Vi har genlæst en blodig drengebogsklassiker fra 1903 – holder den stadig?

Boganmeldelse: Den farverige Jack Londons »Når naturen kalder« var en af det 20. århundredes mest elskede drengebøger, og hunden »Buck« er nok litteraturens mest elskede bastard. Berlingske har genbesøgt favoritten fra drengeværelset.

Biografgængeren er fanget i Bucks intense blik, i den aktuelle filmversion af Jack Londons roman »Når naturen kalder«. Fold sammen
Læs mere

I feltet af litteraturens populære hunde, der både tæller en Lassie og en Silver King, indtager amerikanske Jack Londons Buck klart positionen som førerhund

Buck er helten i Jack Londons første bestseller »Call of the Wild«, der udkom i 1903, og som på dansk fik titlen »Når naturen kalder«. At en hund har hovedrollen i dette vildmarkseventyr er formodentlig en del af forklaringen på romanens status som drengebogsklassiker. Uden hund ville den i virkeligheden temmelig blodige historie næppe være blevet kendt egnet til børnekammerlæsning.

Nu bliver lidt af kæledyrshyggen måske hængende ved fortællingen om det imponerende dyr, der har en sanktbernhardshund som far og en skotsk hyrdehund som mor. I hvert tilfælde vidner oversættelserne til mere end 80 sprog, kæmpeoplagene og de talrige filmatiseringer om hunden Bucks helt usædvanlige tiltrækningskraft.

»Nogle af romanens brutale og blodige højdepunkter er kampene mellem hundene, hvor urinstinkterne sejrer og ingen barmhjertighed findes.«


Kong alkohol

Jack London var kun fyrre år, da han døde i 1916, men beretningen om hans liv er så fuld af farverige eventyr, at det er svært at finde en anden forfatterbiografi, der kan matche de stærke kulører og tempoet i hans livshistorie.

En fattig barndom i Californien med kort skolegang og fraværet af en far og siden en ekstremt omskiftelig tilværelse. Østerspirat, sømand, vagabond, sæljæger, fabriksarbejder, guldgraver, socialistisk borgmesterkandidat, krigskorrespondent og succesforfatter er bare et udsnit af stikordene til et CV, der i hvert tilfælde også rummer en overflod af stof til det brogede forfatterskab, der blev et af det 20. århundredes mest populære. Fra skildringerne af fattigdom og nød i Londons slum til historierne om det barske liv i den amerikanske ødemark. Fra guldgraverrealisme til science fiction-fantasi. Fra social indignation til advarslerne mod Kong Alkohol, hvis regime han kendte fra sin egen alkoholisme.

Jack London debuterede med en samling fortællinger fra Klondike i år 1900, og et par år efter fik han altså så sit store gennembrud med den korte roman »Når naturen kalder«, hvor både hans interesse for Charles Darwin og for den sociale overlevelseskamp er til at få øje på, samtidig med at han øste af sine oplevelser blandt guldgravere og slædehunde i de år, hvor guldfeberen var på sit højeste og håbet om rigdom trak hundredtusindvis af eventyrere til Alaska.

I virkeligheden var det erfaringerne fra arbejdet med fortællingerne til aviser og tidens populære hæfter, der bestemte kompositionen i »Når naturen kalder«, hvor flere af kapitlerne kan læses som en slags fritstående fortællinger, der skridt for skridt fører frem til eller måske snarere tilbage til en slags naturtilstand.

Hvor kølle og tand er lov

Det begynder med historien om, hvordan Buck bliver revet væk fra civilisationen og det, der næsten kan kaldes en tryg borgerlig hundetilværelse i huset hos dommer Miller. Buck bliver bortført og solgt, fordi manglen på slædehunde til de mange rejsende og det voksende transportbehov var stor i guldfeberens første år, og et af de effektive greb i Jack Londons roman er at lade Buck regelmæssigt skifte ejer og dermed stifte bekendtskab med forskellige mennesketyper og for den sags skyld også hundekarakterer.

Skildringerne af de forskellige relationer mellem hunden Buck og de mennesker, han er afhængig af, spænder over et register fra frygt og respekt over foragt til den uforbeholdne og betingelsesløse kærlighed.

I afsnittet »Hvor kølle og tand er lov« lærer Buck for alvor slædehundens barske vilkår at kende med slid, pisk og kamp, og nogle af romanens brutale og blodige højdepunkter er kampene mellem hundene, hvor urinstinkterne sejrer, og ingen barmhjertighed findes:

»Den mørke kreds blev til en stor plet på den måneskinsskyllede sne i samme nu, som Spitz faldt. Buck stod og så til, stolt over sit værk. Vilddyret havde sejret, han havde følt glæden ved at dræbe og vidste, at det var godt.«

Lige-på-og-hårdt

Det er ikke sentimentaliteten, der farver Jack Londons hundefortælling, selvom kærligheden mellem hund og mand også får sin plads i bogen med beskrivelserne af forholdet mellem Buck og John Thornton – i den aktuelle filmversion af historien er det Harrison Ford, der spiller rollen som Thornton.

Det var måske ikke de kunstneriske ambitioner, der først og fremmest drev Jack London som forfatter, men »Når naturen kalder« demonstrerer overbevisende hans effektive, lige-på-og-hårdt-stil, der i den grad lægger vægt på den gode historie, og god er historien om hunden, der stryger civilisationen af sig, stadigvæk.

Når Buck til sidst i romanen følger naturens kalden er det også en borgerlig, konventionel livsform han bryder op fra. Helt i Jack Londons ånd vælger hunden Buck eventyret.

Forfatter: Jack London. Oversættelse. Aslaug Mikkelsens oversættelse fra 1907 revideret af Rebekka Hjelholt Svendsen. Sider: 285. Pris: 199 kr. Forlag: Alhambra.