Mette Høeg om forfatters meditationsbog: Psykedeliske stoffer havde formodentlig givet mere interessant læsning

Niels Lyngsøs essay om bevidsthed og meditation er sympatisk, men også lidt sludrende. Og den tilsigtede transformation udebliver.

I sin nye bog, essayet »Ti dages stilhed«, er forfatteren Niels Lyngsø taget til en tidligere landsbyskole midtvejs mellem Göteborg og Stockholm for at meditere og for at få fred i sindet. Som bog lykkes projektet ikke helt, mener Berlingskes anmelder.    Thomas Lekfeldt

»Ti dages stilhed« er et velmenende og uvæsentligt essay om forfatteren og oversætteren Niels Lyngsøs meditationsophold i Sverige.

Lyngsø overbeviser ikke om, at han har skimtet lyset, og essayet er en svag anbefaling af en praksis, hvis potentiale for det 21. århundredes forvirrede og overanstrengte hoveder ellers er svær at overdrive.