I offentligheden er Morten Albæk kendt for sine velmente moralske opsange. Lige lovlig luftigt, vil kritikerne mene, men derudover har han aldrig rigtig delt vandene. Derfor kunne man let tro, at hans nyeste bog, »Ét liv Én tid Ét menneske. Hvordan vi glemte at leve et meningsfuldt liv«, ville være nok en harmløs varmluftspamflet. Det er den også, men den er meget mere. Dens budskab er radikalt, og om det er enten genialt eller decideret farligt, må der være delte meninger om.
Det var et epokegørende moment i Morten Albæks liv, som han med »kuldegysende nøjagtighed husker,« da han for nogle år siden ombord på en flyver læste, at de fleste mennesker på deres dødsleje fortryder, at de har brugt så meget af deres liv på arbejde. For skal man så overveje at skære ned på sit arbejde og bruge tiden på forpligtende kærlige relationer i stedet? Det overvejede han vist ikke, for konklusionen blev en anden. Morten Albæks erklærede livsmål blev, at arbejdet altid skal give »mening«. Intet menneske under Morten Albæks ledelse må fortryde deres arbejde.
