Mette Høeg: Suveræn norsk selvmordsroman giver mindelser om Proust, Woolf og Kafka

Tomas Espedal er en håbløs romantiker, men en suveræn en af slagsen.

»Romanen genkalder Proust i behandlingen af minder og tid og Woolf i fremstillingen af sanseindtryk, af naturen, dagen, øjeblikket. Dertil trækker den underforstået på Kafka i fremstillingen af Jegs bizarre møde med retssystemet i forbindelse med en voldtægtsanklage imod ham,« skriver Berlingskes anmelder. På billedet Tomas Espedal i sit hjem i Bergen. Jakob Dall

I sin essens er det samme selvbiografiske subjekt, der fremstilles i Tomas Espedals nyeste værk, »Elsken«, som i hans øvrige værker, men formen er anderledes og intentionen radikal.

Hovedpersonen, den efterhånden aldrende norske forfatter, der er formet af den sædvanlige håndfuld skelsættende fortidsbegivenheder inklusiv sin opvækst i Bergen og tabet af sin store kærlighed, tredjepersonfortælles og er metarefleksivt navngivet med egenavnet »Jeg«.