Ny bog skærer igennem konspirationsteorierne om den nat, Dresden forsvandt

»Dresden 1945 – Ilden og Mørket« er en solidarisk og sprogligt levende fremstilling af en stadig meget omdiskuteret hændelse.

Foto taget fra toppen af Dresdens rådhus efter de allieredes bombninger natten mellem 13. og 14. februar 1945. Fold sammen
Læs mere
Foto: Handout

Tragedierne under Anden Verdenskrig er så enorme i omfang, at det er svært at begribe. Midt i alle de frygtelige forbrydelser har især en enkelt tragedie, udløst af det britiske luftvåben, Royal Air Force, i mange år brudt med billedet af nazisterne som eneansvarlige for krigens rædsler: Luftbombardementet af den tyske by Dresden 14.- 15. februar 1945.

Også herhjemme lever udbredte forestillinger om, at lederen af RAFs »Bomber Command«, luftmarskal Arthur Harris, var drevet af hævnmotiver og derfor – med den tyske propagandaminister Joseph Goebbels ord – udløste et »terrorbombardement«, hvor antallet af dræbte skulle tælles i hundredetusinder. Konspirationsteorien er umulig at slå ihjel, fordi den så længe har været næret af tvivlsomme tidlige historiske skildringer – og især af  romanen »Slagtehal 5« af den amerikanske forfatter Kurt Vonnegut, der som krigsfange i Dresden selv oplevede rædslerne.

»Tyskland havde på ingen måde overgivet sig og titusindvis af allierede soldater skulle nå at dø inden kapitulationen.«



Argumenterne er, at angrebet var overflødigt, da Tyskland allerede havde tabt krigen, og at Dresden, den smukke by ved Elben, kaldet »Elbens Firenze«, med dengang 600.000 indbyggere og talrige civile flygtninge var uden militær betydning.

Heldigvis har nyere tids historikere og undersøgelser pillet modhistorien fra hinanden, og den engelske litteraturanmelder og journalist Sinclair McKay står på skuldrene af denne viden i sin fremragende bog »Dresden 1945 – Ilden og mørket«.

Vigtig jernbaneknudepunkt

Forfatteren gør selv meget ud af at diskutere, om ødelæggelsen af byen vitterlig stod mål med det,  RAF og amerikanske USAF håbede at opnå. Der blev produceret militært optisk udstyr og meget andet teknologisk isenkram i Dresdens indre by, som stort set brændte ned til grunden. Der befandt sig militære styrker i byen, som i øvrigt også var et vigtigt jernbaneknudepunkt mellem østfront og vestfront, hvor man hurtigt kunne flytte tropper. Tyskland havde på ingen måde overgivet sig, og titusindvis af allierede soldater skulle nå at dø inden kapitulationen.

Sinclair McKay vejer alle argumenter mod hinanden og ender med den konklusion, at man kan diskutere, om briternes strategi om »område-bombning« af tyske byer var effektiv. Det var den ikke, for så vidt at tyskerne nægtede at overgive sig, hvad de allierede ellers havde forestillet sig. Alternativet var at ødelægge så meget som muligt af den alt for effektive tyske krigsmaskine og »skabe kaos« blandt civile. Her havde man nogen succes, bortset fra, at man ikke just befandt sig i præcisionsbombningens tidsalder og derfor måtte regne med store civile tab.

Sinclair McKay ser ødelæggelsen af Dresden som en konsekvens af en vedtaget strategi, der også havde politisk opbakning i Westminister. Man tænkte ikke så længe over tingene i Bomber Command: Dresden var simpelthen bare den næste by på listen over mulige mål. Ødelæggelsen af byen blev af andre grunde så uhyggeligt effektiv: Tyskerne havde fjernet antiluftskytskanonerne, og RAF havde held med at finte de tyske luftforsvarsstyrker, så de aldrig nåede at decimere de hundredevis af Lancaster-bombefly. Dertil kom en skyfri nattehimmel, der gjorde det nemmere for bombekasterne at se målene.

Sinclair McKay har udgivet flere bestsellere om Bletchley Park, det engelske hovedkvarter for kodebrydning under Anden Verdenskrig. Han er desuden litteraturkritiker ved de engelske dagblade Telegraph og Spectator. Foto: Liam Bergin / Lindhardt & Ringhof Fold sammen
Læs mere

Helvede på jord

Bogen er sympatisk af flere grunde. Den er ordentlig, redelig og holder sig til kendsgerninger og øjenvidneberetninger. Den er solidarisk med de stakkels Dresden-borgere, som måtte gennemleve helvede på jord med frygtelige ildstorme, der for altid ændrede deres liv, men også med de flybesætninger, som på randen af psykisk nedbrud tog på det ene togt efter det andet over Tyskland – med konstant risiko for brat at omkomme i en regn af antiluftskyts.

Forfatteren vil godt diskutere etikken i Bomber Commands strategi, men ikke flyvernes heroiske krigsindsats. Derfor må han også afvise beskrivelsen af bombningen af Dresden som en »krigsforbrydelse«.

»Dresden 1945 – Ilden og Mørket« er en gedigen og sprogligt levende og fuldendt fremstilling af en stadig meget omdiskuteret hændelse, der også forsøger at erindre læserne om, hvilket smertefuldt tab det stadig er, at en så smuk, kulturelt kosmopolitisk og udadvendt by på få timer lå i ruiner. Forfatteren er også omhyggelig med at få præciseret, at antallet af omkomne allerede i 1945 blev fastsat til ca. 25.000, og at andre tal på over det tidobbelte fremkommer, fordi Goebbels, DDRs kommunister og siden højreradikale har haft behov for at stille briterne og RAF i et dårligt lys.

Dresden 1945 – ilden og mørket

Forfatter: Sinclair McKay. Oversætter: Anders Juel Michelsen. Sider: 440. Forlag: Lindhardt og Ringhof.