Ny bog demaskerer den danske kunstscene: Fuld af leverpostej og Rocazino

»Stakkels Jim« er en page-turner, hvor monologerne er guf for læsebrillen, og hvor den danske kunstscene fremstilles som dybt provinsiel.

»På den ene side er »Stakkels Jim« en letlæselig og (desværre) alt for hurtigt overstået page turner. Men på den anden side er bogen også et eksistentielt bungy jump ned i livets suppedas, hvor for evigt ubesvarede spørgsmål a la »hvem er jeg« og »hvad er meningen med det hele« svømmer synkront med selve døden,« skriver Jakob Genz i sin anmeldelse af »Stakkels Jim« af Finn Janning (foto). Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Ved første øjekast gjorde »Stakkels Jim« ikke meget væsen af sig. En lille, sort bog på blot 174 sider, skrevet af Finn Janning, som jeg indtil for en uge siden aldrig havde hørt om.

På bogens forside havde min redaktør påklistret en gul Post-it:

»Håber den kan noget,« stod der. Det håbede jeg også og gik i gang.

Og nu, efter endt læsning, er jeg ikke i tvivl: »Stakkels Jim« kan noget. Men ikke nok med det. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at »Stakkels Jim« er et mindre mesterværk. Slet og ret. Basta bum!

Men inden jeg fortæller hvorfor, så lad mig lige kort skitsere, hvad bogen handler om.

Da Jørgen i en alder af 19 år mister sin storebror, Thomas, falder hans liv sammen. Men i stedet for at blive liggende rejser Jørgen sig som en anden skizofren Fugl Fønix og genoptager livets rejse i skikkelse af kunstneren Jim.

Undervejs i sin forvandling fra den ene til den anden møder Jim den jævnaldrende Iggy, der godt nok er Jims diametrale modsætning, men som alligevel hurtigt bliver et fast holdepunkt i Jims mildest talt turbulente livsførelse.

På en druktur lover Iggy – mest af alt i sjov – at fortælle historien om Jims kunstnerliv. Men da Jim en dag forsvinder, føler Iggy sig forpligtet til at dele sin vens historie; en historie, der på kryds og tværs af løgn og latin, op- og nedture og alverdens landegrænser viser sig at gemme på en skræmmende hemmelighed.

Således oplyst. Og så alligevel ikke.

Page-turning og bungy jump

For »Stakkels Jim« er meget, meget mere end ovenstående.

Og det mærker man allerede fra bogens første side, hvor Finn Janning i overlegen stil kaster læseren ind i en historie, der – hvad enten den bygger på fantasi, virkelighed eller et eller andet, der findes midt imellem – går lige i hjernen.

Vel at mærke på en drilsk og diffus måde.

For på den ene side er »Stakkels Jim« en letlæselig og (desværre) alt for hurtig overstået page-turner. Men på den anden side er bogen også et eksistentielt bungy jump ned i livets suppedas, hvor for evigt ubesvarede spørgsmål a la »hvem er jeg« og »hvad er meningen med det hele« svømmer synkront med selve døden.

Men tro det eller lad være – »Stakkels Jim« er meget, meget mere end ovenstående.

For eksempel har Finn Janning også skrevet en bog, der på malerisk vis foretager en demaskering af den danske kunstscene, der synes at være sovset ind i provinsfremstillet leverpostej og rocazinosk fællessang frem for at være badet i kosmopolitisk vilje til rent faktisk at være nogen … og ville noget … siger Jim et sted i bogen.

»Og for at det ikke skal være løgn, så svinger sproget faktisk – som en skøn og velsmagende blanding af dybtsindig poetik og hårdtslående Gajol-pakke-punchlines – hele vejen frem til bogens allersidste side.«


Og Jim siger rigtig meget undervejs i »Stakkels Jim«. Faktisk fylder Jims monologer samt Jims dialoger med Iggy størstedelen af bogens 174 sider.

Poetik og Gajol

Men det gør ikke spor. For monologerne er guf for læsebrillen, ligesom dialogerne mellem Iggy og Jim svinger i en sådan grad, at det er svært at sidde stille.

Det er det i øvrigt også, når bogens jegfortæller, der i øvrigt viser sig at være Iggy, skruer op og ned for alverdens refleksioner i de afsnit, som binder hovedpersonernes mange samtaler smukt og sirligt sammen.

Og for at det ikke skal være løgn, så svinger sproget faktisk – som en skøn og velsmagende blanding af dybtsindig poetik og hårdtslående Gajol-pakke-punchlines – hele vejen frem til bogens allersidste side, hvor man i øvrigt bliver præsenteret for noget, der minder om en cliffhanger.

Et punktum, som ikke bare er værd at vente på, men som også gør denne anmeldelse til en afart af dansen om den varme grød.

For hvor meget af bogens indhold må man fortælle uden at spolere dens slutning? Det er jeg stadig, her henimod slutningen på anmeldelsen, i tvivl om.

Hvad jeg til gengæld ikke er i tvivl om er, at »Stakkels Jim« kan noget. Endda i en sådan grad, at fem stjerner næsten synes at være i underkanten.

Omslaget på bogen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brændpunkt.

»Stakkels Jim«

Forfatter: Finn Janning. Sider: 174. Pris: 153 kr. Forlag: Brændpunkt.