Man behøver ikke nødvendigvis at kunne lide hovedfiguren i den roman, man læser. Det kan sådan set ofte give bogen lidt kant, hvis det modsatte er tilfældet, og man lader sig provokere af den figur, man i et eller andet omfang skal kunne identificere sig med. Men det skal naturligvis helst heller ikke være sådan, at ens forundring eller irritation over den måde, forfatteren har valgt at forvalte sin helt(inde) på, skygger for læsningen.
Det gør det desværre en smule i Sara Blædels 11. bind i serien om efterforskeren Louise Rick. »Den tavse enke« er en ægte Blædel Classic med lige dele mordopklaring og samværsudfordringer, hvor man alt efter smag og behag kan mene, at der er lidt for lidt af det ene og lidt for meget af det andet, men som udgangspunkt er der tale om inciterende kriminalistisk realisme bygget over et velproportioneret plot.
