, at efter dansk skattelovgivning vil jeg tilråde, at pengene lånes ud til din datter. Du vil herefter have muligheden for, at din datters gæld nedbringes ved, at du som gave eftergiver hende et beløb svarende til den gaveafgiftsfrie bundgrænse.

Er der en restgæld, når du dør, vil din datter enten skulle indfri (rest) lånet eller betale boafgift (arveafgift) heraf. Den beskrevne fremgangsmåde har som forudsætning, at der er tale om et reelt lån, hvilket betyder, at I ikke samtidig med aftalen om lånet kan aftale, at din datter ikke skal betale lånet tilbage, idet du eftergiver hende lånet over den tid, som det tager at indfri det med gaveafgiftsfri gaver.

Din datter skal altså løbe en reel risiko for, at fars gavmildhed ikke længere er til stede. En afgørelse fra Landsskatteretten viser dette. Der var tale om en far, der solgte en post aktier til sin datter. For købesummen blev der udstedt et gældsbrev, og vedrørende afdragene var det anført, at gælden skulle nedbringes med de årlige gaver, som faren kunne give gaveafgiftsfrit. Landsskatteretten var meget klar i mælet. Datteren havde fået en gave på hele gældsbrevets hovedstol, og gaven var givet, da gældsbrevet blev udstedt, da det aldrig var meningen, at hun skulle tilbagebetale gælden. At gaverne (afdragene) ville blive ydet over en årrække, var uden betydning, da det var afgørende, hvornår hun havde modtaget gaveløftet. Datteren kom til at betale gaveafgift.

Som en afslutning vil jeg fremhæve, at uden for de nære familieforhold kan der være endnu større grund til at være varsom med overførsler på tværs af landegrænserne, da gaver til en her i landet bosat person vil være indkomstskattepligtige, mens reglerne om boafgiftspligtspligt er uændrede, bortset fra den meget væsentlige detalje, at boafgiften stiger fra 15 procent til marginalt 36,25 procent.

Jeg vil derfor altid tilråde at konsultere en rådgiver, såfremt der skal overføres midler som gave, arv eller lån på tværs af landegrænser.

Med venlig hilsen

Erik Øvlisen, advokat (H),

www.forumadvokater.dk