To stjerner: Søren Mørch roder så meget rundt i verdenshistorien og Wikipedia, at sidstnævnte bør udstyres med en advarsel

Historikeren Søren Mørchs nye bog har fået titlen »Utilsigtede hændelser – 54 fortællinger om verden, som den blev«. Han har ved hyppig anvendelse af Wikipedia og utilsigtede indfald gjort opgaven nem for sig selv. Resultatet er noget rod.

Historikeren Søren Mørchs bog glimrer ved sit fravær af nyere historisk litteratur, mens der til gengæld er mængder af henvisninger til Wikipedia. Ja, man får fornemmelsen af, at bogen er præget af tilfældige opslag i netop Wikipedia. Fold sammen
Læs mere
Foto: Klaus Holsting

Normalt forsøger historikere i deres udgivelser at give en klar melding om, hvor de vil hen med deres skriverier. Som regel er der også en klar ordning af stoffet og en konklusion, så læserne kan finde frem til, hvad meningen med udgivelsen er.

Sådan er det ikke hos historikeren Søren Mørch, der med sin bog »Utilsigtede hændelser« spreder almindelig forvirring.

»Hvis der er en mening med rodet, så forklares den ikke. Man burde forsyne Wikipedia med en advarselstekst, hvor der står: »Bør ikke anvendes af børn og ældre historikere.««


Bogen er nogle dyk ned i en mængde emner og personer, uden at læserne orienteres om, hvorfor netop disse emner og personer er udvalgte. Man kan således læse om forfatterens kusine, Dea Trier Mørch, og hendes tro på kommunismen. Der er et kapitel om den amerikanske liberalist og romanskriver Ayn Rand, der er et stort navn i USA. Winston Churchill dukker også op i adskillige kapitler.

UNA-bomberen, Ted Kaczynski, der skræmte livet af amerikanere med brevbomber, er ligeledes fyldigt omtalt. Mere eller mindre ukendte politikere fra USA, Storbritannien og Tyskland nævnes i flæng.

Den tyske bladudgiver grevinde Marion Dönhoff får omtale, og vi følger Afrika-eventyreren David Livingstone på hans rejser. Rigmanden John D. Rockefeller omtales som en blandt flere rige amerikanere, ligesom den britiske historiker Norman Davies, der har skrevet fyldigt om Polen, vies omtale.

Ud af historiens glemsel hives den svenske akademiker Gunnar Myrdal, der skrev om etniske minoriteter i USA. John F. Kennedy, Peter den Store, Napoleon, Stalin, ayatollah Khomeini og attentatkvinden Fanny Kaplan, der forsøgte at myrde Lenin, samt ikke mindst Mozambiques diktator Samora Machel beskrives, og for Samora Marchels vedkommende er det, fordi Søren Mørch sammen med sin hustru, Ritt Bjerregaard, var på besøg i landet, da sidstnævnte var undervisningsminister.

Havde omtalen af alle disse personer peget frem mod en klar historisk fremstilling, ville det være fint. Det gør de ikke.

Det er hos Søren Mørch muligt at finde nogle klare aversioner, men heller ikke mere. En af dem er den britiske politiker Winston Churchill, der omtales nedladende. Om Winston Churchills kamp mod nazismen skriver Søren Mørch, at det er »vitterlig vås«, at Churchill »satte en stopper for nazismens barbari«.

Søren Mørch nedspiller Winston Chuchills betydning og kalder ham Kong Gulerod og refererer fra en bog udgivet i 2015, David Loughs »No More Champagne – Churchill and his Money«, der skildrer Churchill som en ødeland og en økonomisk fusentast.

Bortset fra denne champagnebog glimrer Søren Mørchs bog ved fravær af henvisninger til nyere historisk litteratur, mens der til gengæld er mængder af henvisninger til Wikipedia. Ja, man får fornemmelsen, at bogen er præget af tilfældige opslag i netop Wikipedia. Disse opslag er så suppleret med regibemærkninger af aktualiserende art, som da Søren Mørch efter omtalen af Ayn Rand bemærker, at statsminister Anders Fogh Rasmussen var påvirket af hende og efterlod landets økonomi i ruiner, der gav mindelser om 1930erne.

Disse regibemærkninger er dog hverken sjove eller dybsindige. Bemærkningen om Fogh er hentet fra en kronik i Berlingske af økonomen Niels Kærgård, men er i øvrigt ikke underbygget.

I Søren Mørchs bog er der også et langt afsnit om Rusland, men intet om Kina. Måske overså han Wikipedia-opslaget om Riget i midten?

Historikerens gennemgang af Ruslands historie starter med zar Peter og ender med Stalin. Mærkeligt nok er der ikke omtale af Stalins udrensninger, der kostede millioner af menneskeliv, men kun om de interne intriger i kommunistpartiet, hvor lederne udrensede hinanden. Der gives fyldig omtale, også i noterne, af disse forbryderes ugerninger, mens nyere litteratur om Sovjetunionen er fraværende.

Foto: Forlaget.

Hvor Søren Mørch har udeladt Stalins menneskeofringer, er der til gengæld denne bemærkning om De Allierede i forbindelse med omtalen af det daværende Vesttysklands hårde behandling af flygtninge:

»De racistiske krigsforbrydelser og etniske udrensninger, de allierede begik, blev også fortiet eller omtalt som nødvendige, strategiske foranstaltninger,« står der. Hvilke racistiske krigsforbrydelser og etniske udrensninger, han tænker på, fremgår ikke.

Søren Mørchs bog er en rodet affære uden sigte. Måske forsøger Søren Mørch at meddele os, at verden blev sådan, som den er, ved »utilsigtede hændelser«, men selv dette budskab kræver en disciplineret historiker med klart sigte. Er der en mening i rodet, forklares den ikke.

Man burde forsyne Wikipedia med denne advarselstekst: »Bør ikke anvendes af børn og ældre historikere«.

Utilsigtede hændelser – 54 fortællinger om verden, som den blev

Forfatter: Søren Mørch  Sider: 544 Pris: 400 kroner Forlag: Politikens Forlag