Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad der står i en spændings(næstennøgle)roman. Den tillempede fiktion er ikke virkelighed én-til-én, og det er jo ikke sikkert, at Morten Hesseldahl har nogen særlige aversioner mod visse personer i toppen af det danske samfund.
Men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at Gyldendal-direktøren så at sige hyrer et par ukrainske lejemordere til at gøre det af med den danske erhvervsmand Fritz Schur – eller i al fald en meget klar lookalike, der portrætteres som en lidet sympatisk personage i »Malins efterår«. Kulturen mod kapitalen, tænker man uvilkårligt. Fiktion over for formuepleje og fortsat udvinding af fossile brændstoffer.
Del:
