To stjerner: Anakronistisk roman reducerer kvinder til objekter eller frastødende irritationsmomenter

Boganmeldelse: Der er god benplads til de reaktionære og konservative verdensbilleder i »Vinderen« af Rasmus Faber Lundberg. Romanens temaer, karaktergalleri og fortællerlogik minder mest om et levn fra en anden tid.

I Rasmus Faber Lundbergs »Vinderen« følger man bl.a. en mand, der vandt 485 mio. kr. i lotto som 18-årig og drog på en dannelsesrejse til Centralamerika. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Tænk sig at udgive en bog i 2020, hvor kvinderne konsekvent beskrives som »tyk« eller »ikke tyk«. Som »blondine« eller »brunette« og intet andet. Romanens kvindelige karakterer optræder udelukkende som æstetiske objekter, frastødende irritationsmomenter eller nogen, der skal »kneppes«. Blottet for karaktertræk og handlekraft.

Den unge, halvlunkne journalist Jesper Sølver bliver gjort opmærksom på en historie om manden Mads Bjørn Sivert, der som 18-årig vandt hele 485 millioner i lotto. Og herfra tager historien ikke fart. Efter et udbytteløst interview modtager Jesper et brev fra Mads, hvori han fortæller åbent om sin dannelsesrejse til Centralamerika som ung mangemillionær.

»Det, der sandsynligvis skulle være dristigt og vovet, ender puritansk og fordømmende. «


Brevet er tiltænkt at bære en del af handlingen frem med en forventning om, at læseren er både chokeret, forfærdet og forarget. Det er dog ikke rigtig tilfældet. Mest af alt har man en fornemmelse af at læse en 19-årigs rejsedagbog med alt, hvad det indebærer af en stor teenagers refleksioner og antagelser. Og ikke en mand på omkring 40, som Mads skal forestille at være.

Brevets skæbnesvangre element er, at de unge mænd på dannelsesrejse stiftede bekendtskab med verdens ældste erhverv, og prostitution er herfra romanens moralsk forkastelige omdrejningspunkt. Sammen med porno tjener det som eksempel på, at den ene og den anden karakter har mistet fodfæstet i livet, og på sin vis bliver det til, at seksuel nysgerrighed er roden til alt ondt.

Automatisk mistro

Men, lad os være ærlige, det med købesex i eksotiske lande er måske mindre atypisk for den dannelsesrejsende, end mor og far til sabbatårgenerationen går og bilder sig ind. Det, der sandsynligvis skulle være dristigt og vovet, ender puritansk og fordømmende. For hver gang brevet fra Mads omtales som »guld« eller en form for journalistisk scoop, fortrækker ansigtet sig automatisk i en mistroisk mine.

Der er for mange præmisser, man som læser ikke køber, og for mange sproglige badutspring, hvor forfatteren ikke lander på benene. Eksempelvis skal vi forstå, at Jesper Sølver kender alt til livets mørke sider, da han er hulbrystet. En ligegyldig kropslig anomali, der ikke på troværdig vis kan tjene som eksempel på, at en mand for alvor har slået sig på tilværelsen.

»Med det bryst, han bar rundt på, ville han aldrig blive fri, aldrig stærk. Han mærkede en bævrende refleks indtage hagen«.

Den form for tunnelsyn gør det lidt svært rigtig at fatte sympati for Jesper.

»Selv mente han dog, at brystkassen havde givet ham et indblik i livets skyggesider. Lidt var den da i hvert fald kommet til gode. Med håndryggen tørrede han en tåre af den ene kind og kiggede sig i sidespejlet. Han hørte bilen klikke rytmisk, mens han gled fra højre mod venstre og mærkede speederens bløde genstridighed lette et slags tryk. Jo, mørket bar han i sig.«

Først i sidste fjerdedel af bogen får vi et indtryk af, at der er noget substans i fortællingen, men der bliver desværre skøjtet let hen over de interessante spørgsmål. Hvorfor ødelægger det Mads så meget at stifte bekendtskab med sexarbejdere? Hvorfor gør den halve milliard hans liv så ulideligt?

I »Vinderen« bliver vi fodret med små eksempler på livets upraktiske sider, men overordnet virker både Mads' og Jespers livskriser som noget, der kan løses med lidt modenhed.

»Vinderen«
Forfatter: Rasmus Faber Lundberg. Sider: 312. Pris: 299 kr. Forlag: Byens Forlag.