To stjerner: »Hummerens skjold« er et obskurt og svagt værk uden fascinationskraft

Boganmeldelse: De overflødige betragtninger og akavede, fortænkte metaforer gør Caroline Albertine Minors roman »Hummerens Skjold« til et pseudokomplekst og uvedkommende værk.

Forfatteren Caroline Albertine Minor. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR/Lærke Posselt

»Hummerens skjold« er en multiplothistorie, der følger en række personer, der viser sig at være forbundet på mere eller mindre direkte vis. Der er de tre søskende, Sidsel, Niels og Ea, hvis forskelligartede, men meget almindelige, liv og historier værket udfolder, idet det skildrer dem og deres tanker over et par dage i henholdsvis København, London og San Francisco.

En anden central karakter er det afdankede og nyligt fraskilte psykiske medium Bee Wallens, også bosiddende i San Francisco, som er forbundet til de tre danskere og deres afdøde forældre gennem sin clairvoyance samt sin datter Fifi, der med sine populære YouTube-videoer med stemmeterapi til behandling af søvnproblemer når et internationalt publikum. Desuden får en masse bipersoner i form af familiemedlemmer, venner, bekendte og kæledyr en hel del tale- og tænketid i fortællingen. Det gennemgående tema er fraværende forældre og enlige mødre, som opsøger deres egne eller deres børns fraværende forældre i en anden by, i udlandet og hinsides døden.

»Man fornemmer en intention om, at »Hummerens skjold« skulle være som et intenst kammerspil, intimt og betydningsmættet, sitrende af underliggende psykologisk spænding.«


Persongalleriet er svært at få overblik over, ikke så meget fordi fortællingen er kompliceret, men fordi karakterne virker så tilfældigt opdigtede, ensartede og uvedkommende, at man som læser har svært ved at motivere sig til at sætte sig ordentligt ind i fiktionsuniverset og dets beboere. Personerne er skildret med nogenlunde samme, monotone fortællerstemme og glider sammen til en grå, udifferentieret masse.

Ingen tiltrækningskraft

Man fornemmer ellers et forsøg på en etablering af dybde og spænding i »Hummerens skjold«, blandt andet mellem de døde og levende, det dennesidige og hinsides, og et ønske og håb om, at læseren vil engagere sig i afkodningen af dets underspillede betydninger. Men værket er svagt, udøver ingen tiltræknings- eller fascinationskraft, og dets indlejrede betydninger og pointer virker hverken originale eller substantielle nok til, at man rigtig gider gøre en indsats for at undersøge dem.

Dertil er der problemer med billedsproget i »Hummerens skjold«. Forfatteren synes meget investeret i sine metaforer og poetiske sammenligninger, og koncentrationen af dem er høj, men deres kvalitet er svingende med klar slagside mod det upræcise og akavede. Frem for at belyse, nuancere, fastgribe, fascinere og åbne, producerer de poetiske sammenligninger en uheldig betydningsudvanding og skaber en metafortræthed i læseren.

Billederne er gennemgående kluntede, fortænkte og obskure på en uproduktiv måde, som for eksempel påstanden at »nysgerrighed kræver ingenting for at gro, hvad beskedenhed angår kun overgået af karse«; eller følgende unødvendige og kejtede beskrivelse af en hæk: »I bøgehækkenes lanseformede knopper, der går i ét med de glatte grene, kryber bladene sammen som gæster til et surpriseparty«; eller om en af karakternes ønske om at være »fri som en gulerod, man trækker op af jorden, når den er klar til det«.

Ligeledes hober overflødige betragtninger og sammenligninger sig op i værket og bidrager til udtrykket af unødvendighed, såsom følgende om en kvinde, der bærer »en ruskindsnederdel, som ville have fået Sidsel til at ligne en, der havde fået en fiks idé aftenen inden«; eller denne kejtede beskrivelse af lydbilledet: »Nede i voldgraven forbander ænderne højlydt mågernes samvittighedsløshed«; eller følgende trivielle pointe om nogens datter: »Pigen elsker sin onkel med den passion, som børn elsker mennesker, de ser sjældnere, end de kunne tænke sig«; eller følgende både obskure og uvigtige bemærkning om skyerne, der bryder op »på den tulipangule eftermiddagshimmel« og sollyset, der »får metallet på dørhåndtag og cykelstyr til at glinse, som om det er overhældt med sukkerlage«.

Man fornemmer en intention om, at »Hummerens skjold« skulle være som et intenst kammerspil, intimt og betydningsmættet, sitrende af underliggende psykologisk spænding. Men værket er uvedkommende og nærmest effektløst. Det samler sig ikke til et overbevisende hele og formidler ingen interessante eller originale betydninger, men fiser mere eller mindre ud i fortænkte, ikke-stimulerende og pseudokomplekse spørgsmål, der decideret afmuntrer et engagement med stoffet, såsom »var det en undskyldning forklædt som forklaring? Eller en forklaring, der kunne fungere som en undskyldning?«.

Hummerens skjold
Forfatter
: Caroline Albertine Minor. Sider: 296. Pris: 299,95 kr. Forlag: Gutkind.