Mette Moestrups første digtsamling i syv år rummer funklende øjeblikke af både sproglig skarphed og skønhed

Hos Mette Moestrup møder det grundigt udtænkte og stramt styrede det uforudsigelige og til tider uigennemskuelige.

Med sine mange referencer, med sine komplekse strukturer og skiftende stemmeføringer er »Til den smukkeste« en ekstremt opmærksomhedskrævende og intellektuelt udfordrende bog - men den er umagen værd, mener Berlingskes anmelder. Mikkel Tjellesen

Der vokser æbler af alle sorter i Mette Moestrups poetiske abildgård. Forfatteren, der allerede for mange år siden gav sin anden digtsamling titlen »Golden Delicious«, har både blodæbler, paradisæbler og øjenæbler på siderne.

Et sted kastes »ET ÆBLE AF GULD TIL DEN SMUKKESTE«, et andet sted henvises til »kundskabens sorte æble,/angsten!«, og variationerne i skrift og opsætning er bare en side af det frodige virvar af poetiske udtryksformer, stilistiske virkemidler og motivmæssig mangfoldighed, der kendetegner Mette Moestrups nye digtsamling, »Til den smukkeste. 117 digte«, hendes første soloudgivelse i syv år.