Özlem Cekics brobygningsarbejde bliver til grøftegravning

Özlem Cekic har kastet sig ud i et modigt projekt, som er blevet til en læseværdig, men vel manipulerende bog, mener Halime Oguz.

Özlem Cekic har gjort det til en en mission at drikke kaffe med nogle af de mennesker, der skriver hadefulde mails til hende. Det er der kommet bogen »Hvorfor hader han dig mor?« ud af.

Udfoldelsen af forehavendet begynder på Fyn, hvor hun mødes med Jimmy, Kim og Angelo, hver især danskere med stærke meninger om muslimer. Men projektet udvides til også at omfatte andre etniciteter i Danmark, der på deres side tager afstand fra danskerne.

Det fører hende blandt andet forbi de muslimske drenge, der hænger ud på Den Røde Plads på Nørrebro i København, ligesom hun er hos Hizb ut-Tahrir og besøger Mahmud, en tyrkisk kurder, der er flygtet fra Tyrkiet og har udviklet sig fra kommunist til salafist. Projektet kulminerer med, at Cekic rejser til Israel for at lære om Israel-Palæstina-konflikten, indbegrebet af alle konflikter.

Bogen er velskrevet, og den gengiver på dokumentarisk vis også Özlem Cekics frustrationer i de konkrete situationer i forsøget på at hamle op med sine opponenter. Det giver bogen autenticitet. Ligeledes har den en stigende spændingskurve, som bringer hende stadig længere ud i ekstremernes ekstremer, som da hun taler med salafisten Mahmud, der med koranen foran sig henholder sig meget bogstaveligt og snævert til denne. Det afsnit gør stort indtryk.

En del af kuppet ved bogen er, at Özlem Cekic konstaterer, at ekstremerne til forveksling minder meget om hinanden, hvad enten det drejer sig danskere eller nydanskere, kristne eller muslimer. Men at hun interesserer sig for ekstremerne, nogle gange direkte ekstremister, betyder også, at hun for muslimernes vedkommende får det fremstillet således, at kun ekstremisterne er problemet. Hun undlader at få med, at også nogle almindelige nydanske familier tager dyb afstand fra det danske samfund. Det gælder blandt andet i forhold til lighed mellem køn, retten til egen krop, demokratiet og ytringsfrihed.

Trods en inciterende fremstilling skal man således ikke være blind for, at der i bogen er en hånd, der umærkeligt vil bringe én til at understøtte én bestemt opfattelse. Dette sker også ved, at Cekic bruger nogle ret søgte statistikker og beskylder medierne og politikerne for splittelsen.

Hendes såkaldte brobygningsarbejde falder her til jorden med et brag og bliver mere til grøftegravning.

Også i samtalen med drengene på Den Røde Plads bliver omtalte hånd tydelig. Her medgiver Özlem Cekic, at Vesten og dermed Danmark opfører sig dobbeltmoralsk i udenrigspolitikken, blandt andet når det gælder bombningerne i Mellemøsten. Det ville jeg isoleret set ikke kommentere, men når man så laver et flashback til til samtalen med Jimmy, hvor denne – overraskende – fremfører, at Vesten med baggrund i sin indblanding i Mellemøsten selv er skyld i terroren, og hvor Cekic bifalder synspunktet, bliver bogens udsagn straks mere suspekt. Er det virkelig sådan, at Özlem Cekic – i overensstemmelse med islamisk propaganda – mener, at den islamiske terror kun er at gøre gengæld og give Vesten tilbage af samme mønt?

Alt i alt er bogen læseværdig, projektet er meget modigt, og Cekic giver ikke afkald på sin idealisme. Men undertiden kan man godt have en mistanke om, at projektet mere end noget andet går ud på at bygge broer til forfatteren selv.

Halime Oguz er folketingskandidat for SF og cand.mag.

Titel: Hvorfor hader han dig mor?
Forfatter: Özlem Cekic.
Sider: 268.
Pris: 270 kr.
Forlag: Gyldendal.