Skuffende Mette Frederiksen-portræt afslører kun den ene side af statsministerkandidaten

Rød bloks statsministerkandidat har fået en krydsning mellem politisk programerklæring og selvbiografi-by-proxy skrevet af politisk kommentator Thomas Larsen, der kompetent, men ukritisk formidler statsministerkandidatens visioner og historie – ifølge hende selv.

Dette billede er fra 31. marts i år, hvor Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen mødtes i deres første TV-duel nogensinde i DR-Byen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen

Ikke kun, men ikke mindst, i socialdemokratiske kredse har det i mange år været en yndet folkesport at udnævne Berlingskes Thomas Larsen til Venstres uofficielle defensor i medierne. Henrik Sass Larsen har tidligere erklæret, at det var »praktisk talt umuligt at skelne mellem Venstres spin og Thomas Larsens klummer«.

Den karakteristik må dog svie en anelse i dag, eftersom Larsen nu har begået en bog, som ingen socialdemokrat kan opfatte som andet end en perfekt valgkampstimet foræring. Larsen formidler loyalt og i store træk ukritisk historien om Mette Frederiksen og hendes politiske program og visioner – som fortalt af Mette Frederiksen.

Historien om Mette Frederiksens opvækst i et partitro og kærligt hjem i den nordjyske arbejderklassemuld er da også lydefrit socialdemokratisk med guldkorn som: »Mette Frederiksen mener, at det fik stor betydning for samfundsudviklingen, at det lykkedes for Socialdemokratiet at vinde kampen over kommunisterne«, og at »valg er en festdag for folkestyret, blev hun tidligt klar over, for her kan alle være med til at bestemme, hvilke politikere der skal lede kommunen, amtet eller landet«.

Skal man tro bogen, endte Frederiksen som formand for landets største parti, fordi hendes arbejdsomhed og politiske talent overbeviste alle om, at hun nok var den rette til posten, men de intriger og rævekager, hendes vej til magten mere konkret involverede, hører man ikke meget om.

Der er enkelte hint om, at Mette Frederiksen også kan være en brutal magtpolitiker, som måske overvejede at vælte Helle Thorning-Schmidt, da dennes forsøg på at opnå en EU-toppost slog fejl. Men i fraværet af andre kilder forekommer portrættet af Frederiksen endimensionelt og skønmalet.

Jovist, erkender Frederiksen, hun har da også begået fejl. Tidligere var hun måske en anelse fyrig og unuanceret i sin retorik og verdensopfattelse, men det er heldigvis et overstået kapitel, der har givet hende en ydmyghed og erfaring, som gør, at hun – belejligt nok få uger inden en valgkamp – er den helt rette til at overtage statsministerposten.

Skal hun selv sige det, og det skal hun jo, eftersom Larsen ikke interviewer andre, er hendes team helt fantastisk. Hendes højre hånd og socialdemokratisk gruppeformand Henrik Sass Larsen brænder af oprigtig social indignation og har simpelthen et unikt sjette gear for arbejdsomhed og original politisk tænkning, mens politisk ordfører Nicolai Wammen, som også står hende nær, »har tårnhøj troværdighed. Han skiller ikke vandene. Han er en samler«.  Og det bliver kun bedre, kan Frederiksen fortælle.

»Vi har i dag en partiorganisation, der er stærk, og vi har et partikontor, der kører godt. I det hele taget er jeg meget stolt af det hold, jeg har omkring mig. Vi har nogle dedikerede og dygtige medarbejdere, som arbejder solen sort.« Kan man som socialdemokratisk vælger – eller aspirerende sådan – ønske sig mere?

Perfekt optakt til Frederiksens valgkamp

Det store spørgsmål er, hvad Thomas Larsens funktion som analytiker og journalist egentlig er. I praksis nærmer den sig ghostwriterens, for bogen kunne uden problemer være en kombination af selvbiografi og politisk programerklæring forfattet af Frederiksen selv.

Larsen skriver absolut ikke dårligt og perspektiverer fint Mette Frederiksens historie til samtiden, foruden lejlighedsvist at levere egne udlægninger af det politiske spil og supplere med andres artikler og analyser. Sidstnævnte ofte fra forfatter Lars Olsen, der mildest talt heller ikke er blandt de hårdeste kritikere af Frederiksens nuværende linje.

For alvor gået på klingen bliver Frederiksen aldrig. Når Larsen endelig konfronterer partiformanden med kritik af hendes synspunkter og politiske visioner i bogens sidste halvdel, hvor Frederiksen udfolder sit politiske projekt og verdensopfattelse, er kritikken som regel kortfattet og overfladisk nok refereret til, at Frederiksen herefter uimodsagt kan sætte modstanderne grundigt på plads.

Typisk suppleret med velvalgte anekdoter fra den virkelige verden – her har Frederiksen også opholdt sig ganske meget, får man understreget over et par omgange – hvor rigtige borgere bekræfter hende i, at hendes linje skam er helt rigtig.

Står man med et ønske om et velskrevet og endimensionelt portræt af Mette Frederiksen, der primært er baseret på, hvad Frederiksen har ønsket at fortælle op til den vigtigste valgkamp i hendes liv, udgør bogen den helt rette læsning. Man kunne dog forvente og forlange mere af Thomas Larsen.

Mette Frederiksen - Et politisk portræt
Af Thomas Larsen
Gyldendal
317 sider, 299,95,-