Bøger

Seks stjerner til pragtværk om Døden - bare undgå den lille nærdødsoplevelse af et forord

Det kan på det varmeste anbefales at dykke ned i »Dødens store billedbog«. Et lille vidunder af en omfattende bog om det mest fascinerende og banale af alt – Døden.

Da Pieter Bruegel den ældre maler »Dødens triumf« i 1562 ser man den nok ultimativt gruopvækkende fremstilling af Døden og hans skelethær. Vi ser Døden som Apokalypsens fjerde rytter, vi ser ham henrette folk med spyd, galge og ved drukning, i net, hvordan de skubbes i vandet, mejes ned, kvæles og naturligvis dør i massevis. Døden smiler ubesværet, mens han slår kongelige såvel som fattiglemmer ihjel, tager deres tøj på for sjov og ødelægger den gode stemning med sin uønskede tilstedeværelse. Hold op, hvor er det fedt - og det er »Dødens store billedbog« også. Baztan Lacasa Jose

»Døden er en mester fra Tyskland«, skrev digteren Paul Celan i 1945 og tænkte på Hitler. Men døden ER en mester fra Tyskland, eftersom gestaltningen af Døden med le eller segl er af tysk oprindelse og første gang illustreres i det religiøse håndskrift Uta-Codexet fra omkring år 1000.

Men hvorfor ser vi først billeder af Døden så sent, når mennesket har malet billeder siden istiden, og døden altid har været et vilkår? De giver forfatterne bag »Dødens store billedbog« et bud på i deres på alle måder formidable og veloplagte gennemgang af dødens kulturhistorie.

Andre læser også

  • Kultur
    Abonnement
    For fem år siden var de Årets Gazelle og bar smalle slips og så sammenbidte ud – nu forstår vi hvorfor
  • Kultur
    Anne Sophia Hermansen: Koldinghus er alt det, som Kronborg burde være
  • Kultur
    Abonnement
    Søren J. Damm: Woke-bevægelsen er som en tvær og urimelig teenager