Brevkassen: Hvordan får min syge ægtefælle MitID?

I denne uges brevkasse belyser advokat Allan Ohms, hvilke tiltag man kan ty til for at håndtere overgangen fra NemID til MitID, når ens ægtefælle ikke selv er i stand til det.

I løbet af 2021 og 2022 skal alle have udskiftet NemID med MitID, men langtfra alle finder denne overgang ligetil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kære brevkasse

Jeg tillader mig at skrive for et råd vedrørende MitID. Det drejer sig om min mands MitID. Min mand er svært dement og i egen plejebolig. Jeg har sammen med vores børn udtaget en fremtidsfuldmagt, som er tinglyst i juni 2021 gældende alle forhold. Jeg har indtil videre benyttet hans nøglekort i forbindelse med banken og e-Boks. Men meget snart skal han have MitID. Skal jeg få dette i hans navn? Kan jeg få dette til min telefon sammen med mit eget? Således, at jeg kun behøver et, hvis dette er muligt. Skal jeg henvende mig på Borgerservice for hjælp til dette? Jeg er så meget i vildrede om, hvordan jeg forholder mig til dette.

Jeg har desuden et problem med hans post, som jeg gerne vil have til min adresse, men Postnord vil have værgemålet vedlagt. Jeg fik at vide fra sekretæren på dommerkontoret, at de, som måtte have interesse i værgemålet, kunne henvende sig i Personbogen.

I håb om vejledende svar og på forhånd tak.

Med venlig hilsen
B.K.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Alle med NemID skal i løbet af 2021 og 2022 have MitID, og mange har allerede fået det. Du får automatisk besked, når det er din tur. Beskeden får du på et tidspunkt, når du logger ind i din net- eller mobilbank.

Ved overgangen til MitID skal der ske en identitetssikring. Du har her mulighed for at hjælpe din mand med det ved at give møde i Borgerservice, men hvis din mand ikke er rask nok til at give møde, så kan han ikke få MitID.

Når du bruger din mands NemID, så handler du i strid med loven. Det sker formentlig i vidt omfang og ud fra en praktisk synsvinkel, men når du spørger en jurist, er svaret: den går ikke.

Det samme gælder med MitID. Du kan så spørge: hvad sker der, hvis jeg gør det alligevel, og svaret er, at den eneste sanktion er, at der kan ske lukning, så din mands NemID ikke kan bruges mere. Det vil give besvær, men kan jo håndteres.

Alligevel er det mit råd, at du – og enhver anden – i stedet vælger at få papir på, at du kan handle på din mands vegne. Det kan ske ved en fuldmagt, en fremtidsfuldmagt eller et værgemål.

Fuldmagter findes i forskellige udformninger. Der er den gammelkendte generalfuldmagt, som i mange år var det eneste alternativ til værgemål. Så er der bankfuldmagter, altså fuldmagt til at håndtere konti i pengeinstitutter. Vi har som noget nyt også digitale fuldmagter.

En fuldmagt kan ikke give dit ret til at oprette MitID for din mand. På www.borger.dk kan du under »Ældre« klikke på »Digital fuldmagt«. Her kan du oprette en digital fuldmagt. Med Digital Fuldmagt kan du give fuldmagt til, at en pårørende kan handle på dine vegne i en række selvbetjeninger.

Du kan give fuldmagt til for eksempel at se din sundhedsjournal og laboratoriesvar på sundhed.dk eller til at melde flytning på borger.dk. Det er ikke alle myndigheder, der har valgt at tilbyde fuldmagter via denne løsning, så undersøg altid nærmere, hvordan den myndighed eller området, som du skal bruge en fuldmagt til, håndterer fuldmagter.

Eftersom din mand er svært dement, kan han ikke oprette fremtidsfuldmagt. Derfor er vejen frem her at etablere et værgemål. Det tager desværre længere tid, men det er den vej, du skal, og som værge kan du så gå digital fuldmagt-vejen og på den måde få adgang til at læse post fra det offentlige mv.

Du kan læse om etablering af værgemål på borger.dk: https://www.borger.dk/samfund-og-rettigheder/Myndighed-og-vaergemaal/Vaergemaal

Det digitale fuldmagtssystem gør det hele lettere, men det løser ikke alle problemer. På en række områder vil der derudover være behov for enten en generalfuldmagt, en fremtidsfuldmagt eller et værgemål. Generalfuldmagter er lovlige, men jeg anbefaler dem ikke, da de ofte giver mange problemer, når de skal bruges, og der er den ulempe, at en sådan gælder, fra den er oprettet, og der er ikke nogen kontrol med dette område. Det er der for værgemål, men her er kontrollen efter manges mening for overdreven, og nogle føler, at de næsten skal søge om at bruge deres egne penge.

Fremtidsfuldmagter er efter min mening det bedste værktøj, også selvom Familieretshuset og Civilstyrelsen har svært ved ikke at presse værgemålslovens tanke-setup ned over dette område, som fra lovgivers side netop er tænkt som et alternativ til værgemål. Populært sagt kan man sige, at de meget forsigtige er glade for værgemål, mens de, der selv vil bestemme, er glade for fremtidsfuldmagter.

Jeg har en drøm om, at det offentlige en dag vil respektere det, og jeg undrer mig over, at politikerne ikke er opmærksomme på området. Jeg overvejer at tage forbi Folketingets Retsudvalg og give udvalget en anbefaling, men det kan også være, det virker bedre at dele dette med en interesseret politiker.

Af hensyn til andre læsere vil jeg benytte lejligheden til at understrege to ting: det er vigtigt at oprette fremtidsfuldmagten i tide, og hvis fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft, er det helt centralt, at du er meget obs på, hvordan lægen håndterer opgaven med at udfylde lægeerklæring til dette formål.

Hvad angår det sidste, er der en række uforståelige afgørelser om, at hvis en lægeerklæring ikke er udfyldt, så den dækker både det økonomiske og det personlige, kan det føre til, at fremtidsfuldmagten ikke sættes i kraft på hverken det ene eller det andet område.

Om det første gælder, at der ses yderst kritisk på fremtidsfuldmagter, som er oprettet kortere tid, før de begæres sat i kraft. Her har Familieretshuset og Civilstyrelsen trukket myndighedskasketten godt ned over begge ører, og man læser korrektur på fuldmagter, der er vedkendt for notar på en måde, som mange finder er overdrevent bureaukratisk.

Indtil videre må rådet på dette grundlag være: kom i tide og hvis fuldmagten skal sættes i kraft, så tag en snak med lægen og forklar vigtigheden af, at lægeerklæringen udfyldes, så formålet – fuldmagtens ikraftsætning – ikke mislykkes.

Med venlig hilsen
Allan Ohms, advokat (H),

www.forumadvokater.dk